ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15. mar | I februar udsendte professor Jørgen Grønnegård Christensen og lektor Jens Blom-Hansen ”Den Europæiske Forbindelse” – en af de sidste bøger i Magtudredningen. I et dobbeltinterview med RÆSON tegner de et billede af EU som en maskine, der fungerer mere effektivt på færre områder end kritikerne vil indrømme – men også et EU, som langtfra lever op til de mest floromvundne løfter, der udstedes ved topmøderne.

Af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør

 

1. Periferien, der fylder
2. Maskinen, der fungerer
3. Udenfor iscenesættelsen
4. Rødderne i landbrugspolitikken
5. Hvem kontrollerer hvem?
6. Hvor ligger dynamikken?
7. Hvor tidligt skal Europaudvalget ind?
8. Hvor meget vil udvidelsen betyde?

 

1. Periferien, der fylder

Da bogen udkom kunne vi læse, at I selv også har været overraskede over, at EU ikke har så stor indflydelse på dansk politik og administration som man har troet. Hvor er den myte i givet fald kommet fra?

JØRGEN GRØNNEGAARD CHRISTENSEN [JGC]: Det er meget svært at svare på. Jeg tror, for mit vedkommende, at det hænger utroligt meget sammen med den måde dansk EU-debat kører på - hvor der er en spænding, hele tiden, mellem nogle skeptikere (tidligere: modstandere), som gerne vil fremstille EU som sådan et overnationalt monster, der blander sig i alt muligt. Og så en ret defensiv holdning fra tilhængersiden.

Så er der også en anden side i det: hvis vi kigger på debatten ude i det store Europa, så kan vi jo se at den måde som regeringerne og kommissionen fører politik på, det er hele tiden meget med et fokus på nye ting, som EU kunne tage sig til - det er dét, der får opmærksomheden. Derimod får alt det, som EU gennem årtier har gjort ret rutinemæssigt, ikke ret meget opmærksomhed. Og det betyder, at et egentligt overblik over, hvad det er, EU beskæftiger sig med eller laver politik på - dét er der ikke rigtig nogen, der har. Vi mener vi kender en del af den internationale litteratur på den område, men den har jo så nogle gange været fanget af et tilsvarende fokus. Der er ikke nogen, der har lavet en analyse som er skåret til som vores er det. Det er jo så en grund til at vi også selv er blevet lidt overraskede. Al opmærksomhed i litteraturen - jamen, den går på et EU regulerer ved hjælp af direktiver. Da vi dykkede ned i det, så kunne vi se, ja - det gør EU da, men EU regulerer altså først og fremmest ved hjælp af bindende forordninger ift. medlemslandene. Så der er en hel masse ting, der kan bidrage til det billede. Men hvis du spørger, hvor kommer det så specifikt fra? Så bliver vi dig svar skyldige.

JBL: Der er ingen tvivl om at du har ret i at det forholder sig sådan. Hvis man bare aflæser den politiske debat - og ser på, hvor meget snak der er omkring EU i dansk politik, så får man det indtryk at EU fylder mere end undersøgelsen viser. Og hvorfor det forholder sig sådan, det kunne man godt spørge politikerne om.

Men ligger der i det I siger, at også forskere og journalister fokuserer på det kontroversielle og uenighederne?

JGC: Det er bestemt en del af det, og der nærmer vi os så noget, hvor vi kan sammenligne med dansk politik. Ofte kører EU-debatten på at 'EU beskæftiger sig med en hel masse ting, og det har vi altså ikke nogen ordentlig debat om'. Men der skal man så huske på, at hvis vi kigger på dansk politik - og dansk lovgivning, i helt snæver forstand - så vedtages der hvert år i Folketinget hundredvis af love, og der er det jo altså heller ikke sådan, at der så er nogen intens offentlig debat om dem allesammen. Debatten foregår - i begge tilfælde - i meget specialiserede fora. Og derfor kan det billede, der tegnes i offentligheden, meget vel være et helt andet billede end det, der viser sig, hvis man går ned og laver en analyse af den faktiske aktivitet. Så det spiller med ind også. Men så, på grund af det danske kritiske-skeptiske-problematiske forhold til EU, får de her ting en helt anden drejning.

JBH: Parallellen til det danske system er fin, men det er egentlig lidt mere grelt i EU-sammenhæng. Fordi på den ene side kan man sige at EU fylder mere i debatten end det måske er objektivt berettiget til. På den anden side kan man også sige, at det, der så fylder som EU i debatten, det er faktisk nogle områder, som fylder meget lidt i EU. Fordi hovedparten af det, EU laver, det er regulering af landbrugspolitik, fiskeripolitik og Det Indre Marked. Og det er sådan set ikke de ting, der fylder så meget i debatten - det gør derimod de mere perifere ting, som EU beskæftiger sig med.

JGC: Der kan man så føje til, at det jo i meget høj grad også er det, som EU kunne beskæftige sig med i fremtiden, der fylder noget i debatten. Men hvor det så viser sig, at det er der ikke altid så meget i.

    NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KUL PÅ. Esch-sur-Alzette, Luxembourg, 30. april 1953. Jean Monnet (1888-1979) fremstiller Kul- og Stålfælleskabets første metalbarre. Foto: EU

 

 

Illustration: D