|
Som altid kan interviewet på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument, fx til udprintning
FJERDE KVARTAL 2003: |
|||
8:10
|
Socialdemokratiet: Bange for sin egen skygge
Du sagde før at embedsværket ønsker, at der skal være ro om udenrigspolitikken og at det var der ikke om denne her beslutning i foråret. Men når man ser tilbage på situationen: det var en usædvanlig krig, man havde en usædvanlig folkestemning. Hvordan kan det være at Socialdemokratiet ikke prøvede at profilere sig MERE på det end de gjorde?
HE: Fordi Socialdemokratiet pludselig blev lidt bange for deres egen skygge. Det er helt åbenlyst, når man følger Socialdemokratiets udvikling i den fase, at de var sat i en meget, meget vanskelig situation. Det var de af flere grunde: for det første fordi Socialdemokratiet i den sag var internt uenigt: det var uenighed mellem den meget USA-kritiske fløj af partiet på den ene side og den mere pro-atlantiske, pro-amerikanske gruppe med Nyrup-Rasmussen og hans folk på den anden side.
Er det den gamle fløjkrig?
HE: Det er den gamle fløjkrig i ny iklædning, men det bunder jo så også et eller andet sted i nogle politiske modsætninger, og nogle forskellige opfattelser af Europa og USA. Men altså - intern uenighed spillede en væsentlig rolle. Dertil kom, at man nok havde en forventning om at reaktionerne fra de danske vælgere havde været endnu stærkere. Altså: der var store demonstrationer, der var stor afstandtagen, men da først krigen gik i gang og tingene begyndte, så blev det jo noget droslet ned. Og det vil sige: Socialdemokratiet havde hele tiden den vanskelige opgave med sig selv at finde ud af: hvad skulle de egentlig? Og derfor så startede man jo med at Lykketoft holdt de store taler nede på Slotspladsen og talte imod krigen, sidenhen blev det jo kørt noget ned, for til sidst at ende med at man jo sådan set deltog i beslutningen om udsendelsen af den danske styrke. Så Socialdemokratiet har været lidt frem og tilbage i denne sag: der har ikke været nogen sådan fuldstændig fast kurs, fordi partiet har haft svært ved sig selv og deres egne.
Det Radikale Venstre var mere klare i mælet: og det er simpelthen ud fra det enkelte synspunkt, at når man ikke får FN med i en sådan beslutning, så bevæger man sig ud i en international rets-uorden som det Radikale Venstre ikke kan vedkende sig. Venstrefløjen: det er lidt mere de velkendte synspunkter.
|
|||||||||||
Portrætfoto: Ekstra Bladet
Illustrationsfoto: US Air Force