A (DSU): Landsformand Jacob Bjerregaard Jørgensen: Jeg mener, det ville være både farligt og forkert, hvis vi pludselig definerede os selv som deltagere i en permanent krig mod terrorister. Vi skal selvfølgelig ikke være blåøjede og undlade at tage forholdsregler mod fremtidige terroraktioner på europæiske grund, for der vil nok desværre komme flere. Men det betyder ikke, at vi skal lukke os inde bag høje mure og stramme, snærende terrorlovgivninger, som kun er med til at grave grøfterne mellem de forskellige europæiske befolkningsgrupper dybere. Jeg mener, at den vigtigste kamp mod terror er at skabe fremtidsudsigter for de mange mennesker, der vokser op i Mellemøsten og Nordafrika. Den vestlige verden er nødt til at indse nødvendigheden af en øget målrettet omfordeling, der kan reducere fattigdommen og terroren i den 3. verden. Det er den langsigtede strategi, der kan give disse mennesker et alternativ til at sprænge sig selv i luften.

B (RU): Landsformand Zenia Stampe Mortensen: Krig ikke en særlig god betegnelse for indsatsen mod terrorisme. Krig refererer nemlig først og fremmest til militær aggression. Og selvom terroristerne netop udfolder sig ved voldelig aggression, må indsatsen mod terror nødvendigvis spille på langt flere tangenter. Det skyldes ikke mindst, at fjenden, i mangel af en egentlig politisk base (så som en stat), er ualmindelig svær at identificere og lokalisere. Det er derfor uhyre svært at målrette en militær aktion – føre krig – mod terror. De militære aktioner mod terroristernes træningslejre i Afghanistan er det tætteste, vi kommer en egentlig krig mod terror, mens Irak-krigen kun i Bush’s retorik har noget at gøre med terrorbekæmpelse: Saddam Hussein havde hverken masseødelæggelsesvåben eller forbindelser til Bin Laden, og krigen vil – i hvert fald ikke på kort sigt – virke forebyggende på terror.

Indsatsen mod terror kræver helt andre midler end krig. For det første må vi finde ud af, hvad der får unge mænd til at udvikle sig til terrorister. Ikke for at ’forstå’ og ’tilgive’ dem, men for at forebygge at endnu flere udvikler sig til terrorister. For det andet skal vi udvikle metoder til at opsnappe og afværge terroristernes angreb – bl.a. gennem et styrket tværnationalt samarbejde. Endelig skal vi opbygge et civilt beredskab, der minimerer skaden, hvis ulykken alligevel sker. Det er på disse tre områder, at EU bør sætte samlet ind – men ingen af områderne lader sig indfange af begrebet krig. Så nej: Europa og EU er ikke i krig mod terror. Krig er kun i meget få og afgrænsede tilfælde et effektivt våben i terrorbekæmpelsen.

D (CDU): Landsformand Anna Sigrid Pii Svane: Vi har altid været i krig mod terror, der er blot kommet meget mere fokus på siden d. 11. sep. De uhyggelige begivenheder i Madrid har været en konstatering af at terroren også kan ramme os i Europa. Selvfølgelig skal terroren bekæmpes, men igen: først når grunden til terroren forsvinder, vil selve terroren stoppe. Det er her vores indsats skal være meget mere synlig. Vi skal prøve at opnå en mere retfærdig verden at leve i, både med hensyn til fødevarer, sundhed og samfundsforhold.
 

 

F (SFU): Landsformand Thomas Medom: Jeg har i hvert fald ikke set meget krig i Danmark, men der er da ikke tvivl om at verden og også Europa og Vesten er blevet et mere usikkert sted at leve. Der er to veje at gå: Bygge en kæmpe mur omkring de rige lande. Eller vi kan udrydde årsagerne til konflikten. Man kan selvsagt ikke kontrollere og straffe sig ud af terrorproblemet - terrorens væsens er jo netop at den kan udføres af alle, overalt, når som helst og uden nogen form for midler. Derfor er den eneste vej at bekæmpe årsagerne, som de fleste eksperter er enige om er nød, fattigdom og sult. Dette skal selvfølgelig gå hånd i hånd med en indsats for at udbrede demokrati og menneskerettigheder til resten af verden.
 

Thomas Medom

K (KDU): Landssekretær Jens Christian Kirk: Nej. Europa er ikke og bør ikke være i terrorkrig, men man bør altid kæmpe imod terror. Hvordan det gøres er så det afgørende spørgsmål.

M (MPU): Carsten Stage og Signe A.E. Larsen: Bush har gjort en dyd ud af sin krig mod terror. Tilgangen er dog forfejlet. Man kan ikke bekæmpe terrorisme militært. Hvis det var et spørgsmål om militær overlegenhed havde terrorangrebene den 11. september mod verdens største militære supermagt aldrig kunne finde sted. Terror må hovedsageligt bekæmpes gennem forebyggende indgreb, dvs. primært ved at udligne sociale og økonomiske skel, og ved at hindre undertrykkelse af befolkningsgrupper. Når mennesker er uden håb for fremtiden, vil de altid være langt farligere, og derfor bekæmpes terror mest effektivt ved at give verdens fattigste en reel mulighed for at skabe bedre levevilkår.

O (DFU): Politisk næstformand Morten Messerschmidt: Vi har været i terrorkrig i mange år. Og vi er mange, der har sagt det længe. Det er bare først nu, det er gået op for venstrefløjen og pressen, fordi angrebne er begyndt at ramme på vor egen jord, jf. 11.9 og 11.3. Før var angrebne mod vestlige mål så som ambassader mv. i fjerntliggende lande. Vi står i en kamp mellem civilisationer. De islamiske fundamentalister vil omstyrte vores verden. De vil have et verdensomspændende khilaffa og de vil udrydde dem, som ikke er muslimer. Det er åbenlyst. Og disse fundamentalister er følgelig vores fjender, der skal bekæmpes.

Morten Messerschmidt

V (VU): Landsformand Claus Horsted: Siden angrebet på New York den 11. september 2001 har den vestlige verden været i krig mod terror, således også EU-landene. Det kujonagtige angreb mod Madrid har uden tvivl været med til at øge opmærksomheden og indsatsen omkring terror i de europæiske lande og dermed opruste EU’s krig mod terror. Sådan må det nu engang være når vestlige demokratier på denne måde bliver angrebet af feje terrorister, der ikke står frem og bekender kulør.

Claus Horsted

Ø (SUF): Mikkel E. Larsen: Der er ikke nogen, som er i "terrorkrig". "Krigen mod terror" er et
vrøvlebegreb, som magthaverne i mange vestlige lande bruger som påskud for at indskrænke befolkningernes frihedsrettigheder, øge overvågningen og i værste fald overfalde andre lande efter forgodtbefindende. At der kommer et terrorangreb mod et land, som deltog aktivt i angrebskrigen mod Irak; et land, hvis regering var varme støtter til USA's løgnehistorier og dermed medskyldig i tusindvis af uskyldiges død, er ikke overraskende. Selvom det selvfølgelig er forkert.

Mikkel E. Larsen