|
|
Efter Saddam
Asterix og Obelix kæmpede mod Romerriget fra deres lille galliske landsby. De slog romerne tilbage engang imellem. Men det lykkedes dem ikke at ændre romernes adfærd. Det lykkedes ej heller for Chirac at ændre amerikansk Irak-politik. Men det lykkedes Chirac at fremstille Frankrig som det fredselskende land, som havde advaret mod konsekvenserne for hele Mellemøsten af en krig. G. W. Bushs tale om amerikansk eksport af demokrati ved hjælp af bomber og soldater, blev imødegået af Chiracs tale om eksport af demokrati på grundlag af viden om forholdene i Mellemøsten. Demokrati kan ikke eksporteres med vold, men med 'blød' sikkerhedspolitik. Sådan lyder fra Paris, som ellers har for vane at bruge hårde militære midler.
Denne udenrigspolitiske vision om nødvendigheden af anvendelse af 'blød' sikkerhedspolitik ligger fint på linie med det meste af det europæiske kontinents opfattelse af, hvordan kriser skal løses. Men det forekommer mange europæiske lande besynderligt, at det netop er Frankrig, der har insisteret på brugen af 'blød' sikkerhedspolitik. Frankrig er jo ellers kendt for ikke at nære bekymring for at bruge militær magt - især i Afrika. Og dets fortid i kolonierne var ikke just præget af 'blid' kolonialisme. Betyder den franske Irak-politik så, at Frankrig for fremtiden først og fremmest vil satse på den 'bløde' sikkerhedspolitik? Vil det pludseligt opgive sin vision om, at militær magt skal der til i tilfælde af alvorlige konflikter?
Nej og atter nej. Frankrig vil givetvis kæmpe for, at EU får en så tilstrækkelig stærk militær dimension, at det kan balancere USA både militært og dermed også politisk. Selv om Chirac både I sin første præsidentperiode (1995-2002) og i sin nye (2002-2007) har udtalt, at EU ikke skal udvikle sig til at blive en superstat, så ligger det i de franske udenrigspolitiske identitetskort, at EU skal være statsagtigt hvad angår fælles udenrigs- og forsvarspolitik. Derfor har Belgien, Frankrig og Tyskland også foreslået, at nu må der sættes gang i udbygningen af den udrykningsstyrke på 60.000 mand, som blev bestemt ved det europæiske topmøde i Helsinki.
Det er derfor et muligt scenarie, at den transatlantiske krise vil resultere i, at 'de gamle' europæiske lande vil forsøge at skubbe til en uddybning af den europæiske forsvarsdimension. Og her vil Frankrig tage førertrøjen på for at realisere den gaullistiske drøm om ' et europæisk Europa', hvor Rusland sikkerhedspolitisk inde, USA er politisk ude og Tyskland er frigjort fra at være halehæng til USA. Den amerikanske liberale forsker i international politik, C. Kupchan har - i modsætning til den konservative forsker R. Kagan - skrevet, at EU bliver stærkere, hvorimod USA bliver svagere på sigt. Det skyldes - stadig ifølge ham - at EU har et enormt økonomisk potentiale samt den fælles Euro. Der mangler blot lige styrkelse af forsvarsdimensionen for at EU kan træde op over for USA (Kupchan, 2003). Men det er lige præcist her das Kern des Pudels ligger begravet.
Foto: COPRI
