Som altid kan interviewet på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

FJERDE KVARTAL 2003:
14. november

5:10

<  >

 

ark og ulands

 

 

 

 

Nordkaukasus: Tjetjenerne ER et særtilfælde

Det var Sydkaukasus - så er der Nordkaukasus?

IF: Der er mange problemer i Nordkaukasus, men det store problem har nu i over 10 år været Tjetjenien. I sin tid var der et argument, der sagde, at hvis Tjetjenien fik lov at rive sig løs, så ville andre områder også gøre det, og så ville det gå med Rusland som det gik med Sovjetunionen i sin tid. Det tror jeg har været en overdreven frygt, fordi langt de fleste af de ikke-russiske folkeslag er ikke interesserede i uafhængighed. Tjetjenerne er et særtilfælde. Det skyldes i høj grad den tjetjenske historie - og det skyldes også at Tjetjenien er mere etnisk homogent end stort set alle andre steder i det russiske område. Men man kunne ikke - ville ikke - finde en forhandlingsløsning i begyndelsen af 90erne - og så kom den første krig, som endte med at russerne trak sig ud, og man lavede faktisk en fredsaftale.

Fra fredsaftalen blev indgået og perioden 1997-98-99, har problemet været, at det tjetjenske samfund ikke kan holde sammen. De krigsherrer og feltkommandanter, som var der, har bevaret deres enheder. Det er et fuldstændigt ødelagt land: hvor byer er udbombet, marker mineret, der er ingen arbejde at få, og det vil sige, at mange af de unge mænd med deres Kalashnikover ikke har noget at lave. Derfor udvikler det sig så til bandekrige, klankrige, som den valgte præsident - Aslan Maskhadov - ikke kan styre. Samtidig gør russerne ikke noget for at understøtte hans styre, og de mange penge som russerne påstår, at de har bevilget til genopbygningen i Tjetjenien forsvinder som så meget andet i Rusland.

Under den første krig kommer der nogle arabere ind - ikke ret mange, men nogle - som er villige til at slås sammen med tjetjenerne, og som har masser af penge med hjemmefra til at finansiere krigen. Med sig bringer en variant af islam, som ikke har historisk-religiøse rødder i Tjetjenien: nemlig den saudi-arabiske wahabisme. Men i dette forarmede, krigstrætte land - med alle de her unge mænd, som render rundt med deres Kalashnikov-rifler og tjener deres penge på røverier og bortførelser og gidseltagninger - der vinder wahabismen frem, og bliver til endnu en konfliktdimension i det tjetjenske samfund.

Du mener det ville være forkert at betragte islam som en kilde til det, der foregår?

IF: Som jeg nævnte tidligere, så mener jeg, at frygten for islamisk fundamentalisme fra fx Tjetjenien har været stærkt overdrevet og misbrugt. Det var ikke årsag til krigen men en konsekvens af krigen: fordi den er en grobund for, at fanatikere kan komme ind - og både skyde penge i krigsførelsen og missionere. Wahhabismen trængte også frem i Dagestan, naborepublikken mod øst, som er en meget, meget kompliceret og meget fattig stat, og der er en række småsamfund, som reelt bliver overtaget af wahhabierne eller wahhabitterne, uden at de centrale myndigheder i Makhatjkala har kontrol over det. I den situation tror den berømte og berygtede Sjamil Basajev - den store feltkommandant under den første russisk-tjetjenske krig - at han kan fortsætte sit opgør med russerne, og ikke alene gøre Tjetjenien de facto uafhængigt af Rusland, men også tage Dagestan med. I sommeren 99 rykker han så, med en styrke på formentlig ikke mere end 1500-2000 mand, ind for at bistå de oprørske landsbyer oppe i de dagestanske bjerge, og proklamerer, at nu skal der oprettes en islamisk stat, bestående af Tjetjenien og Dagestan.

Jeg tror ikke, at Basajev selv er troende wahhabi eller wahhabist - men jeg tror han udnytter det politisk i den kamp mod Rusland, som har gjort ham berømt og gjort ham til en stor feltherre.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

Illustrationsfotos: Ib Faurby, NATO (montage)