ark og ulandskr201103-3.htm

 

 

 

 

 

 

Hvad demokraterne og republikanerne er fælles om at ignorere

Paul Krugman [klummeskribent i New York Times, red.] mener, at Bushs skattesænkning– fordi den vil skabe store underskud på statsfinanserne i fremtiden – er en snedig måde at tvinge kommende regeringer til at skære i velfærdsydelserne. Tror du, at amerikanerne vil acceptere en sådan forandring?

KR: Nu er jeg ikke økonom, men jeg er overordnet set enig med de fleste ting han siger. Men jeg tror, det er et ret åbent økonomisk spørgsmål om, hvorvidt budgetunderskud nødvendigvis er en dårlig ting. Men ingen har nogensinde vundet et valg på at skrige op om budgetunderskud. De fleste amerikanere er ligeglade med underskud: dem kender de derhjemmefra. Så det er en esoterisk teori: USA går ikke fallit. Amerikanerne kommer til at blive nødt til at acceptere en eller anden form for nedskæring, måske ikke nu, men senere.

Problemet med dette emne er, at Republikanerne kan ikke røre ved det af politiske årsager og Demokraterne misbruger det. Al Gore var forfærdelig i 2000-valget, for han er intelligent og burde vide bedre end at lade som om, at der ikke er et problem med Pensionen – og beskylde Republikanerne for at ville sætte gamle mennesker på gaden. Alle pensionisterne stemmer Demokratisk: de vinder gentagent på at gøre gamle mennesker bange for at Republikanerne skal tage deres pension fra dem. Det er simpelthen et stemmeslugende emne. Så længe den forskel findes vil Demokraterne ikke gøre noget for at løse problemet, men i stedet sende det retur, og lade som om det ikke findes. Bush havde en god idé: at lade unge lønmodtagere tage en lille del penge ud af Social Security og investere det privat.

Altså lade pensionssystemet fungere gennem personlige opsparingskonti?

KR: Personlig opsparing, ja: på den måde er man ikke længere 100% afhængig af statens velfærdssystem. Men Bush blev hårdt kritiseret af Demokraterne. Vi har behov for en konsensus hen over midten angående den reform, men det er ikke sandsynligt, at en sådan opstår snart. Begge sider har en vælgermæssig fordel i konfrontationen, så de samarbejder ikke. Om man med skattesænkningerne sigter mod at skabe det, det ved jeg ikke. Men de muligvis komme til at udvirke det – hvis de tvinger folk til at sætte sig ned sammen og finde en måde at reformere programmet på, så er det godt. For det er noget, der skal gøres: det bliver ikke nogen pension til mig, når jeg bliver 65 – systemet vil ikke findes længere, fordi der ikke er nogen, der gør noget [for at reformere det] nu.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfoto: BrunoInBaghdad.com

Portrætfoto:
Francesca Luk