ark og ulandskr201103-3.htm

 

 

 

 

 

 

Hvad 9/11 har bragt frem i lyset

Har 11. september ændret noget for amerikansk Afrika-politik?

KR: Kun det, at USA er begyndt at være opmærksom på, at man ikke bare kan lade steder som Somalia eksistere som ”mislykkede stater” – at man er nødt til at involvere sig. For nylig så vi, at Powell, før han ankom til Madrid til donorkonferencen om Irak, mellemlandede i Kenya for at holde samtaler om de sudanesiske fredsforhandlinger. At Udenrigsministeren gør det – midt i krigen i Irak og Afghanistan – det er ret sigende. Osama bin Laden plejede at bruge Sudan som base førhen: nu vil man være sikker på, at den sudanesiske regering løser konflikten.

Det lader til, at den sudanesiske regering kontaktede USA vedrørende Osama bin Laden før bomberne i Kenya – men at Udenrigsministeriet dengang ikke var interesseret?

KR: Tilsyneladende var han ikke engang officielt anklaget for noget på det tidspunkt, så legalt set kunne han ikke være blevet arresteret, selvom sudaneserne skulle have tilbudt at aflevere ham.

Men en sådan juridisk detalje ville betyde mindre nu?

KR: Nu ville den slags være helt lige meget.

Der var altså en manglende interesse i Udenrigsministeriet?

KR: ...og i det Hvide Hus: der var ikke nogen, der var særlig skarpe angående terrorismen. Kommissionen, der behandler 11. september kommer givet med en overvældende rapport, hvis de går langt nok tilbage. I begyndelsen af 1995 skrev jeg en artikel fra Filippinerne, hvor jeg var dengang. Historien handlede om nogle muslimske ekstremisters plan om at slå paven ihjel under hans besøg der, og samtidig sprænge fem eller seks amerikanske rutefly i luften over Stillehavet. Ingen var særligt opmærksomme på den historie, ikke engang min redaktør.

En af dem, der var involveret i historien var Ramzi Yousef, som allerede havde været en del af angrebet på World Trade Center i 1993 – og senere blev det selvfølgelig opdaget, at han var forbundet til Al-Qaida og bin Laden. Dengang tænkte de dels, at det bare var nogle filippineres luftige påfund og dels, at: ”Åh, Richburg er sgu’ blevet skør ovre på Filippinerne”, så den fik aldrig den opmærksomhed den fortjente. Men det var en ganske alvorlig plan: politiet stormede [Ramzi Yousefs, red.] lejlighed og fandt kort over pavens rute, sprængstoffer og præstebeklædninger – de havde åbenbart tænkt sig at spænde sprængstoffer på sig, og, forklædt som præster komme tæt på paven for at detonere det. Og de fandt kort og ruteplaner for United Airlines, American Airlines og alle de her luftfartsselskaber.

Det var den plan, der senere blev til den 11. september?

KR: For mig var det den 11. septembers oprindelse: det var brugen af rutefly som våben, og det var den orkestrerede natur det havde. Det er Al-Qaidas varemærke: at det er koordineret. På den 11. september, da flyene ramte tvillingetårnene, gik jeg tilbage til mine notesbøger – jeg gemmer alle de notesbøger jeg nogensinde har haft – og fandt interviewene fra historien i 1995. På den måde havde vi en fin lille historie, der sagde: ”Det her går mindst tilbage til den plan”. Og hvis jeg vidste det, som bare var en eller anden journalist i Filippinerne, hvordan kan det så være, at regeringen ikke holdt øje med de fyre?

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfoto: BrunoInBaghdad.com

Portrætfoto:
Francesca Luk