ark og ulands

 

 

 

 

 

FN havde ikke svigtet

Men den argumentation Bush har brugt - og som en del af den britiske og den danske linje har været aftapninger af - er en insisteren på, at 11. september ændrede spillereglerne. Du stiller billedet op af en verden, hvor USA overtræder spillereglerne og skaber sig fjender - mens nogle vil sige: "Valget står ikke mellem sådan en verden, og så éen, hvor vi har mere retsorden baseret på multilaterale fora, nej, valget står mellem den verden, vi har nu - hvor USA handler fordi ingen andre kan - og så en kaotisk verden, der tilhører krigsherrerne og terroristerne".

HE: Ja, det er der muligvis nogle der vil sige. Men det synes jeg ikke der er meget belæg for. Hvad var verdenssituationen efter 11.september? Det var en verden, der var rystet: der var en erkendelse - en global erkendelse - af, at vi stod overfor en helt ny trussel. At mange af de systemer, vi havde bygget op - både militære systemer, efterretningstjenester og meget andet - slet, slet ikke havde kunnet leve op til det, man havde troet. Hvem vidste hvad om Al-Qaida og Osama Bin Laden? Det var først der, det gik op for os, at i USA havde man ikke engang nogle ordentlige registre - man havde ikke engang nogle centrale steder, hvor man samlede alle oplysninger omkring terrorisme og den slags.

Pludselig så vi, at det ikke bare var Murens fald, der var en øjen-åbner. At  vi både stod overfor nogle helt andre muligheder og nye trusler: det var i allerhøjeste grad den terroraktion. Og i stedet for at bruge dét som udgangspunkt til at samle, valgte Bush at spille hårdt - og lade det styre af de amerikanske beslutninger, som andre så, mere eller mindre ukritisk, sluttede sig til.

Jeg mener, der er de to muligheder: den tredje mulighed er der ikke rigtig, fordi der er intet, der tyder på, at FN ikke havde kunnet komme til at spille en stadig vigtigere rolle, hvis man havde forankret beslutningen omkring Irak i vedtagelser i FN. Ting tager tid - og i en verdensorganisation tager ting lang tid. Men der er intet der taler for, at man ikke kunne have sagt 'et halvt år - et helt år mere', hvor man så prøver at nå frem til en resolution i Sikkerhedsrådet.

Er sagen ikke den, at når man har handlet som man har gjort, så skete det fordi FN var i en position, hvor FN ikke kunne agere. Man havde ventet i 10-15 år og var nødt til at gribe ind nu og illustrere overfor verdens befolkninger: 'Vi er handlekraftige - det internationale samfund kan godt slå tilbage'. Så det var for at redde multilateralismen?

HE: Hvis det var tilfældet, så må man sige, at det er i allerhøjeste grad mislykkedes. Fordi idag er det altså USA, der nu skal forlænge deres nationalgarde-enheder dernede - det er USA, der skal skrabe bunden i det amerikanske forsvar for at sikre tilstrækkeligt mange enheder. Også for USA havde det jo været langt at foretrække, at denne her beslutning var blevet truffet på grundlag af et fælles ansvar - ikke bare den politiske beslutning, men også når det gjaldt burden-sharing i forhold til opgaven: genopbygning af Irak, den militære indsats, osv.

Vi har jo ikke haft noget tidspunkt de sidste 15-20 år, hvor forholdet mellem USA og Europa har været dårligere - og hvor forholdet mellem USA og en meget stor del af verden har været mere belastet. Det kan man sige: at for en præsident, der efter 11. september stod med en verdensopinions totale opbakning til, sympati for og medfølelse med det amerikanske folk - der er det meget, han har sat over styr i løbet af ret kort tid.

Har han også gjort terrorismen til et større problem?

HE: Du kan da sige, at der er da ikke noget, der tyder på at man overhovedet er trængt ned i løsningen af terrorproblemet.

Men har han gjort det værre?

HE: Han har gjort det værre på den måde, at alle de moderater muslimske grupperinger og lande, som havde sympati for USA og som USA havde kunnet få med i et stort projekt - dem har man jo i den grad distanceret sig fra. Man har skabt en konfrontation, hvor jeg tror det bliver meget, meget, meget svært for den nuværende amerikanske regering at genopbygge tilliden; at genopbygge forholdet også til Europa, hvor mistilliden til Bush og den lille kerne af folk, som styrer politikken sammen med ham, jo aldrig har været større.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Portrætfoto: Ekstra Bladet

 Illustrationsfoto: US Air Force