Som altid kan interviewet på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

FJERDE KVARTAL 2003:
22. oktober 2003

7:10

<  >

 

ark og ulands

 

 

 

 

 

Fogh - den pragmatiske europæer

Før vi lukker EU-spørgsmålet. Der ligger i det du siger, at der er to motiver for Fogh: dels (1) en personlig måske ikke skepsis men så pragmatisme hos Fogh: hans drømme-EU er et andet drømme-EU end Ellemanns---

HE: Ja, klart.

Men altså også dertil (2) en instrumentel overvejelse i forhold til befolkningen, om 'hvordan vi får den med længst muligt' - fordi han stadigvæk ligger på pro-siden af befolkningen. Så der er en dobbelt-motivation?

HE: Ja. Altså: jeg er helt enig i, at Foghs ideale EU ser anderledes ud end Uffes. Når det kommer til stykket var og er Uffe Ellemann vel et eller andet sted tilhænger af Europas Forenede Stater. Altså - der kan være nogle begrænsninger og noget respekt for det og det andet, men: han har jo været langt længere fremme i skoene når det gælder områder for samarbejde og integration i Europa. Hvor Anders Fogh --- som jeg siger: du har aldrig kunnet gribe ham i at holde nogen taler eller skrive nogen artikler, ytre sig om det europæiske, hvor hans vision var: Europas forenede stater, eller bare noget, der kom i nærheden deraf.

Der er det den pragmatiske tilgang: det skal være et samarbejde, der fungerer på det økonomiske, på valutaspørgsmål - en række af de ting, som man er bedst til at løse. Men det er også helt karakteristisk, når vi er i den situation vi er i nu, omkring det retlige forbehold, at hvis det er det eneste regeringen er klar til at spille ud på - og det så endda er begrænset, fordi man ønsker at bevare adgangen til at vi fører vores egen udlændingepolitik - så siger det jo noget om, at det er et lidt andet ambitionsniveau end det, Uffe Ellemann-Jensen havde i sine år som udenrigsminister.

Nu kan vi jo tale på vegne af den tidligere borgerlige regerings Forsvars- og Justitsminister, men det er ikke sådan at regeringernes daværende udenrigs- og statsminister idag sidder og tænker: "Bare det var os, der var sammen med amerikanerne i Irakkrigen! Det ville vi gerne have gjort!"

HE: Det ved jeg ikke. Jeg tror også at Uffe Ellemann-Jensen ville være gået meget langt i denne sag - det ville Schlüter formentlig også. Det er svært at sige: hvad ville hvem have gjort hvad, hvis de havde været i den situation?  Det er det rene tankespind.

Men der var en klar linje I, at Schlüterregeringen blev mere og mere sikker på sig selv i udenrigspolitikken efterhånden – i hvert fald fra EF-pakken i ’86.

HE: Jo, men altså: vi skal ikke glemme een ting, at det parlamentariske billede i Danmark ændredes totalt i november 2001. Fordi det var første gang i mange, mange, mange, mange år hvor man ikke havde et Radikalt Venstre, der spillede en central rolle. Der har været nogle andre muligheder. Hvis Dansk Folkeparti havde været et parti, der befandt sig i intern strid - ligesom det gamle Fremskridtsparti hele tiden befandt sig på randen af opløsning, så havde det været sværere for Anders Fogh at føre den politik han gør. Nu har han et samarbejde med Dansk Folkeparti, der har vist, at de kan holde sammen på deres mandater og holde sammen omkring nogle af de vanskelige beslutninger - og det gør naturligvis, at vi får den lidt mere rene vare, end det man måske har oplevet tidligere.

Jf. din analyse før af at hvad V og Ks folketingsgruppe ville have gjort: ville opbakningen i Dansk Folkeparti til linjen være total? Er det så topstyret, at hvis man siger: "Vi går med i denne her krig", så stemmer hele folketingsgruppen ja?

HE: Jeg ved det ikke - så vidt jeg kan se, så ER der fuldstændig opbakning. Det er ud fra det synspunkt at 'USA er godt'; at det var en retfærdig krig; Saddam han skulle væk ---- det er ud fra sådan nogle meget enkle motiver. Og så er der en ting man ikke skal glemme: for Dansk Folkeparti indeholder bekendelsen til det atlantiske og til USA samtidig, i sig selv, distancen til EU og den europæiske udenrigs- og forsvarspolitik. Mange af Dansk Folkepartis profileringer og positioneringer skal jo netop ses ud fra deres EU-modstand.

Og så er er der forbindelsen til udlændingepolitikken også.

HE: Alt det dér.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
   
 
 
 

 

 
 
 

 

 

Portrætfoto: Ekstra Bladet

 Illustrationsfoto: US Air Force