|
||
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|
Artiklen kan på sidste side downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning
|
Af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONS chefredaktør
1. Geografien betyder meget
I mener at kunne påvise at geografien spiller en væsentlig rolle - også en større rolle en du måske selv havde troet?
HANS MOURITZEN [HM]: Landene lægger sig jo sådan i det ydre og det indre Europa - som bl.a. den amerikanske administration kalder det nye og gamle Europa. Men jeg kan bedre lide den anden betegnelse - og det passer faktisk meget godt med geografien. Du har et indre Europa centreret omkring Tyskland-Frankrig, med småstater som Belgien, Luxembourg og Østrig omkring sig. Og så har du dem, der allierer sig med USA-England - i hvert fald i denne her konflikt - og det er jo som bekendt flere af de østeuropæiske lande, Danmark, sydeuropæerne: Italien, Spanien. De lægger sig som i en ring rundt omkring det indre Europa. Dertil kommer så nok en ydre ring: Sverige, Finland, Norge - også Grækenland og Irland.
Nogle vil mene det er provokerende at tilskrive geografien så væsentlig en forklaringskraft - her taler vi oven i købet om en krig, der er initieret af USA, som ligger langt væk. Og som finder sted i Irak, der nok er tættere på men i hvert fald i europæernes bevidsthed ikke er det umiddelbare nærområde. Hvordan kan det overhovedet være at geografien spiller en rolle? Sker det gennem psykologien - fordi den filtrerer hvordan vi ser på verden?
HM: Jo - det er klart. Som du siger: Irak ligger langt væk, så det er kun i den aller-østligste del af kontinentet, at der er en direkte kobling til Iraks beliggenhed: for Tyrkiets vedkommende er det helt oplagt, ikke? Men der er andre grunde til at positionere sig for disse stater end det, som sagen officielt handler om. Mange af staterne kan for ikke gøre nogen militær forskel i konfliktområdet, men de har heller ikke nogen speciel fordel af om Irak findes eller ikke findes!
Men der er vi altså henne ved det, jeg siger: at den geografiske afstand stadigvæk betyder noget. 11. september kan selvfølgelig ikke negligeres, omend: det jo er i optakten til 11. september, du ligesom reducerer afstandens betydning idet du siger: 'De kan komme hvor som helst fra!' Men: i samme øjeblik du skal til at gøre noget ved det vil selv supermagten USA være begrænset af nogle afstandsmæssige faktorer. I felttoget mod Afghanistan havde man store politiske kvaler med at få organiseret at man også kunne komme ind så at sige ovenfra - via Usbekistan, hvor man i første omgang ikke havde fodfæste. På samme måde med Irakkonflikten - der er det dog lidt lettere at komme til, rent geografisk.
VENNER PÅ AFSTAND: Et Stealth bombefly - 'B-2 Spirit' - der hører hjemme på Whiteman Air Force Base, Missouri - besøger luftbasen Andersen på Guam. Besøget var et led i Air Combat Command's 'global power missions', hvor flybesætningerne øver sig i de lange flyvninger fra amerikanske til oversøiske destinationer.
Foto: U.S. Air Force (Staff Sgt. Bennie J. Davis III)
Hans Mouritzen (f.1952) er dr.scient.pol., seniorforsker og projektleder på Dansk Institut For Internationale Studier. Hans forskningsområder inkluderer dansk udenrigspolitik, Sverige, Finland, de baltiske lande, NATO, EU integration og ekspansion, IGO'ers rolle og demokrati i udenrigspolitik og globalisering
Seniorforsker
ved det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd
1980-81, 1983-85 og 1987-88. Visiting scholar ved
University of Southern California, 1980-81. Lektor i
internationale relationer ved Hærens
Officerskole, 1981-88. Lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns
Universitet 1988-1993. Projektleder (Norden-Baltikum projekt) ved
COPRI 1993-1996. Blandt hans seneste udgivelser artiklen "Denmark: The Reluctant Globalizer" i "Danish Foreign Policy Yearbook 2002", Heurlin, Bertel & Hans Mouritzen (ed), København, DUPI, 2002.
LINKS: - DIIS
|
Illustration: EU