ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Udenfor iscenesættelsen

Man kunne jo kritisere jeres analysemodel på flere måder. Fx kunne man sige, én ting er at gå ind og tælle love og regler - noget andet er, hvilke områder berører de? Ikke bare ift. hvor mange regler de vedrører - dominobrikker, de får til at falde i den nationale administration - men også ift. om det er vigtige eller uvigtige spørgsmål.

JGC: Det er korrekt. Der er helt klart en begrænsning i analysen her - det kan vi ikke sige noget om. Det kunne godt være, hvis man gik videre, at man så ville finde ud af, at 'ja, det EU beskæftiger sig med det i virkeligheden vejer meget tungt, politisk og samfundsmæssigt'. Eller det kan være man fandt ud af det modsatte. Vi kan faktisk ikke sige noget om det her - og det ville være meget svært at gøre det med den metode, vi benytter os af. Hvis man skulle videre med det, så skal man ned i nogle dyberegående studier, og i det øjeblik man gik ned i dem, så ville man jo miste evnen eller kapaciteten til samtidig at forfølge problemstillingen i den fulde bredde. Men der er klart en begrænsning i vores analyse dér.

Men jeres forsvar ville måske være, at hvadenten EU ramme- eller detailreuglerer er det indenfor de samme områder. Det er det, I mener at kunne dokumentere -

JGC: Det er en meget sikker konklusion. Og det hænger sammen med at EU har ret meget styr på hvad institutionerne går og laver. Der er en klassifikation af alle de regler, der bliver udstedt i EU-systemet, som er meget detaljeret og som har været stabil over årene. Så det er en meget sikker konklusion, men det er ikke nok til at besvare det spørgsmål du rejste dér - for der må vi sige, det har vi ikke noget svar på. Det er der heller ikke nogen andre, der har svar på.

En anden kritik. Til konklusionen om at EU ikke betyder så meget, som vi har troet, der kunne man sige: EU virker ikke bare ned fra toppen, men også op på den måde, at når politikerne implementerer danske love - på dansk initiativ, uden henvendelse fra EU - er det meget ofte med reference til 'europæisering', internationalisering, 'Nu må vi reformere en given del af det danske system' i den kontekst.

JGC: God pointe.

JBH: Måske, kan man sige. Dette med at spore hvor idéerne til nye lovgivningsmæssige initiativer kommer fra er faktisk meget, meget svært. Man skal i hvert fald være opmærksom på, at måske er der noget om det, du siger - men det kan også vende omvendt: at det, man laver i Bruxelles, er inspireret af nogle ting, der foregår i de nationale hovedstæder rundt omkring.

JGC: Og det sidste, det kan vi jo i høj grad dokumentere. Det er der andre, der har arbejdet med. Det er jo et samarbejde mellem 15 lande - og der ser du altså i nogle tilfælde, at når EU går ind og tager en problemstilling op--- hvis vi tager det Indre Marked: telereguleringen og teleliberaliseringen kunne være et eksempel på dét. Jamen, der var England gået i forvejen - de havde lavet det. Og det bliver så i nogen grad den model, man følger i EU.

Men sker det den anden vej, som du var inde på og som Jens svarede på - det er meget vanskeligt at sige. Der skal man ikke se væk fra, at når nationale politikere dér henviser til EU, jamen, så er det et led i en politisk strategi eller en politisk diskussion, hvor det kan være ekstremt svært at spore om det er andet end et argument, der bliver fyret af. Og det kan jo så bruges både af modstandere og tilhængere. Det er en spændende problemstilling, men den er ekstremt svær at forfølge.

Og en ting er at tælle love, men i det øjeblik man taler om idéer - hvad står EU så for? Man kan bruge EU som løftestang for liberalisering (som højrefløjen gerne vil gøre), eller for social samvittighed (som venstrefløjen har forsøgt i stigende grad). Så bliver det netop meget svært at operationalisere.

JBH: Det er meget rigtigt, og det eneste vi har gjort i bogen er at se på hvornår regler formelt er udløst af noget, der kommer fra Bruxelles.

JGC: For det er det eneste sikre - så kan man så i forlængelse af det diskutere begrænsningerne og så kommer der en masse gode spørgsmål. Hvis du nu tager Lissabon-processen - den bygger i meget høj grad på at nu skal vi koordinere og samarbejde noget mere - tage alt muligt ind, men det er ikke forpligtende. Der kommer så hele dét spørgsmål: Er det noget, der har nogen betydning? Hvad er det? Hvor kommer det fra? Eller det topmøde, der fandt sted i Berlin, hvor den franske, den tyske og den engelske regering siger, 'Nu skal vi gøre noget mere for at koordinere den økonomiske politik og skabe vækst' - lige efter de har overtrådt reglerne i stabilitetspagten! [ironisk:] Det er jo en stærkt troværdig erklæring! Men ikke desto mindre: hvis du så overskrifterne i alle aviser, danske som udenlandske, så var hovedbudskabet: 'Nu sker der noget stort her!'

Og det reflekterer pressens rolle: Når der er et topmøde, så er der en nyhed.

JGC: Det er meget iscenesat.

Og både positivt og negativt - når hensigtserklæringerne kommer, bliver de blæst op - og når det ramler sammen---

JGC: ---så bliver det det også. I den første situation, der gør man mere ud af det, end det er - og når krisen kommer, så gør man den større end den er.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration: D