|
|
5. At ramme en kugle med en kugle
Men Missilforsvaret er også ved at blive overdetermineret [der er flere
årsager end nødvendigt, red.]: [1] Bush skal opfylde sine løfter. [2] Det
industripolitiske motiv: at hvis en republikansk præsident skal poste penge i
højteknologi, så er militæret en troværdig måde at gøre det på. [3] På
baggrund af den debat, der nu foregår i USA om hvorvidt administrationen
svigtede før 11. september: hvis Bush over det næste halve år kan præsentere
Skjoldet som et civilt, effektivt, defensivt terrorbeskyttelsessystem, så vil
han fremstå handlekraftig.
BH:
Efter min mening er der slet ingen tvivl om at Missilforsvaret kommer. Det har
jo altid været meget, meget stærkt understøttet af den amerikanske befolkning
- hele den der smukke idé om at man beskytter USA er jo meget, meget flot.
Problemet med det er, hvordan det kan udstrækkes til at dække hele
verden. Det er den næste fase - i øjeblikket satser man meget på at beskytte
USA. Det er jo så også netop fordi man kan få den indenrigspolitiske støtte,
og ingen netop vil løfte et øjenbryn. Dem, der er imod det, er folk som måske
tænker meget dybt over disse ting - men den almindelige amerikaner siger,
'Fint nok. Selvfølgelig skal vi da beskytte os'. Missilskjoldet kommer meget,
meget hurtigt ind i slipstrømmen af de ting, vi nævnte for et øjeblik siden.
Her er også muligheden for at lave alle mulige tests på alle mulige nye
våbensystemer - hvor USA kan sige, 'vi skal ikke alene være offensive, vi skal
også være defensive - vi skal også kunne opfange missiler' osv. Så på
den måde er det jo næsten the best of all worlds USA har for øjeblikket
med Missilskjoldet - selvom man kan sige: måske virker det slet ikke!
Og
en ting er hvad Missilskjoldet betyder for USA - ift. udviklingen af
våbensystemer, IT osv. - en anden er, at Missilskjoldet, hvis det fungerer,
slår våbnene ud af hænderne på de andre.
BH:
Grundlæggende er der nok en idé om, at der også er en afskrækkende virkning i
at USA pludselig har et eller andet, som ingen rigtigt ved hvad er. Eksemplet
med Sovjetunionen er ikke så dårligt. De kunne i og for sig være ligeglade med
det missilskjold, som var under opbygning med Reagans SDI fra 1983 [Strategic
Defense Initiative - ”Star Wars”, red.]. Hvor stort var det i virkeligheden?
Var det overhovedet noget? Men de blev hunderædde fordi de kunne se at her var
USA netop ekstremt meget førende. De var virkelig bange for, at det kunne lade
sig gøre - og kastede så håndklædet i ringen og opgav.
Betyder det, at når der i Danmark er protester; når kineserne protesterer; når
russerne har gjort det med henvisning til ABM-traktaten, at det i
virkeligheden opildner amerikanerne? At hvis andre protesterer, så må det være
noget?
BH:
Det tror jeg ikke. Hvis vi nu ser på den sidste udvikling: protesterne er
meget spredte og meget beskedne. Alene det, som var en kæmpe, kæmpe sag for år
tilbage med ABM-traktaten: ingen tænker på den traktat nu; den var måske
forældet og var indgået på nogle ganske præmisser og ude af trit med
udviklingen. Selv Clinton var parat til at sige, at man i hvert fald skulle
have en bred tolkning af traktaten: ’vi skal have denne option, muligheden for
at missilforsvar - vi vil ikke være bundet’. Rusland er også blevet inviteret
til at lave et samarbejde med USA. I virkeligheden er det ret beskedne
reaktioner, der er kommet. Så jeg tror ikke der har været den
opildningseffekt. Det, der er mere interessant, det er at der har været en
accomodation-[tilpasnings]effekt: at de store lande faktisk har accepteret
uden større protester. Rusland har sagt: Nu er det virkeligheden. Jeg taler
meget med kineserne omkring det her, og de har sgu' også
acquiesceret
[indordnet sig]. De ved også godt at deres 20 interkontinentale raketter ikke
har den store effekt. – og de kan alligevel ikke stille ret meget op overfor
USA under nogen omstændigheder. Og de er heller ikke interesseret i nogen
former for konflikt - altså bortset fra deres lille Taiwan-ting. Kina er jo
trods alt dybt, dybt interesseret i økonomisk udvikling.
Der er jo
videnskabelig uenighed om Missilskjoldet og man kan forestille sig, at det -
selv hvis det kom til at fungere - først ville virke efter mange års
yderligere udvikling, selvom man begynder opstillingen her i år. Men: Hvis det
nu viser sig at være en fiasko, kan det så tværtimod blive et problem - et
bevis på hvad amerikanerne IKKE formår?
BH:
Det er selvfølgelig faren.
Fordi der virkelig bliver deponeret prestige i det nu?
BH:
Fuldstændig. Problemet er selvfølgelig netop det svære i at ramme en kugle
med en kugle [hit a bullet with a bullet, red.], som er tilsyneladende
næsten umuligt. Man kan også se, som jeg har fortolket forløbet, at de har
sprunget nogle tests over og måske snydt en lille smule - for nu skal
missilforsvaret påbegyndes. Det er en politisk beslutning at det skal
op - og det kan selvfølgelig være at det måske er sket lidt for tidligt: at
overbevisningen om, at det virkelig har en effekt, viser sig forkert og det i
stedet bliver en stor og tung møllesten, som trækker hele USA ned, fordi man
bruger så utroligt mange penge på det. Det er selvfølgelig en fare - det kan
jeg ikke nægte, men jeg tror USA udadtil vil sige: "Vi skal nok gøre det bedre
og det skal nok lykkes alt sammen".
Men
under alle omstændigheder vil det sandsynligvis være mest hensigtsmæssigt hvis
man bruger de penge godt - dvs. skyder med spredehagl, og ikke laver meget
meget præcise projekter. I det øjeblik man skyder med spredehagl, dvs.: søger
at være så innovativ hele spektret rundt, kommer effekten. Så der bliver brugt
penge til research and development på en række områder - en
meget, meget bred vifte af metoder til hvordan man skal forsvare USA. Dét har
også en effekt civilt - og giver også et økonomisk boom. Hvis man kun ser på
udfordringen i at skyde missilerne ned tror jeg det kan blive en fiasko.
Men hvor meget er projektet motiveret af økonomiske-forskningsmæssige grunde?
BH:
Jeg tror det er begge dele. At man giver mange penge ud til militæret, men så
også håber at få mange penge ind igen - ved netop at lave et slags teknologisk
tigerspring. Det er en af de ting, der ligger bagved. Hvis man netop ser på
research and development ift. Europa og Asien, ligger amerikanerne jo
langt, langt forud - både mht. de penge, man bruger til civil og militær
udvikling og den samfundsmæssige effekt, det får.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE
SIDE
TILBAGE
|
|
