|
||
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|
2:3 Artiklen kan på sidste side (s.3) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning |
2. Hvordan er det nu, det er?
Hvordan er det så i dag, efter at VK-regeringen har ryddet de sidste rester ud af de nordkoreanske tilstande, som det danske mediemarked har levet under, længe efter at resten af verden havde givet de elektroniske medier fri?
Aldrig har der været så stort et programudbud. Aldrig har der været så mange arbejdspladser i den danske mediebranche. Aldrig har der været så mange selvstændige aktører, der bæres frem af en lyst, energi og kærlighed til den elektroniske mediebranche. De vil også gerne tjene penge, men er der egentlig noget galt i det? Det vil vi vel alle?
Aldrig har befolkningen haft så mange forskellige udbud af programmer at vælge imellem. Aldrig har så mange stemmer fyldt den danske æter. Med underholdning, film, nyheder, debat, dokumentar og livsstilprogrammer.
Det samlede indhold fra DR 1, DR 2, TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 regionerne, TV Danmark, TV 3, Danmarks Radios regionalstationer, P1, P2, P3, P4, Sky Radio, Radio 2, Radio 100 FM, lokale radioers lands- og lokalnyheder, de samme stationers nettjenester, underholdning og nyheder, reportage og baggrund for enhver smag. Alt sammen fylder det den danske æter og bringes til danske virksomheder, danske samlingssteder og danske stuer, og alle kan frit vælge, hvad de synes er godt at lytte til for dem på lige netop dét tidspunkt af døgnet, de har lyst til. For tilbudene står til rådighed døgnet rundt.
Sådan er det i dag. Takket være liberale kræfter. Og denne regering har med en lang række liberaliseringer gjort det lettere for disse virksomheder – disse mange arbejdspladser – at eksistere.
Links:
|
Illustration: KB