ON THE LAST PAGE THE INTERVIEW
CAN BE DOWNLOADED IN DANISH AND ENGLISH BOTH
3. Clintons arv
Via din rolle som Clintons
viceforsvarsminister har du et enestående kendskab til dennes regering. Hvad
er der sket med Clintons arv under den nuværende regering?
JN: Der er en række sager, som
Clinton-regeringen håndterede med succes. En af dem var problemerne i Bosnien
og Kosovo. Der har Bush-regeringen – selvom den fra starten sagde, at man ikke
ville føre udenrigspolitik gennem socialt arbejde – spillet sin rolle på en
sådan måde, at situationen er meget mere stabil end i midthalvfemserne.
Clinton-regeringen søgte
samarbejde med Kina samtidig med, at man styrkede alliancen med Japan. I
starten meldte Bush-regeringen, at man ville betragte Kina som en strategisk
konkurrent i stedet for en strategisk samarbejdspartner. Men nu har man
indset, at Clintons tilgang var den rigtige. Så der er store områder, hvor
Clintons udenrigspolitik stadigvæk lever.
Forholdet til Europa er dog
blevet meget værre, og jeg tror, at forholdet til den islamiske verden er
meget værre, som meningsmålinger viser. Så er der Israel-Palæstina-konflikten,
som det ikke lykkedes Clinton at løse, men han var meget tæt på en løsning, og
jeg mener, at Bush-regeringen lod muligheden for at løse konflikten glide dem
af hænde ved ikke at arbejde videre, hvor Clinton slap, og fordi man i for
lang tid negligerede konflikten.
Hvorfor gjorde Bush ikke
Clintons arbejde med Israel-Palæstina-konflikten færdigt?
JN: Under valgkampen hævdede
Bush-lejren, at Clinton havde brugt for megen opmærksomhed og for megen
politisk kapital på at løse et problem, der endnu ikke var parat til at blive
løst – så de ventede på, at konflikten modnedes, men den rådnede i stedet for.
Du har argumenteret imod en
unilateral kurs i amerikansk udenrigspolitik. Det må være fristende at ordne
alt alene, når man er så magtfuld, som USA er i dag. Hvorfor ikke gøre netop
det med henblik på at forme verden efter USA - og når kritikken løber ind så
modsvare med et citat brugt om Bush: ”hellere blive fordømt for det man gør
end for det, man ikke gør.”
JN: Det er fristende at bruge
sin magt uden snærende bånd, når den er overvældende. Blandt de nykonservative
er der dem, der mener, at hvis Præsident George H. W. Bush havde haft en
mindre koalition i 1991 ville han have fjernet Saddam Hussein og undgået alle
problemerne, som kom bagefter. Det, mener jeg, er et forsimplet standpunkt, da
det ikke kun var vores allierede, der holdt os tilbage i 1991. Dengang
frygtede man for Iraks stabilitet og faren ved at besætte Baghdad samt for
forholdet mellem Irak og Iran. Alt dette lagde en dæmper på os dengang. Så når
nykonservative bruger vores alliancer i 1991 som argument for, at vi ikke fik
fjernet Saddam Hussein, er det alt for simpel en fremstilling. Der var meget
andet, der holdt os tilbage i 1991.
