FØRSTE KVARTAL 2004
19. marts 2004

<  >

Artiklen kan på s. 3downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

 

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE:

Mach og Nørby i RÆSON | Tyrkiet hører hjemme i EU

”Den dag Tyrkiet med al rimelighed kan siges at være en retsstat med tilnærmelsesvis styr på menneskerettighederne, da kan absolut intet begrunde afvisningen af et medlemskab.” (Mach)

Hører Tyrkiet hjemme i EU? Ifølge de to unge EP-kandidater Ellen Trane Nørby (Venstre) og Trine Mach (Junibevægelsen) er svaret ja - så snart tyrkerne lever op til de kriterier, EU allerede har udstukket. Tyrkiets medlemskab er emnet for anden del af de to kandidaters Logbog: Europa - og på dette felt er de to overraskende enige.

De to kritiserer debatten, som den former sig nu. Nørby: ”Senest har Nyrup meldt sig på banen og cementeret, at Tyrkiets eventuelle optagelse i EU ligger mindst en generation ude i fremtiden. En udtalelse, som man nødvendigvis er nødt til at problematisere - set i lyset af, at det var Nyrup, der var med til at anerkende Tyrkiet som et kandidatland på topmødet i Finland i 1999 og varmt talte for den tættere tilknytning."

Hun fortsætter: ”Efter min mening lever Tyrkiet på nuværende tidspunkt ikke op til Københavnskriterierne. Det er åbenlyst, at Tyrkiet stadig har massive krænkelser af menneskerettighederne, politisk undertrykkelse m.m. Men reformerne ruller og Tyrkiet er kommet en lang vej. Det er de lovende reformer og de positive kræfter vi fra EU's side bør støtte aktivt i Tyrkiet. Et skridt på vejen bør under alle omstændigheder være, at vi genforhandler den associerings- og handelsaftale som Tyrkiet har med EU. Hermed kan vi hjælpe reformkræfterne endnu mere på vej.”

Mach fastslår: ”Den geografiske placering gør Tyrkiet til en vigtig legekammerat, og giver faktisk EU en chance for at opdatere samarbejdsmodellen: ”Alle skal være med i alt” skal erstattes af ”Et Europa i flere rum”. Det handler også om sikkerhedspolitik. Et demokratisk Tyrkiet, der ikke tvinges til at vælge mellem Europa og ”de andre”, har en stabiliserende effekt som brobygger til den Arabiske verden - og kan dæmpe den kunstigt skabte konflikt mellem civilisationer.”

LÆS NU:

Mach | Skrot angsten for ”De Andre” og opdatér EU
Nørby | EU er ikke en religiøs sekt

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration: EU