ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Konventet blev glemt

 

Personligt synes jeg, at konventets forslag var et glimrende udgangspunkt. Med åbenheden og demokratiet in mente, så burde alle regeringerne have skelet til konventet, da processen kørte fast. Alle - regeringer, parlamenter, Kommissionen, Europa-parlamentet – var repræsenteret i Konventet og havde i halvandet år kunnet arbejde for deres interesser. Ja, selv Peter Skaarup og Jens Peter Bonde havde været medlemmer af konventet. At Skaarup modsat Bonde end ikke lagde en indsats i at påvirke konventets slutresultat siger nok mere om Skaarup og Dansk Folkepartis manglende interesse for europæisk udvikling, eller om Danmarks aktive engagement i Europa, end det siger om konventet som demokratisk forum.

Derfor har Dansk Folkepartis og Junibevægelsens forklaringer på sammenbruddet over den seneste uge været patetiske. Peter Skaarup har udråbt konventet til at være den store synder og kaldt det udemokratisk. Man fristes til at spørge om Skaarup ikke gjorde sit til at sikre at der var få kritiske røster i konventet? Udover at have deltaget i et fåtal af møderne, og næsten uden at møde frem til arbejdsgrupperne, så har Skaarup alle de gange jeg fulgte møderne i konventet tilbragt mere tid udenfor salen end på at påvirke slagets gang.

Bent Hindrup Andersen fra Junibevægelsen har siden weekenden forsøgt at overbevise os om, at Polen var helt uden skyld i sammenbruddet. Derimod var EU den store skurk: De øvrige EU-lande forsøgte at snyde Polen ved at ændre på nogle af elementerne i Nice-traktaten. Påstanden er, at polakkerne blev narret ind i EU på et forkert grundlag.

Er det ikke lige lovligt hallucinerende? Det har ikke været nogen hemmelighed, at Konventet om fremtidens Europa i halvandet år har arbejdet med at udforme en ny forfatningstraktat for EU. Intentionen har været at sikre sig, at et udvidet EU stadig vil kunne træffe beslutninger frem for at ende som en handlingslammet skare på 25+. Ændringen af Polens stemmevægt i rådet var bare et lille forslag. Det handlende overhovedet ikke om at ”snyde” Polen, men om at sikre et effektivt og demokratisk EU. Og man må vel indrømme, at det ikke er specielt demokratisk at lande som Polen og Spanien, som tilsammen har en befolkning på Størrelse med Tyskland, skulle have dobbelt så mange stemmer?

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfoto: EU