|
|
Bush er vel åben for to typer af borgerlig kritik. (1) Hvis man virkelig er død-amerikansk, borgerlig, patriotisk, så er det jo en mærkelig periode fordi USA etablerer et samarbejdsforhold med Gorbatjov mens kommunisterne stadig er ved magten og man overfører ikke umiddelbart koldkrigsretorikken på Kina. "Kampen mod kommunismen" som var et ledende princip i udenrigspolitikken kan ikke forklare at man samarbejder med et regime som fortsat - på papiret - er kommunistisk: så fra et konservativt-ideologisk synspunkt kunne man være kritisk. (2) Samtidig med at man har Perot’s Reform Party. Når Bush taber i '92 så skyldes det jo bl.a. Perot - Clintons første sejr var jo relativt smal. Og Perot er eksponent for det borgerlige sindelag, der ikke har brug for at se ud over kysterne: "Lad os komme hjem". Det siger noget om hvor prekær situationen er, også for en borgerlig præsident i USA.
ME: Jo, men jeg tror at det skisma dér manifesterede sig mest i indenrigspolitikken, og ikke så meget i udenrigspolitikken. Man kan sige at Ronald Reagan - hans stærke anti-kommunisme til trods - jo også samarbejdede med Kreml, også om store, væsentlige banebrydende nedrustningsaftaler. Men det er rigtigt at Perot's ankomst på scenen gør, at valgkampsituationen ændrer sig - og Clinton vælges til amerikansk præsident med kun 43% af stemmerne - et mindretal, som du er inde på. Men det at Ross Perot overhovedet får plads og får luft er jo et resultat af Bush senior's manglende højreorientering. Der sker jo det at han lægger sig ud med højrefløjen i det republikanske parti. Det gør han af flere grunde - bl.a. fordi han, stik mod sine valgløfter forhøjer skatterne -
"Read my lips, no new taxes".
ME: Yes. Men også dét at han ikke rigtigt interesserer sig for de brændende ideologiske spørgsmål, som deler vandene i amerikansk politik. Dét at han lægger sig ud med højrefløjen i det republikanske parti er så med til at koste ham sejren. Ikke fordi højrefløjen går andre steder hen - man kan sige at nogle gik til Ross Perot, andre lod så være med at stemme - men han får ikke den aktive opbakning fra højrefløjen, som enhver republikansk politiker, der vil vælges til præsident, er afhængig af. Og det er jo derfor vi ser hans søn, Bush junior, benytte enhver lejlighed til at give højrefløjen hvad højrefløjens er, og sige ting som den meget gerne vil høre. Det er ganske enkelt ud fra en betragtning om ikke at gøre samme fejl. Der er ingen tvivl om, at det, der skete har givet anledning til en del analyser far og søn imellem, sådan at sønnen ikke vil begå samme fejl. Og vi vil se det mønster også i hans kommende valgkamp, det er der ingen tvivl om.
Så en del af den nuværende Bush' opmærksomhed er rettet mod Perot-vælgerne?
ME: Ja.
Portrætfoto: Berlingske Tidende
Illustrationsfotos: The White House, Reagan Foundation, Bush Presidential Library, Fragments m.fl.
|
|
|
|
|
|
