|
||||||||
|
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|||||||
|
4:8 Artiklen kan på sidste side (s.8) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning |
||||||||
|
|
4. Den forsigtige reform af landbrugspolitikken
Lad os nu prøve at forestille os at EU for 30 år siden var slået ind på en kurs, hvor man havde nedtrappet landbrugssubsidierne. Netop med topmødet forleden prøver man jo at flytte fokus fra landbrug til forsknin. Hvis nu EU var slået ind på den kurs for 30 år siden, hvilket EU havde vi så haft idag? Havde der så ikke været noget?
JBH: Uha, det bliver meget spekulativt.
Men når I sætter lighedstegn mellem EU og landbrugspolitikken ---
JGC: Det er så lige at fortegne billedet lidt - fordi vi siger: Der er nogle traditionelle samarbejdsområder, som knytter sig til erhvervsregulering, erhvervspolitik, erhvervs-økonomisk politik, plus nogle tilgrænsende områder: miljøpolitik, arbejdsmiljø, som er koblet meget til Det Indre Marked og forudsætningerne for det. Det er dér, kernen og vægten i samarbejdet ligger - det er det, vi siger. Så siger vi jo ikke, at det dermed er gået i stå - men der er nok noget rutinisering. Spørgsmålet er næsten ikke til at svare på, vil jeg sige.
JBH: Man kan sige at EU var og er et handelspolitisk samarbejde. Det er kernen i det - det var det oprindeligt, og det er det stadigvæk idag. Hvordan de handelspolitiske ordninger så kunne have udviklet sig alternativt, det bliver sørme godt nok spekulativt. Man skal i hvert fald ikke se bort fra, at noget vi fuldstændigt glemmer i dag, det var at grunden til at EU overhovedet bevægede sig så dybt ind på landbrugsområdet, det var at forsyningssikkerhed på fødevareområdet faktisk var et stort problem dér i 50erne. Og det er så noget, der har lagt nogle historiske spor, som er svære at komme fri af. Men det var faktisk et reelt problem dengang.
JGC: Og tæt koblet til dét skal du så tilbage til Kul- og Stålunionen og se: jamen, det handlede i meget høj grad om nogle relationer mellem Frankrig og Tyskland lige efter Anden Verdenskrig. Man skulle finde balancen: der var noget sikkerhedspolitik, helt klart - noget industri/regionalpolitik på det tidspunkt, og så var der meget noget med at det var ét industriland og ét landbrugsland. Det trækker nogle spor, som det er svært at komme ud af.
Hvis jeg tænker 30 år tilbage - og det er derfor jeg i hvert fald ikke kan svare på det spørgsmål dér(!) - så vil jeg sige: der var landbrugspolitikken så centralt et element i det daværende fællesmarked, at jeg slet ikke kan forestille mig tanken om at der havde været noget fællesmarked hvis den slet ikke havde været med.
JBH: Man kan i hvert fald sige, at hvis man - ikke for 30, men for 31 år siden, havde droppet landbrugspolitikken, så var Danmark ikke blevet medlem! [griner]
JGC: Det er rigtigt!
Men fordi landbrugspolitikken har været så stor en del af hvad EU beskæftiger så med, så opstår der vel en institutionel afhængighed af den i EU-systemet?
JGC: Givet.
JBH: Det kan du sige. Der er dels noget afhængighed i EU-systemet og dels noget afhængighed i medlemslandenes systemer - både embedsmands-institutionelle interesser og hos klientgruppen ude i landbrugserhvervet.
JGC: Men du ser jo så samtidig rutiniseringen slå igennem for - nu har du selv bragt et historisk perspektiv ind - og går vi de der 20-40 år tilbage, så var aviserne jo fyldt af: landbrugsforhandlinger i EU. ’Uret blev sat i stå’ og der var kriser på grund af landbrugsforhandlinger. Det kommer lejlighedsvist stadigvæk - at så er den gal - men dengang var det så markedsordningen for fårekød og markedsordningen for svinekød osv., der gav anledning til de kriser, og dét er bragt ind i nogle stabile rammer.
Landbruget vejer meget i EU-politikken, men man kan alligevel se at der sker en gradvis reform af det - men sådan på god, forsigtig vis.
Men i dag - fx inspireret af debat om WTO eller udviklingsbistand – sukker man jor, 'bare USA og Europa kunne reformere denne her landbrugspolitik!' Jeres bog må jo bl.a. kunne hjælpe os til at sige: hvor meget skyldes problemet EU og hvor meget reflekterer det de samme svagheder i de nationale systemer? Hvis man skal forsøge at at placere skylden - eller ansvaret - for landbrugspolitikken, kan I så sige noget om hvorvidt det stadig ER EU-systemet, som er så integreret med landbrugspolitikken at den forbliver højt prioriteret? Så EU dermed har meget svært ved at skifte fx fra en landbrugs- til en forskningsdagsorden.
JBH: Det er utroligt svært at sige, hvor skylden ligger. Man kan i hvert fald sige, der hvor hovedproblemet ligger ved at bevæge sig væk fra den, det er idet landbrugsordninger har kapitaliseret sig i ejendomsværdierne på landbrugsområdet. Det betyder, at hvis man droppede dem fra en dag til en anden, så ville landbrugene gå fallit. Det er en omkostning, der er til at tage at føle på, og spørgsmålet er: Hvordan håndterer man dét problem? Uanset hvis skylden er, så er det et stort problem der skal overvindes, uanset hvem, der går i gang med reformere det.
JGC: Så har du oven i det - hvad der trækker samme vej: i nogle af EU-landene kan det godt være generelt at landbrugsbefolkningen og -erhvervet fylder mindre end det gjorde tidligere, men i bestemte dele af de enkelte medlemslande der er det altså stadigvæk sådan at der vil landbruget og vælgerne på landet veje meget, meget tungt.
Illustration: EU
