|
|
|
3. Tibet: tiden arbejder for Kina
|
Danmark havde ikke meget øje for Tibet i 1980’erne, men problematikken passede fint ind i Tiananmen-rammen og blev en af de linser unge så Kina igennem i 90erne. Her var menneskerettigheder og national selvbestemmelsestrang; en sympatisk underhund udstyret med den sidste rest østlig mystik.
Historien kunne bruges af begge parter, og ingen af parterne tvivler på deres ret. Men fortidens statsretlige begreber er ikke til meget nytte i dag, og realpolitisk vil Kina simpelthen ikke opgive Qing-dynastiets grænser fra 1700-tallet med fare for at splitte landet. Geostrategisk er man heller ikke parat til at se en anden magt sidde på det tibetanske territorium, det være sig Indien eller USA. Tiden arbejder for Kina, fordi markedsøkonomien eroderer den tibetanske middelalderkultur og Dalai Lama ældes. Det realistiske scenario er en genetablering af de to millioner tibetaneres selvstyre, som de mistede efter lamaens flugt i 1959 – men altså: indenfor Folkerepublikkens grænser.
Hu-administrationen har genoptaget underhånds- forhandlinger med gudekongen, efter mange års gensidig kold-skuldren. Hu Jintao administrerede selv som regionens partisekretær Tibet med hård hånd under den ”intifada” som nogle klostre gennemførte i 1989-90. Han må derfor siges at kende problemerne grundigt. Men både han og den kloge Dalai Lama har et bagland, der kan være svært at stille tilfreds. Nogle af de gamle abbeder og godsejere kommer fra områder udenfor det politiske Tibet, hvor etniske tibetanere ikke nødvendigvis er i flertal. Hvis de skal acceptere en aftale vil de kræve at få dette ”etniske Tibet” inkluderet i ordningen – og dermed gøre krav på områder i to-tre kinesiske provinser.
En mulig rolle for Europa ligger i udredningen af de faktiske etniske forhold i og omkring Tibet, samt eventuelt en mægler-rolle. Begge dele kræver troværdighed hos begge parter. Europa er ikke som USA belastet af en fortid som part i sagen, og har nok mere af den påkrævede finesse. Det er ikke nok at være enøjet, der kræves måske ligefrem et ”tredje øje”.
