ANDET KVARTAL 2003: 30.april

 

 

6:10

<  >

ark og ulands

 

 

 

 

Danmark som: New Hampshire

CBK: Men hvis der slet ikke er noget trade-off, at USA på alle områder er bedre end Europa, overlegen i alle henseender, vi skal ikke opgive noget for at få noget andet, vi kan få det hele hvis vi adopterer den amerikanske model. Er der slet ikke noget galt med den? Svagheder? Hvor Europa har en anden styrke, værdi eller identitet? Hvis du nu skal være meget generøs og imødekommende overfor europæerne!

SP: Ha! Det ville jeg såmænd gerne være, det er jo ikke dét! Altså jeg elsker jo mit land---

CBK: Men hvorfor gør du det?

SP: Det er helt irrationelt. Det er fordi når jeg hører Aksel Schiøtz synge ja, det er helt forfærdeligt ”Nu lyser løv i lunde” eller jeg går en tur ude--- hvis jeg er på Bornholm, fx, og solen skinner i August måned, de er færdige med at høste og der er den der duft af Danmark og hav og alt det dér – så elsker jeg mit land over alt på jorden. Det gør jeg. Men det sgu ikke på grund af vores styreform. Og det er ikke på grund af vores måde at behandle hinanden på. Jeg har en ret ufordærvet tro på at Danmark har nogle kvaliteter at tilbyde ift. det amerikanske samfundssystem, på grund af vores samfundsform som jo i høj grad er baseret på stammen, altså: vi er meget ens, vi er meget sådan fælles i vores opfattelser af ting. Og vores historie er der jo.

Jeg tror i høj grad på at man ved – helt banalt – at sætte skatten ned med 30-40%, ned til en ens skatteprocent for alle på 30%, ved at slippe noget af det stærkeste vi har løs – nemlig folks innovationsevne, så ville du i høj grad bevare de stærke og positive sider af det danske samfund. Du ville have en planlægningstradition og nu er der selvfølgelig nogle af de rigtige liberale, der synes jeg ville bande, men jeg holder meget af et velordnet samfund. Det er derfor jeg fx også altid nævner det schweiziske samfund som et samfund jeg holder meget af. Et velordnet samfund - de betaler sågar deres bønder for at rende rundt og slå græsset på bjergene, de er jo bjergpassere, de er jo ikke bønder længere! Sådan et system vil jeg ikke have i Danmark, men altså! Der tror jeg vi har noget at tilbyde – på den front:

I virkeligheden et Danmark som det var i 1950 blot med reel fri adgang til alle uddannelser, og en reel fokusering på kvalitet i alle samfundsender. Der tror jeg i høj grad vi ville komme til at minde om en stat som fx New Hampshire – blot med et dansk touch. Jeg tror 80% af samfundet ville være lykkelig for en sådan struktur.

CBK: Så du ville være uenig med liberale, der mener at nationalstaten er en lost cause. Et velordnet samfund ligger jo i opposition til et libertinsk anarki -

SP: Jeg har aldrig været anarkist – jeg synes der er en stor forskel på at være liberal og være anarkist.

CBK: Men der er jo nogle, der trækker liberalismen så langt: der skal ikke være nogen statsmagt, nogen fælles kultur---

SP: Jeg agerer i hvert fald, vil jeg stadig mene, indenfor en forfatningsramme – og hvis man går ind for en forfatning, så kan man ikke være anarkist. Det giver i hvert fald ikke mening. Jeg går ind for magtens tredeling, jeg går også ind for demokratiet indtil vi finder på noget andet og bedre, og det bliver i hvert fald ikke i min levetid, skulle jeg hilse at sige. Jeg forklarer ofte mine studenter i statsret at menneskerettigheder og demokrati, det er lag på lag – altså det starter med menneskerettighederne, og så kommer demokratiet. Og grænsen mellem de to går ved at demokratiet jo ikke kan gå ind og undertvinge menneskerettighederne. Det er det enkelte menneskes virkelige kernefriheder, vi taler om. Og der synes jeg vores respekt for frihedsrettigheder – noget så banalt som ejendomsretten, hvor meget du selv har lov til at beholde af det du selv har skabt. Der synes jeg vi grundlæggende mangler en respekt for det i det danske samfund. Det er jo paradoksalt nok at man i virkeligheden afleverer mere til fællesskabet end man har tilbage til sig selv. For det betyder jo at der er andre, der ejer mig mere end jeg ejer mig selv – for nu virkelig at male med den brede pensel, ikke?

                                                                                          NÆSTE SIDE

TILBAGE

INTERVIEWETS FORSIDE

 

 

 

 

        

       

FOTOS: Kit Gärtner, Bygge- og Teknikforvaltningens Hjemmeside (Københavns Kommune), U.S. Department of Defense