|
|
Man kan tale om Watergate-syndromet igen: i det øjeblik Clinton én gang er blevet taget i at dække over noget eller udelade et eller andet, så har man en SAG: så er det ikke bare en historie om sex og snavs, der er bedst for New York Post og National Enquirer [den amerikanske boulevardpresse], men nu har man en rigtig sag, for nu har han løjet: det er ikke et spørgsmål om hans seksualmoral men om hans troværdighed. Så har man fået løftet sagen fra privatsfæren til den politiske, hvor de seriøse medier og analytikere kan være med.
ME: Lige præcis. Og det er jo hans store fejltagelse - at han lyver om det. Men der er måske også en anden grund til at den får så meget medløb - nemlig at det går så godt i Amerika på det tidspunkt. Det fik jeg så ikke sagt før: at i en vurdering af Clintons to embedsperioder skal man jo ikke glemme at det er en tid med voldsom økonomisk fremgang. Det er det allervigtigste område for amerikanerne, når de skal vurdere deres præsidenter. Det er en periode med meget kraftig teknologisk udvikling - ikke mindst på det IT-mæssige område. Det er en periode med en meget stærk optimisme: rollen som eneste tilbageværende supermagt udkrystalliserer sig for alvor. Så det går utroligt godt - der er fart på og kul på kedlerne, og så må man altså have noget andet at gå op i. Og dét er nok også en af grundene til at sagen får så meget play - men hans afgørende fejltagelse er, at han lyver om det. Og det vil klæbe til ham.
Det er jo en win-win-situation for de europæiske medier, fordi Clinton har gjort noget galt - og problemer er altid gode historier - og så er det endnu bedre fordi han bliver angrebet af nogle folk, som man så i Europa kan opfatte som meget snerpede og puritanske. Medierne kan sige: "Er det ikke mandens egen sag? Lad ham dog selv" osv. Er det en generalprøve på den afstand, som man i Europa i øjeblikket mener at opleve også til amerikansk indenrigspolitik, samfundsindretning og moral - "gun culture", alt det her, som er blevet gravet op det sidste år? At Lewinsky-sagen i en vis forstand er en demonstration af den puritanisme og den der højrefløj?
ME: Sådan starter det, fordi der er den del modsætning, men det bliver jo meget hurtigt et spørgsmål om præsidentens troværdighed - fordi han lyver. Det var også min forklaring overfor ganske mange af avisens læsere, som på det tidspunkt reagerede og henvendte sig til mig og sagde - jamen, hvorfor bliver I ved med at forfølge manden? Hvorfor bliver I ved med at skrive så meget om den der relativt banale sag? Og der måtte mit svar være, punkt 1: når den optager amerikanerne så meget, så må den også optage os - hvis vi skal skildre hvad der foregår i USA og blandt amerikanerne. For det andet så havde sagen - netop p.gr.a. troværdighedsspørgsmålet - jo meget stærke politiske implikationer. Og for det tredje var der, som vi talte om, et opgør mellem højre og centrum-venstre i det.
Men nogle vil sige: NÅR sagen optager amerikanerne er det de amerikanske mediers skyld. Medierne undskylder sig - hvis de andre skriver om det så må vi også: "hvis de andre har vist billeder af Husseins sønner, så må vi også bringe dem - fordi nu er det i det offentlige rum". Så deltager I jo selv i problemet? Ikke at amerikanerne læser danske aviser, men hvis der var nogle medier, der sagde: vi gider ikke deltage i det cirkus, så ville det blive dæmpet ned. At medierne har et medansvar for den politiske dagsorden.
ME: Det kan du sige. Det er rigtigt i den forstand at selv da det gik hedest til i Washington, der bevarede han jo sådan set en meget høj popularitet ude i the Heartland - det kom frem af mange reportager, der blev lavet ifbm. meningsmålingerne, at det optog ikke den menige amerikaner så meget, som det optog pressen i Washington. Det skrev vi iøvrigt også, ganske tit - min pointe er bare, at når det får nogle meget voldsomme politiske implikationer --- og jeg mener, en rigsretssag mod en amerikansk præsident, det er altså ikke hverdagskost --- så ville det være meget forkert af os, som i denneher sammenhæng udenlandsk medie, ud fra en eller anden moralsk betragtning, at lade være med at beskæftige os med det. Vi skal, mere eller mindre, afspejle den debat der er i Amerika - uanset hvad vi mener om dens udgangspunkt.
Jeg kan huske der var nogle franske kommentatorer, som, da sagen startede, skrev ligeud: Hvad er problemet? Altså - de ting som han foretog sig, det betragter franskmændene på en lidt mere afslappet måde - og det er vel en bestanddel af det franske politiske liv, som der er nogle der siger. Men alligevel beskæftigede franske medier sig jo meget med hele komplekset, fordi det spillede så stor en rolle i USA.
Portrætfoto: Berlingske Tidende
Illustrationsfotos: The White House, Reagan Foundation, Bush Presidential Library, Fragments m.fl.
|
|
|
|
|
|
|
|
