|
|
Staunings løfter
CBK: Det billede du tegner af det flertal, der åbenbart determinerer tingene her i landet – måske et flertal i befolkningen, i hvert fald et flertal af politikerne eller meningsdannerne – der ’holder fast i denne her mølædte socialdemokratiske model, som på alle måder har spillet fallit, og som burde være udskiftet for tyve år siden under Reagan men bedre sent end aldrig’. Hvad er deres motivationer? Du må jo have en forklaring på hvorfor de agerer som de gør? Er det en form for nostalgi eller konservatisme, eller er det bare en uvillighed overfor at indrømme at de har taget fejl? Hvad er grunden til at den fælleskabstro og den ulyst til at se fakta i øjnene fortsat eksisterer?
SP: Jeg vil godt lige sige. Jeg tror meget på fællesskabet – men jeg tror bare mest på frivillige, spontane fællesskaber, ikke på tvangsmæssige fællesskaber. Jeg tror det er historisk betinget: man skal jo ikke længere end 50-60 år tilbage, ja, ikke engang så længe, før man kunne se lange artikler om hvordan planøkonomien var den fri økonomi overlegen. Hvor man kunne disse produktionsrater, som var langt større i Sovjetunionen osv. – og selv i dag hører man jo store, kendte økonomer stå og sige, at der er ikke råd til skattelettelser, fordi så bryder økonomien sammen – samtidig med altså at arbejdsløsheden stiger. Og man anser det overhovedet ikke for at være et våben i kampen mod arbejdsløsheden at lette skatterne, så det bedre kan betale sig at yde en indsats. Og det er jo paradoksalt fordi det modsiger de sidste 25-30 års udvikling i den direkte sammenlignelige økonomiske kamp mellem Vesteuropa og Amerika. Så jeg tror det er historisk betinget. Og så tror jeg det er så enormt voldsomt når et samfund i 60 år - eller siden Stauning - har lovet at ’hvis bare I betalte næsten alt det tjente ind i skat, så skulle vi nok age os af jer når I blev gamle.’ Så selvom tingene krakelerer rundt omkring, så tror jeg man har enormt svært ved at tage den diskussion.
Og jo også fordi det bliver jo hele tiden til en diskussion om hvilke goder man vil tage fra folk. Og der er velfærdsstaten så ligesom kørt ud af sin egen rille – der er ikke nogen der rigtig kan tage det opgør. Mit eget parti er jo et levende eksempel på det: for at få magten har vi måttet erkende, at det her, det er basis for det – og det der selvfølgelig sådan optager mig lidt, det er netop at jeg om 30 år, hvis jeg skal til Amerika og besøge dét, så kommer jeg til at føle mig som en sort afrikaner der i dag rejser til Europa. Og jeg tror at når det perspektiv går op for min generation og dem under, så tror jeg man får et chok – helt ærligt.
CBK: Hvis du har ret i at regeringen har solgt ud af sine idealer –
SP: Det siger jeg ikke, jeg siger at den pragmatisk har erkendt at få at få magten, så har man måttet fokusere på nogle ganske enkle ændringer –
CBK: Den har leaset ud af sine idealer!
SP: Nej, jeg vil ikke tillægges det dér! Jeg er fx blevet spurgt om ikke Anders Fogh Rasmussen er utroværdig – tværtimod synes jeg. Han har jo netop sagt – man kan så have holdninger til hvad man synes om den strategi, men det vil jeg slet ikke gå ind i, jeg vil bare sige: han har jo meget tydeligt sagt hvad han ville gøre, hvilken retning tingene skulle udvikle sig i. Og så tror jeg der inde bag fx forslagene om fritvalgsordninger, som man nu påtvinger kommuner o.lign., er et håb og en tro på, at denne breche ind, hvor folk får lov til at vælge frit –
CBK: Når man først får smag for friheden –
SP: Ja. Så kan man i højere grad udbrede det.
CBK: Men mange i den offentlige debat har svært ved at forstå både USA’s motiver i Irakkrigen men i særdeleshed også Slotsholmens motiver: ’hvorfor gør vi dog det her?’ ’Et voldsomt brud med dansk udenrigspolitik’ og ting og sager. Det, som regeringen så gør i øjeblikket, er det så at gå ind og føre markeringspolitik på et område hvor man så kan gøre det? Ved at føre en pro-borgerlig udenrigspolitik – som er mere borgerlig i sin farve eller sin flavour – end noget vi har set nogensinde før?
SP: Jeg tror, hvis man skal være helt ærlig, at hvis den danske regering på et så afgørende tidspunkt havde svigtet den amerikanske regering, så havde det ikke været til at overskue. Jeg mener sådan set ikke der er tale om et stort brud med dansk udenrigspolitik – jeg mener snarere der er tale om en fortsættelse af det opgør der skete med fodnoterne i ’88. Og som senere blev eksemplificeret netop af Nyrup Rasmussen’s ”Vi er med jer hele vejen”. En meget, meget pro-atlantisk holdning. Vragelsen af Uffe Ellemann som NATO-generalsekretær fordi han var for USA-positiv. Jeg ser det som en udvikling. Og jeg vil også sige at jeg tror det havde været topmålet for dem som har efterlyst en mere borgerlig-liberal politik hvis man oveni også havde svigtet Amerika på nuværende tidspunkt. Og så tror også altså at Fogh Rasmussen mener det indædt.
CBK: Der er jo andre amerikansk-venlige lande – Holland, Tyskland, Norge, som ikke kører denne her stil nu.
SP: Holland er jo med – de har jo udtrykt deres støtte til selve krigen. Og det er der jo også i befolkningen dernede. Jeg har selvfølgelig også noteret mig at der er andre lande, og jeg tror det hænger meget sammen med: hvor sidder der på nær Frankrig, hvor der sidder en gaullist – det er så en hel tredje kategori. Men ellers så tror jeg det hænger meget sammen med traditionen og med politisk overbevisning. Norge, det har jeg også lidt svært ved at forklare, det ved jeg ikke hvorfor. Men altså Sverige og Tyskland er jo ikke svære at forklare – det er jo socialdemokratiske regeringer, som ikke rigtigt mener de kan håndtere den situation. Schroeder brugte det jo direkte i sit valg.
FOTOS: Kit Gärtner, Bygge- og Teknikforvaltningens Hjemmeside (Københavns Kommune), U.S. Department of Defense
