|
|
|
7. Sluppet uskadt fra Asienkrisen og ind i WTO
|
Efter mange års forhandlinger kom verdens femte-sjettestørste handelsnation i 2001 med i Verdenshandelsorganisationen. Året efter overgik Kina for første gang USA som nr.1 mål for udenlandske investeringer. Et rekord- handelsbalanceoverskud på $30 mia. bragte også valutareserverne op på $286 mia. ved udgangen af 2002. Investeringerne – de 420.000 udenlandske virksomheder som især kom til i ’90erne – er blevet en vigtig vækstmotor og betyder overførsel af teknologi og management. Asienkrisen slap Kina godt fra - den blev en keynesiansk anledning til enorme, meget tiltrængte, infrastruktur-investeringer – så Maersk, der varetager en vigtig del af Kinas trucking, nu har et motorvejsnet at køre på.
I Danmark rapporteres der godtnok om markedsøkonomien, men som regel males fanden på væggen samtidigt. Det kan umuligt blive ved, det er slave-lignende lav-teknologiske samlefabrikker, landet er fortsat lukket og protektionistisk, det er uprofitabelt, snyd med statistik, etc. Et noget mere præcist billede fås i den stigende del af erhvervslivet som har førstehåndskendskab, og det er næppe tilfældigt at fx Financial Times - og nu tildels Jyllands-Posten - har den mest objektive dækning af Kina, (mens Information nøjes med jævnlige billeder af en uniformeret kineser). I de konkrete og nuancerede fremstillinger står det mere klart, at økonomien fundamentalt er velkørende og forbrugertilliden høj, at vi roligt kan regne Kina med som højteknologisk spiller, at toldsatserne over lang tid er kørt ned til meget lavt niveau, at der er masser af business sense ved at være i landet, og at det ikke i øvrigt ikke står værre til med statistikken end at den kan bruges med omhu.
