ark og ulandskr201103-3.htm

 

 

 

 

 

 

Afrika glider stadig tilbage

Din bog – Out of America: A Black Man Confronts Africa – fra 1997 indeholdt en trist udsigt for Afrika. Er det blevet bedre siden?

KR: Det er blevet værre. Hvis jeg skrev den samme bog nu ville den være endnu mere negativ. Selvfølgelig kan man altid finde enkelte succeshistorier, men: som nævnt i bogen var Syd-Afrika sådan een på det tidspunkt, Zimbabwe var det måske også. Men begge dele er gledet baglæns. Elfenbenskysten var et udmærket sted, det er gledet baglæns; i Liberia fik de en fredsaftale, som gik i stykker, og så endnu en borgerkrig, så det er stadig noget rod. Congo er endnu værre end det var under Mobuto. Det er ikke engang et rigtigt land længere: det er inddelt i omkring fem forskellige zoner, kontrolleret af forskellige folk. Det ser ud som om alting tager to skridt frem og eet tilbage i Afrika. Derfor er jeg ikke særlig optimistisk på kontinentets vegne. Et andet stort problem er det voksende hul mellem Afrika og resten af verden. Resten kører på den her højteknologiske, IT-relaterede vækst og Afrika glider bare længere og længere tilbage. Afrika er ved at blive irrelevant.

På grund af det manglende bidrag til verdensøkonomien?

KR: Ja, deres relative del af verdensøkonomien svinder ind. Det er det, der er så trist ved situationen: kontinentet er ved at blive irrelevant.

Et andet stort problem i Afrika er vel korruptionen i den offentlige sektor, som bremser både hjemlige og udefrakommende initiativer?

KR: Det store problem, skabt af vesten, europæerne i de sidste 30 år har været at hælde penge ind uden at kræve ansvarlighed [’accountability’]. Det var simpelthen, som jeg skriver i min bog, en dobbelt standard. Intet andet sted i verden ville man pumpe så mange penge ind uden nogen form for krav om ansvarlig regnskabsførelse – og når nogen faktisk krævede den form for ansvarlighed, så spillede afrikanerne racekortet og sagde: ”Det er racististisk: det er koloniagtigt at kræve, at vi skal aflægge regnskab for pengene.”

Der var et element af dårlig samvittighed?

KR: Alle følte sig skyldige over kolonismen, meget skyldige med hensyn til slaveriet. Så der var – og er – en tendens til at lade afrikanerne slippe lettere. Til ikke at holde dem fast på de samme standarder for regnskaber og ansvar som gælder for andre. Det er den faktiske racisme for mig. Hvis man ser på Afrika nu, så gjorde det jo ikke noget godt for Afrika – vel?

Et andet element i din bog er den fornemmelse af håb for Afrika, der var efter Murens Fald, en optimisme om, at demokratiet var lige om hjørnet. Men det modsatte skete, måske på grund af den geopolitiske forandring...

KR: ...kontinentet mistede sin relevans, ja. Mens sovjetterne, amerikanerne og kineserne konkurrede om Afrika, så havde de en grund til at blive og forblive engageret. Men nu kan man faktisk måske få en bedre konjunktur, hvad det angår på grund af krigen mod terror. I det mindste i lande som Kenya, Tanzania, i Nordafrika og det muslimske Afrika – der er USA engageret fordi man ikke vil have, at de skal blive til Al-Qaida-baser. Hvis krigen mod terror kan udvirke det: gøre Afrika relevant igen, så er det en god ting.

Een ting, der ikke tiltrækker meget opmærksomhed hverken i Danmark eller USA er fransk indflydelse i Afrika. Og de franske korruptionsskandaler på højeste niveau har som regel en afrikansk forbindelse?

KR: Det er ikke et emne jeg ved meget om, men jeg mener ikke, at det er noget der er til fordel for afrikanerne – mere til fordel for fransk national interesse. For at holde Frankrig inde i spillet: franskmændene føler, at de har en kulturel forbindelse til det fransktalende Afrika. Generelt handler det mest om at sikre Afrika som bastion for fransk handel, og det faktum, at Afrika gør Frankrig vigtig på verdensscenen. Der er ikke mange steder i verden, hvor Frankrig bliver anset for at være en supermagt – udover Afrika. I Mellemøsten har de forbindelser og kontrakter, men jeg vil ikke sige, at de har nogen egentlig indflydelse. I Asien mistede de deres indflydelse med kolonierne for fyrre år siden. Men Afrika er et sted, hvor Frankrig regerer.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfoto: BrunoInBaghdad.com

Portrætfoto:
Francesca Luk