FØRSTE KVARTAL 2004
19. januar 2004

2:7

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.7) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

   

 

 

2. Intet tilfældigt modelune

Branding-begrebet er ikke trådt ind på scenen som et tilfældigt modelune. Daniel Boorstin sammenfattede allerede i 1970erne sin version af den amerikanske historie med betragtningen om, at den enkeltstående mest gennemgribende forandring i den menneskelige bevidsthed igennem det seneste århundrede er mangedoblingen af formerne for det, vi kalder kommunikation - og som konstant har medført nye forsøg på at bevare overblikket intakt. Brandingen er det seneste eksempel.

Tiden er fuld af dramatiske fortællinger om, i hvor høj grad informationsalderen har ændret ved alting, og om hvor regelret kommunikationen før fandt sted. Man får indtryk af, at folk langt op i det 20. århundrede sad og ventede pænt på avisen, der faldt ind ad brevsprækken, eller talen fra politikeren i radioen. Sådan var det næppe. Men den informationsteknologiske udvikling og massemediernes eksistens har alligevel ændret ved kommunikationens omfang og væsen. Der er mængden af information, der er antallet af medier og der er antallet af informationsproducenter. Der er også mediernes karakter, som både er stand til at sende informationerne ud over de tidsmæssige og stedmæssige begrænsninger, der tidligere fandtes.

Samfundsforandringerne har ret tydeligt trukket tæppet væk under de etablerede institutioner i både erhvervslivet, det politiske liv og det bredere samfundsliv. De kan også iagttages inden for den videnskabelige verden. Som myretuer, nogen har trådt i. Naturvidenskabens paradigmer rystes af indre opgør, hvor kodeordene er kaos og kompleksitet og opgøret med det newtonske verdensbilledes forudsigelighed og lineære kausalitet. De humanistiske videnskaber er blevet udfordret af postmodernismens krav om, at eksempelvis litteraturen ikke skal afspejle virkeligheden, men snarere skabe sin egen ”uvirkelige virkelighed.” Og samfundsvidenskaberne har kunnet iagttage det postindustrielle samfunds opløsning af veldefinerede partiskel og sociale grupperinger. Forvirringen gælder også kommunikationsbegrebet, hvor forfaldshistorierne er ret udbredte. Om hvordan det er umuligt at skabe sig ørenlyd i det politiske liv under indtrykket af de mange enkeltsager. Om hvordan markedsøkonomien er præget af konstante produktlanceringer, et stadigt stigende antal reklamer – og en stigende mistillid overfor en reklameindustri, der antages at have overskredet sin egen grænse.

NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      

                  

 

 

Illustration:
The Coca-Cola Company