|
A (DSU): Landsformand Jacob Bjerregaard Jørgensen: Jeg mener, at
Israel-Palæstina-konflikten i dag har den største betydning for en fredelig
fremtid i mellemøsten, men samtidig bærer konflikten i Irak kimen til at
kunne blive mindst lige så alvorlig for især forholdet mellem den vestlige
og den arabiske verden. Det er meget vanskeligt at skabe det mere
afbalancerede og sekulariserede billede af USA og vesten i de arabiske
befolkninger, som jeg mener, er helt nødvendigt for en fremtidig fredelig
sameksistens, når de samme befolkninger ser billederne af de amerikanske
overgreb i Irak hver dag i fjernsynet. I øjeblikket er det stort set umuligt
at forudse hvilke etniske og religiøse konflikter som kan eksplodere i Irak,
både hvis amerikanerne bliver og hvis de trækker sig ud af landet, men det
ligger fast, at konflikten mellem jøder og palæstinensere i snart 50 år har
haft enorm indflydelse på hele mellemøsten. Både som reél konflikt på et
strategisk og historisk vigtigt landområde, men også som en symbolsk og
religiøs konflikt, som har formet hele regionen.
|
|
Jacob Bjerregaard Jørgensen |
|
B (RU): Zenia Stampe Mortensen.
Opbygningen af en demokratisk retsstat i
Irak vil kunne sætte gang i en omfattende demokratiseringsproces i hele
regionen. Men det tager som bekendt lang tid at udvikle demokrati i en
forhenværende diktaturstat – ikke mindst når befrierne opfattes som
besættere.
For Vestens troværdighed – og af mange andre
grunde – er det derfor afgørende, at der sættes massivt ind for at løse den
israelsk-palæstinensiske konflikt: Parterne skal presses tilbage til
forhandlingssporet. Men selv en forhandlet løsning, vil være uhyre svær at
realisere. For det første vil den møde stærk modstand fra fundamentalister
på begge sider, og for det andet er det en ualmindelig stor udfordring at
stabilisere et område, der har været præget af konstant undtagelsestilstand.
Det hele står og falder derfor med, at det internationale samfund er villigt
til at stille såvel civile som militære ressourcer til rådighed for at
implementere parternes forhandlingskompromis.
|
|
Zenia Stampe Mortensen |
|
D (CDU): Landsformand Anna Sigrid Pii Svane:
Samtlige regimer i Mellemøsten undskylder deres undertrykkelse af deres
befolkning med ”Palæstina sagen”. Den israelsk-palæstinensiske konflikt
mener vi derfor har langt større symbolsk betydning for Mellemøstens
fremtid. En opbygning af en demokratisk stat i Irak, som det i øvrigt vil
tage generationer før man kan se resultatet af, vil ikke have større
indflydelse i de arabiske lande. Dermed er det ikke sagt at Irak skal
nedprioriteres - hjælpen til at vælte diktaturer og oprette demokratier er
kun sammenlignelig med at stoppe krige og borgerkrige, idet at det er
humanitært-militære opgaver.
|
|
|
|
F (SFU): Landsformand Thomas Medom:
Hvad er højest: Et tordenskrald eller rundetårn? Der er ingen tvivl om, at
begge konflikter skal have en fredelig udgang før vi får fred i Mellemøsten.
FN er og bliver den organisation der er bedst til at skabe fred i verden, og
så længe det er had, mistillid og den amerikanske højrefløj der styre
udviklingen, vil der også fortsat være meget lange udsigter til fred. Alle
er nødt til anerkende, at palæstinenserne har ret til deres eget land, også
selvom der står noget andet i en bog hedder biblen. Ligeledes er vi nødt til
at stoppe besættelsen af Irak og indsætte en fredsbevarende styrke - ellers
vil terrorismen og volden fortsætte i en spiral der kun går opad.
|
|
Thomas
Medom |
|
K (KDU): Landssekretær Jens Christian
Kirk: At USA og koalitionen har
bidraget til at destabilisere regionen yderligere er ikke smart. Den
rævekage bør der dog kunne ryddes op i hen af vejen. Evigt presserende er
derimod Israel-Palæstinakonflikten, som i mere end 50 år været en kilde til
uro i regionen, og virker konstant destabiliserende. |
|
Jens Christian Kirk |
|
M (MPU): Carsten Stage og Signe A.E.
Larsen: Begge konflikter
spiller en afgørende rolle for Mellemøstens fremtid. Begge steder skabes
der pga. den aggressive og militært understøttede politik desværre en
meget stor spænding mellem Mellemøsten og Vesten. Denne spænding kan
meget vel danne grobund for terrorisme, hvis ikke magtforholdene
udlignes, og der skabes en ligeværdig dialog mellem parterne. |
|
Carsten Stage og Signe
A.E. Larsen. |
|
O (DFU): Politisk næstformand Morten
Messerschmidt: Irak-krigen og Israel-palæstina-konflikten er
to sider af samme sag. De viser begge, hvor den islamiske kultur er
ødelæggende for ethvert samfund. Palæstinenserne har ikke formået at
skabe noget i deres områder, om end de faktisk har alle muligheder for
det. De formår ikke en gang at holde deres gader i Jerusalem rene! Det
samme i forhold til Irak - som alle andre islamiske lande - hvor det i
sidste ende altid er den diktatoriske, fundamentalistiske islam der
vinder slaget. |
|
Morten
Messerschmidt |
|
V (VU): Landsformand Claus Horsted:
Gennem årene har det med al
tydelighed vist, at det er svært at skille tingene ad i Mellemøsten. De
forskellige krige og konflikter influerer på hinanden. Konflikten mellem
israelere og palæstinensere har gennem årene dog på en eller anden måde
levet sit eget liv. Så længe konflikten ikke har fundet sin løsning vil
Mellemøstens fremtid være ustabil. Der er derfor ingen tvivl om at det
er den israelske-palæstinensiske
konflikt, der er mest afgørende for Mellemøstens fremtid.
|
|
Claus Horsted |
|
Ø
(SUF): Mikkel E. Larsen: Det er svært at vælge. Men den
israelsk-palæstinensiske konflikt er nok
værst. Israels horrible opførsel - og USA's støtte til den - harmer og
forbitrer fortsat millioner af arabere og muslimer. Talløse må være
blevet inspireret til terrorisme og fundamentalisme på baggrund af den
vrede og det had, som må være svært ikke at føle mod Israel og USA, hvis
man er palæstinenser eller identificerer sig med dem. Irakkrigen som
svinestreg og moralsk lavpunkt siden Vietnamkrigen skal nu ikke
undervurderes af den grund.
|
|
Mikkel E. Larsen
|