ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Udelukkelsesmetoden: Landenes størrelse

Den tredje forklaring I udelukker er størrelsesfaktoren.

HM: Ja. Stormagter som Frankrig, Tyskland og Rusland kræver fornyet FN-mandat, mens ’småstater’ som Danmark eller de baltiske lande ser stort på det. Det er jo lidt - eller meget - imod common sense. For den vil jo sige - det er sådan almindelige gymnasielærdom - at småstaterne har en interesse i en institutionaliseret verden. Dvs., jo mere beslutninger skal tages kollektivt, jo mere vil de være beskyttet mod den rå magtanvendelse. Fordi de selv har få magtressourcer, så vil de have interesse i en verden hvor magt ikke betyder så meget - eller noget mindre end det gør i dag. Der vil mit argument være: ja, teoretisk set er det rigtigt nok. Hvis vi forestiller os en småstaternes fagforening, der blev dannet, som satte sig ned og sagde: 'Hvad er det bedste for småstaterne?' Der er der ingen tvivl om at de ville nå frem til at det er selvfølgelig lige præcis dét ræsonnement. Men så er pointen bare: det er jo ikke sådan det foregår. Småstaterne sidder jo ikke og beslutter sammen - de sidder og beslutter, hver og en, for sig, i hver sin isolerede geopolitiske beliggenhed. Dvs.: Det kan betale sig at være usolidarisk. Det kan være af forskellige grunde - og man kan være usolidarisk på mange måder. Og det behøver ikke nødvendigvis være fordi man er truet af en eller anden stormagt lige i nærheden, som gør at det ikke er opportunt at gå med i FN eller Folkeforbundet. Men det kan også være bare som med Danmark: man foretrækker altså at være med på den amerikanske vogn. Om det så koster noget for FN - okay, den pris vil man så godt betale.

Småstatssolidaritet er jo også et abstrakt begreb - vi drager gerne sammenligninger mellem Danmark og Norge eller Danmark og Sverige, men vi hører næsten aldrig sammenligninger med Holland, Østrig eller Schweiz. Så 'fagforeningen' er en abstrakt idé, ikke?

HM: Det er en meget abstrakt idé, det er rigtigt.

Og de tilhørsforhold vi har er så, som I argumenterer for, i højere grad historiske aflejringer, orienteringer, traditioner, ikke?

HM: Ja. Det vil typisk være sådan at hvis man slår op under 'småstater', så finder man småstaterne i dette her område - fx Norden. Dét argument har jo så OGSÅ været for nedadgående, ikke? Vi ser Norden bliver splittet: der er jo ikke nogen som helst nordisk linje i det her. Jo, tre af dem står sammen - Norge, Sverige, Finland - men Danmark går en helt anden vej.

Forskellen på små og store stater er vel, at for de store - som KAN gøre en forskel og har større (også økonomiske) interesser - tager bare denne her type sikkerhedspolitiske beslutninger mere alvorligt? For Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland er det her spørgsmål af en helt anden karakter, med en helt anden påvirkning af det politiske system, end i de mindre lande. Det samme spørgsmål bliver - kvalitativt - en helt anden ting for de store end for de små.

HM: Ja, det er det, fordi de jo har indflydelse på udfaldet på en helt anden måde. De tager ikke bare en beslutning for at markere hvordan de selv står, men de tager en beslutning i håb om at vægtskålene dumper ned til den rigtige side. For Tyskland og Frankrig  er spørgsmålet om hvor de lægger deres lod af stor betydning for hvordan den samlede europæiske vægt stiller sig. Der vil være ret stor chance for at hvis Tyskland og Frankrig lægger loddet i samme skål, så vil vægten gå den vej - det er ikke de t samme for Slovenien eller for den sags skyld: for Danmark.

Det betyder så også noget for den debat vi har, ikke? Og for hvor alvorligt vi tager den?

HM: Det er lige præcis det. Vi kan jo ikke engang sige at det er Danmark, der ligesom flytter det europæiske udfald - vi kan bare sige: vi signalerer for os selv - vi hejser flaget den ene eller den anden vej. Ligesom det gamle småstatsargument: 'vi deltager i brobygning mellem øst og vest!' eller hvad pokker --- jeg mener: ofte er den 'brobygning' kun for at signalere at vi står midt imellem og ikke tager stilling. 'Brobygning' er en pæn måde at sige: vi er neutrale.

Betyder det i virkeligheden at de små stater er mere magtpolitisk determinerede end de store? At vi handler MERE kynisk, efter hvad der gavner vores egen status og position, mens de store stater tager den moralske dimension mere alvorligt?

HM: Ikke nødvendigvis den moralske, men de kan jo ikke komme væk fra at det betyder noget, hvor de lægger deres lod. Det kan jo så ofte selvfølgelig være i deres egen egeninteresse - det vil det typisk være. Mens det er klart, det let bliver - som du antyder - en signalering for signaleringens egen skyld, for småstaternes vedkommende. I hvert fald når offentligheden kan se, at 'jaja, men altså: vi er kun med for ligesom at signalere hvor vi er'.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustration: U.S. Air Force