|
||||||||
|
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|||||||
|
2:8 Artiklen kan på sidste side (s.8) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning |
||||||||
|
|
2. Maskinen, der fungerer
Bogen understreger at EU kun har et budget på ca. 1% af BNP, hvor det danske budget fx er 50 gange så stort. EU er fortsat koncentreret om de områder I nævner - landbrug, følgerne af det indre marked, og det betyder så også i forhold til den danske centraladministration at det er nogle få ministerier, der primært varetager kontakten. Alt det svarer måske meget godt til det billede vi har haft af EU til 1986 eller Maastricht --- mener I i virkeligheden at man har overvurderet fornemmelsen af, hvor store forandringer der er sket siden?
JGC: Det mener vi, og vi mener også at vi kan vise det. Der er to ting i det. Det ene er, at vi på basis af det som vi samlede ind, kan konstatere at EU før Maastricht - eller Fællesakten, som jeg hellere vil sætte som en skillelinie i nyere tid - faktisk fungerede på de dér traditionelle samarbejdsområder. Så sker der den dér serie af traktatsændringer og institutionelle reformer - startende med Fællesakten, fulgt op af Maastricht og Amsterdam. Der sker nogle ting, men det sætter sig ikke de store spor, for EU fungerer stadigvæk som før. Det, der også er det interessante, det er at Det Indre Marked - Delors-planen i sin tid - vel betød den noget, det var meget betydningsfuldt, men den passer altså ind i et mønster. Det var ikke sådan, at der kom noget helt nyt til dér - det var en række foranstaltninger, som kunne komplettere det fællesmarked og det Indre Marked, man allerede havde. Det lå i forlængelse af det mønster, som allerede var dannet. Det var egentlig et meget effektivt EU, som blev gjort lidt mere effektivt. For det er jo så en anden ting vi viser, som jo også udfordrer en populær forestilling (om at når det kommer til stykket, så er EU store ord, og der er ikke noget af det, der fungerer). Vi viser jo her, at vel har EU mange kriser - ligesom der er mange beslutningskriser i nationale systemer. Men det er altså også en maskine som, fungerer - som kan træffe beslutninger.
JBH: Måtte jeg lige sige til parallellen dér med hvor meget budgettet fylder, at det er jo fuldstændig rigtigt at EUs budget er meget lille når man sammenligner med det nationale, danske budget - men man skal også passe på ikke at gå for meget i den anden grøft og sige at EU fylder mindre end det rent faktisk gør. Sådan en sammenligning skal man virkelig læse med store forbehold, for man kan sige at offentlige, politiske systemer varetager tre typer af opgaver: [i] fordeling, omfordeling, [ii] regulering og så [iii] produktion af service, i sundhedssystemer, sociale systemer, undervisningssystemer - og det er dér, de store udgifter bliver afholdt. Den type opgaver løser EU slet ikke. Den type opgaver som EU primært løser, det er reguleringsmæssige opgaver og de koster faktisk ikke ret meget. Så man skal passe på med at bruge de her budgettermer.
JGC: Og dér skal man så føje én ting mere til: den måde som landbrugspolitikken er bygget op på er jo meget dyr. Og den måde den bliver dyr på er via regulering - fordi det er jo ikke sådan, at EU sikrer det relativt høje prisniveau ved indgreb, hvor man går ind og støtter landbrugsproduktionen direkte, hvad der ville belaste skatterne. Man gør det på en anden måde - ved at regulere markedet. Så indirekte er der nogle økonomiske konsekvenser dér.
Undervejs tegner I en kontrast til USA, hvor man taler om 'fiscal federalism': at forbundsregeringen ved at bruge the power of the purse - lægge budgetter og give sig selv midler - vinder indflydelse over staterne. Men det ser man ikke i Europa?
JBH: Det er rigtigt - det ser man ikke. Og det er så et godt spørgsmål: hvorfor man ikke ser det? Det spørgsmål belyser vi ikke - vi konstaterer AT det er sådan. Og at EU primært har beroet på reguleringsmæssige styringsinstrumenter.
JGC: Vi går ikke ind i det, men du skal jo tilbage til EUs oprindelse. Hvad var det her for noget? Hvad gik det ud på? Og det går fortsat i meget høj grad ud på dét.
Så ift. landbrugspolitikken, som vi vender tilbage til, og Det Indre Marked, som er de to væsentligste områder, er det billede I tegner at man de sidste 10-20 år er blevet færdige med at implementere de centrale politikområder og har fået fulgt alle følgevirkningerne ud. EU er blevet - med jeres udtryk: rutineseret, så arbejdet i højere og højere grad er blevet hverdagsagtigt. Endog budgetforhandlingerne har man fået ind i en gænge, i modsætning til 80erne hvor der var mere storm om dem. Så man samtidig med debatterne om hvor EU skulle bevæge sig hen har set denne her rutinisering. Der har været to spor?
JBH: Det er helt rigtigt - der kører sådan to spor. Der har været en stor rutinisering omkring det meste af det EU laver - landbrugspolitik og det Indre Marked. Samtidig er der - på "marginalerne", i citationstegn - sket rigtigt meget med traktatændringer og nye opgaver, som kommer ind og fylder meget i debatten men mindre egentlig i regelmassen. Og dertil: hele udvidelsesspørgsmålet.
Illustration: EU
