|
|
Europas behov for egne efterretninger
CBK: Nu sagde du selv før, at i tilfældet Nordkorea har selv USA med deres efterretningsapparat ikke nogen mulighed for at vide 100% sikkert hvad der foregår. Så man kunne sige: ”Når vi har en situation som Irak, så er man nødt til at stole på nogen, og så stoler man på dem, der har de fleste ressourcer til at lave det her efterretningsarbejde”. Hvad skal et lille eller selv et mellemstort land stille op med de her spørgsmål, når det er så dunkelt?
BM: Der er det fuldstændigt rigtigt at et land som Danmark, fx, og det gælder de fleste andre europæiske lande, at vi har ikke har mulighed for selv at have vores egne efterretningskilder. Vi kan ikke have spioner rundt omkring i verden og mange spionsatellitter. Der kunne man sige, alt i alt ville det være bedre hvis der var i hvert fald to af hinanden uafhængige efterretningssystemer, der kunne levere egentlige efterretningsoplysninger. Da det er udenfor et land som Danmarks rækkevidde at gøre det selv, så kunne man sige: hvis EU nu opbyggede et bedre efterretningssystem – inklusiv spionsatellitter osv. – så kunne det hjælpe på situationen. Hvis nu de her to - ret faktisk uafhængige – systemer kom med samstemmende informationer, så var der dog en betydelig grund til at tro, at det var rigtigt. Det ville ikke give absolut sikkerhed, men dog betydelig større sikkerhed end hvis det er den ene part – oven i købet en part, der er meget partisk; der er part i sagen - som man skal forlade sig på.
Eller, endnu bedre men det er måske også endnu mere urealistisk: hvis FN-systemet fik de her forbedrede muligheder for at indsamle information. Der har man jo nogle organer – UNOVIC og UNSCOM før dem, var jo et organ med masser af ekspertise i våbeninspektioner. Hvis man styrkede deres tekniske muligheder osv., hvis man gav dem større beføjelser, jamen så ville det også være en forbedring af situationen. Men al sund fornuft i alle sammenhænge siger jo, at man helst skal have kilder, der er upartiske – og som rent faktisk har indsigt i tingene og midler til at finde frem til sandheden. Der nytter det ikke noget at forlade sig på amerikanske kilder, bare fordi de er de største når de er part i sagen.
CBK: Men der vil amerikanernes svar jo være, ”Vi er part i sagen fordi vi har fået de efterretningsoplysninger vi har fået” – de vil sige du vender årsagssammenhængen på hovedet. At de går ind i sagen fordi de er kommet i besiddelse af oplysninger, der gør at de bliver nødt til at gå ind.
BM: Ja – nu ved vi i dag at de oplysninger var forkerte. Det er ikke noget vi tror, vi ved det med sikkerhed for ellers havde de fundet våbnene.
Argumentet kan der være en vis logik i, men så måtte det også være i USA’s interesse, hvis det nu forholdt sig på den her måde, at der var andre, uafhængige kilder, der kunne bekræfte deres egne efterretningsoplysninger. Dvs. hvis fx de europæiske lande – EU – havde et apparat, der kunne indsamle efterretninger selv, og så holde dem op mod de amerikanske. Det burde være i amerikanernes interesse – hvis de ikke har noget at skjule - at der er andre, der kan bekræfte deres oplysninger.
SPØRGSMÅL TIL UNDERVISNINGSBRUG
|
|
|
ILLUSTRATIONSFOTO: DoD photo by Senior Airman Jeffrey Allen, U.S. Air Force. (Released) 981009-F-2171A-508
