|
6. Storbritannien på
verdensscenen
Lad os sige at forfatningen
bliver afvist ved en folkeafstemning i Storbritannien. Hvis Storbritannien
skulle forlade EU - eller i hvert fald: have en løsere forbindelse til Unionen
(Storbritannien ville ikke være det eneste land med særstatus - Danmark er i
en lidt lignende position--)
KM: Lidt lignende, ja.
Hvilken slags rolle ville du da se for
Storbritannien? Nogle vil sige, "Se på Irak! Det, vi har set det sidste
halvandet år, er fundamentalt at Storbritannien IKKE kan opnå noget på
verdensscenen på egen hånd!" Hvad ville være Storbritanniens rolle i verden
hvis man afkoblede sig fra Europa?
KM: Well, det er en ganske stor økonomi -
den femte-sjettestørste i verden, med vigtige handelsforbindelser. Et land med
traktater med masser af lande. I hvert fald i øjeblikket har man en plads i
Sikkerhedsrådet. Man kan sige at landet får en del respekt - vi lever stadig i
en vis grad på vores moralske kapital fra Anden Verdenskrig. Storbritannien
er, som Amerika, en slags 'rettighedsdemokrati' - vi står for ting, folk har
det med at sætte pris på. Landet er åbenlyst ikke en stormagt, men på den
anden side kan det gå konstruktivt ind i visse brændpunkter - som fx Sierra
Leone, og forhindre dårlige ting. Så jeg tror ikke at situationen ville være
stort anderledes: Storbritannien er ikke en stormagt - men Danmark er jo ikke
en stormagt og I spiser jeres bacon hver morgen og nyder livet!
Jeg er taknemmelig for sammenligningen, men det er indlysende at
Storbritannien har et langt større manøvrerum. I hvor høj grad ville
Storbritanniens politik rette sig mod Amerika? Ville man betragte sig som en
'junior-partner' med et særligt ansvar?
KM: "Juniorpartner" er en slags
analogi til 'en mindre magtfuld allieret'. Storbritannien har en vis prestige
og indflydelse - landet kan fremkalde nogle svar i den amerikanske
offentlighed som er ganske anvendelige.
Kan du give os et eksempel?
KM: Det eneste jeg lige tænkte
på var at Tony Blairs popularitet og støtte er en ganske vigtig faktor i
amerikansk indenrigspolitik. Intet land i verden har nogen synderlig høj
profil i USA, men irerne har deres folk i Boston og New York; der er jøder og
nu muslimer. Storbritannien kan også spille en rolle i USA’s offentlige
opinion, og det er et land hvor den offentlige mening har en ganske
stor betydning. Vi har en vis prestige. Så det er ikke kun et spørgsmål om de
militære forhold - med Storbritannien som en 'junior-partner' i alliancen.
Storbritannien deltager også som en slags stedfortræder i den amerikanske
politiske diskussion - og kan gøre det ganske godt.
Når du spørger,
'hvad er Storbritanniens rolle i verden', husker jeg Tristram Garel Jones, som
på et vist tidspunkt tog sig af europæiske forhold for Udenrigsministeriet
under den konservative regering. Han var meget optaget af hvad han kaldte 'en
plads ved det fineste bord' ['a seat at the top table']. Han havde været ung
under Suezkrisen i 1956, hvor briterne og franskmændene ikke havde kunnet føre
deres politik igennem fordi amerikanerne ganske simpelt havde blokeret dem -
og i hans modne politiske liv havde han set Falklandskrigen, hvor han mente at
Storbritannien havde en langt mere succesfuld plads i verden og kunne agere
med større held, fordi vi var en del af EU. Jeg tror ikke det er særligt
sandsynligt - fordi vi var stærkt afhængige af amerikansk hjælp i
Falklandskrigen. Men min pointe er, at når du spørger til Storbritanniens
rolle i verden er det et spørgsmål, som aktiverer de politiske klasser i
landet. De vil gerne have en plads ved det øverste bord og deltage i at
træffe beslutninger af den her type. Jeg ved ikke af, at det er noget der
bekymrer de fleste (andre) mennesker.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE SIDE
TILBAGE
|
