|
|
Er det rigtigt, at hvis Reagan havde været en præsident i sin første og ikke sin anden periode, da Iran-Contra-skandalen kom frem - hvis han havde været en yngre præsident (der ikke kunne give det indtryk at han ikke altid var over detaljerne!) - hvis han havde været mindre charmerende - så var han ikke sluppet? Så havde man - med eller uden juridisk anledning - forsøgt at lave en mediestorm, så han var blevet gået? Eller havde i hvert fald fået sin handlefrihed reduceret?
ME: Jeg tror, at hvis Iran-Contra-skandalen var kommet i den første valgperiode, så var det gået meget anderledes - som du er inde på. Vi skal huske, at det er vist aldrig blevet rigtigt, regelret, sort-på-hvidt bevist at han vidste hvad der foregik, sådan i detaljer. Så på den måde kan man sige at han kunne skyde det fra sig - men selvfølgelig har han det politiske og det administrative og det moralske ansvar.
Der var vel heller ingen der tvivlede om at operationen havde hans sympati? At han udlagde et slør af sympati over den?
ME: Det er klart. Det havde hans filosofiske støtte - og mere end det. I den første valgperiode var der jo eksempler på at amerikanske journalister, også på førende medier, blev udsat for et pres fra deres ledelser. Forstået på den måde at journalisterne, i overensstemmelse med den tradition der var vokset ud af Watergate, gerne ville gå lidt kritisk til manden. Men der var der altså både tv-selskaber og aviser, hvis ledelser ikke alene frarådede men udstak ordre om, at det skulle man ikke gøre - ud fra rene, markedsmæssige betragtninger. Man turde simpelthen ikke lægge sig ud med et vælgerkorps, der - på denne her gigantiske, overstrømmende facon - havde båret en ny, populær præsident ind i Det Hvide Hus. Det ved jeg fra samtaler med førende journalister da jeg var derovre - det er også beskrevet i bøger at sådan var det. Det vil sige: var den Iran-Contra-skandale kommet for en dag under den første valgperiode, hvor Reagans popularitet jo var overvældende og hvor han var meget stærk, ja, så er det ikke sikkert at pressen var gået med - og pressens indsats er helt nødvendig i denneher sammenhæng. Det er noget helt andet, da vi kommer nogle år længere frem, hvor Reagan er i sine sidste år: dér går pressen mere kritisk til ham - og til hans politik, hans administration - og får også lov til at gøre det.
På det tidspunkt i '88, må du have fulgt de danske mediers dækning af de første år. Hvad karakteriserede den danske medieverdens opfattelse af USA på det tidspunkt?
ME: Jeg vil hellere sige: hvad karakteriserede dens opfattelse af Ronald Reagan? Fordi det er jo klart - manden var ikke intellektuel. Det kan man sige uden at komme galt afsted. Man hæftede sig meget ved Hollywood og skuespillerfortiden. Og i vores del af verden der forbindes disse ting ikke med politik - det trækker nedad, imagemæssigt, og da Ronald Reagan kommer ind som amerikansk præsident, da har vi ikke set alle mellemregningerne. Alle hans bedrifter - eller mangel på samme - i den mellemliggende periode - vi springer direkte fra Hollywood til Det Hvide Hus.
Vi får ikke hans formandskab for skuespillerforbundet, guvernørposten i Californien med?
ME: Dem får vi simpelthen ikke– men dem har amerikanerne jo med. Hans meget succesrige 8 år som guvernør i Californien. De mange år, hvor han var en fremtrædende politiker i Det Republikanske Parti, og jo udfordrede adskillige af de præsidentkandidater, som stillede op i løbet af 60'erne og 70erne. Han var meget fremtrædende på den amerikanske, politiske scene - markerede sig osv. Alt det får vi ikke med: så vores billede af ham bliver meget ensidigt, meget overfladisk og meget unuanceret - og det slipper vi vel i virkeligheden aldrig rigtigt ud af. Det præger hele skildringen af begge embedsperioder - jeg er bange for at det stadigvæk præger mange menneskers opfattelse af ham.
Portrætfoto: Berlingske Tidende
Illustrationsfotos: The White House, Reagan Foundation, Bush Presidential Library, Fragments m.fl.
|
|
|
|
|
|
|
|
