A (DSU): Landsformand Jacob Bjerregaard Jørgensen: Som udgangspunkt mener jeg, at embedsmænd i almindelighed og efterretningsfolk i særdeleshed har en meget udbredt pligt til at være loyale over for deres chefer. Men hele Frank Grevil-sagen viser, at vi både har behov for en skarpere kontrol med, hvordan vores efterretningsorganisationer arbejder – og også at har brug for at få afdækket regeringens grunde til at gå i krig i Irak. Når Anders Fogh Rasmussen føler, at det er nødvendigt at kaste Danmark ud i en krig med så snævert et flertal i folketinget, så har han også en pligt til åbent at lægge sine begrundelser frem for hele befolkningen.

B (RU): Landsformand Zenia Stampe Mortensen: Grevils afsløringer gjorde os hverken meget klogere på statsministerens beslutningsgrundlag eller på sandsynligheden for, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben. Til gengæld afslørede hans udsagn, at vi har en efterretningstjeneste, der ikke har formået at omstille sig til den nye trusselssituation, og som er lidt følsom overfor politikernes holdninger. Forhåbentligt vil Grevils kritik medvirke til, at der bliver strammet op på FE’s metoder og uafhængighed, så vi får en mere professionel efterretningstjeneste. Men en læk kan også være farlig: F.eks. hvis efterretningstjenesten bliver stillet i et så dårligt lys, at andre lande ikke vil videregive oplysninger til den.

D (CDU): Landsformand Anna Sigrid Pii Svane: Vi mener at embedsmænd har pligt at handle når de mener at der er foregået noget forkert. Men det er først og fremmest inde i systemet og til de overordnede man skal henvende sig. Hvis alle gik i pressen med det samme, ville mange interne og personfølsomme sager blive kendt i offentligheden, uden at der var egentligt belæg for det.

Grevils sag viser først og fremmest at vores efterretningstjeneste ikke lever op til den professionelle efterretningstjenestes standard anno 2004. Det burde ikke have været op til en enkelt mands samvittighed, om de oplysninger kom frem.
 

 

F(SFU): Landsformand Thomas Medom: Selvfølgelig kan man komme i en situation hvor man må sige fra overfor løgn og manipulation. Om det så gør landet bedre eller mere sikkert er et åbent spørgsmål. Det gør i hvert fald Danmark dårligere eller mere usikkert. Der er selvfølgelig brug for en hvis grad af fortrolighed i efterretningstjenesterne, men det var netop ikke denne sags kerne. Regeringen har igen og igen hævdet at man byggede krigsgrundlaget på åbne kilder, men der er jo rejst alvorlig tvivl om grundlaget og om regeringens brug af FE's vurderinger. Det kan hverken offentligheden, Folketinget eller regeringen leve med. Regeringen hævder, at de baserede sig på åbne kilder men bruger i realiteten den påstand som et skjold imod adgang til beslutningsgrundlaget. Det hænger slet ikke sammen.

Thomas Medom

K (KDU): Landssekretær Jens Christian Kirk: Der bør være flest muligt informationer tilgængelige for offentligheden, og så bør Frank Grevil slet ikke være nødvendig. Forhåbentligt undgår vi situationer, hvor det er nødvendigt at holde beslutningsbærende informationer tilbage fra borgerne.

M (MPU): Carsten Stage og Signe A.E. Larsen: Det er klart, at embedsmænd i en vis grad er nødt til at tilsidesætte egne præferencer og støtte den linje, der bliver dikteret. Det er således ikke betryggende eller gavnligt for sikkerheden, hvis alle embedsmænd har deres egen personlige dagsorden. Ikke desto mindre er det dog endnu mere skræmmende, hvis disse embedsmænd per definition frarøves deres ret til at reagere på åbenlyse uretfærdigheder og fordrejninger af sandheden. I tilfælde, hvor det drejer sig om deciderede fordrejninger, må det derfor være ethvert menneskes ret at sige sin mening og bringe sandheden for dagen. Danmark bliver i hvert fald ikke et mere retfærdigt og sikkert land, af at alle embedsmænd blot blindt parerer ordrer og fuldstændigt tilsidesætter deres egen retfærdighedsfølelse.

O (DFU): Politisk næstformand Morten Messerschmidt: Der er to sider af denne sag: Frank Grevil og pressen. Hvis alle embedsmænd handlede som Frank Grevil, ville Danmark næppe kunne kaldes et civiliseret samfund. At en underordnet embedsmand udtalelser sig om forhold, som han givet ikke har en jordisk chance for at have hele overblikket over, er beskæmmende. At han oveni købet gør det til en velvillig presse, er utåleligt. Frank Grevil har ikke været i en position, der muliggør, at han kan have kendskab til alle sagens akter eller til alle udenlandske efterretninger. Han fortjener derfor kun foragt for ikke at gå kommandovejen, der er en forudsætning for, at hele vort samfund kan fungere.

Morten Messerschmidt

V (VU): Landsformand Claus Horsted: Eftersom tiden er gået er det blevet klarlagt at Frank Grevil var en ustabil person, der allerede på det tidspunkt hvor han lækkede sine såkaldte fortrolige oplysninger til Berlingske Tidende havde sikret sig et nyt job. Frank Grevils anklager og oplysninger har på ingen måde gjort Danmark et hverken bedre eller sikrere sted at opholde sig. Cirkusforestillingen med Grevil i hovednummeret som klovn har tværtimod givet en masse stof til eftertanke og må ligge op til selvransagelse hos blandt presse og opposition. I dagene efter Grevils identitet blev landskendt var der ikke grænser for hvad man brugte Grevils person til i kampagnen mod Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Men efterhånden som det langsomt blev klarlagt hvad Grevil var for en personlighed, og hvor meget der var i hans fortrolige oplysninger, trak såvel presse som opposition følehornene til sig. Hvis presse og politikere har lært noget af den her historie, ja så er Danmark måske alligevel blevet et bedre sted efter Grevil når man tænker over det.

Claus Horsted

Ø (SUF): Mikkel E. Larsen:  Ja. Alle mennesker, der kan afsløre løgne eller uretfærdigheder, og som kan bidrage til, at offentligheden bliver klogere på sine magthaveres krumspring, skal selvfølgelig fortælle alt - og have lov til det. Man bliver ikke sikrere af, at ens regering kan lyve i fred. Når noget bliver hemmeligstemplet, er det ofte fordi det ikke er helt fint i kanten.

Mikkel E. Larsen