3:3

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.3) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

TILLID ER DET skrøbelige element som ikke blot vort politiske system, men hele vort samfund fungerer på grundlag af. Vi har ikke blot tillid til at folk respekterer loven, men også til at de respekterer aftaler og at togene kører til tiden, sådan da. Hvis vi ikke havde denne tillid, ville samfundet ikke kunne fungere. De steder hvor tilliden svigter, ender samfundet i kaos. Se blot på Rusland.

                      Tilliden er helt central for det parlamentariske system. Vi vælger vore politikere på grundlag af den tillid vi har til at de vil arbejde vor det de giver udtryk for. Mener vi de svigter denne tillid, vil vi ikke genvælge dem. Deres arbejde består i at sætte sig ind i en lang række problemer, store og små, som vi andre almindelige mennesker ikke har hverken tid, evner eller lyst til at beskæftige os med i den detalje der kræves, hvis man skal give love eller regler for dem.

                      For at blive konkret med hensyn til Maastricht og ØMU, så sker der det at regeringen på en konference med de andre EU-lande gør sit bedste for at få imødekommet de mål man forinden har formuleret i samarbejde med folketinget. Det er selvfølgelig begrænset hvor langt man kan komme med egentlige krav for vi fylder faktisk mindre end 2 pro cent i EU (efter danske valgregler skulle vi slet ikke være repræsenteret på konferencen). Men regeringen kommer hjem med et resultat som den får accepteret i folketinget, endda med stort flertal.

                      Hvis de danske vælgere herefter ved en folkeafstemning der foregiver at dreje sig om så uhyre komplicerede forhold som deltagelse i en økonomisk og monetær union, siger at det vil de ikke være med til, så er det ikke en forkastelse af unionen – for den har de ingen mulighed for at vurdere konkret – men så er det en forkastelse af vort politiske system, det parlamentariske demokrati. Et nej er derfor udtryk for en fundamental mistillid til systemet.

                      Alle potentielle nej-sigere bør overveje om det er det budskab de ønsker at bringe til Christiansborg. For hvis et flertal i befolkningen mener det, er Danmark i en fundamental konstitutionel krise.

 

KRISEN KAN AFVÆRGES VED at regeringen og dens støttepartier i denne sag gør det klart for befolkningen at afstemningen den 28. september drejer sig om Danmarks fortsatte medlemskab af EU på de vilkår der nu engang foreligger – og på de vilkår som fremtidige regeringer er i stand til at kæmpe sig frem til. Et nej-flertal vil betyde at Danmark vil optage forhandlinger om udtræden af EU.

                      Hvis det budskab bliver opfattet ærligt og oprigtigt, er jeg ikke i tvivl om at der vil komme et markant flertal af ja-stemmer. Jeg tror på den ærlige strategi. Jeg tror på at vi danskere, hvis vi klart bliver spurgt om vi efter bedste evne vil være med i det historiske projekt der nu går under det lidt vildledende navn Europæisk Union, svarer ja. Men, jeg tror ikke regeringen vil vælge den strategi så vort politiske system er i krise.

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

ARTIKLENS FORSIDE

INDSIGT I EUROPAs FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Portrætfoto:
Rigmor Mydtskov