Fra Manhattan til Bagdad:Den forebyggende sikkerhedspolitiks logik
|
|
Den amerikanske insisteren på en krig mod Irak følger ganske rigtigt ikke en traditionel sikkerhedspolitisk logik. Tænkte George Bush Jr. som hans far gjorde, var denne krig aldrig kommet på tale. George Bush Sr. er et arketypisk eksempel på den generation af amerikanske beslutningstagere, som førte den Kolde Krig. George Bush var gennem hele sin karriere et redskab for ’inddæmningsstrategien’ hvis formål var at afskrække Sovjetunionen fra at angribe Vesten. Afskrækkelsen var baseret på en militær evne til at slå et angreb tilbage – om nødvendigt med atomvåben. Stillet over for de sandsynlige militære omkostninger ved at udfordre Vesten skulle Sovjetunionen konkludere, at det var irrationelt at forsøge sig med en militær løsning på konflikten. Som det hed i atomjargonen: et angreb var ’MAD’, skørt, fordi det betød Mutually Assured Destruction - garanteret gensidig udslettelse. Den militære afskrækkelse blev bakket op af en omfattende alliancedannelse, mest udtalt i Europa, der skulle sikre en fast front overfor Sovjetunionen – for at give truslen vægt og dermed blokere sovjetiske politiske træk.
Da den Kolde Krig sluttede, fulgte George Bush Sr. inddæminingspolitikkens logik i sin politik for en ’ny verdensorden’. Han søgte at fjerne den sovjetiske (senere russiske) militære trussel ved nedrustningsaftaler (CFE). De alliancer, der havde tjent inddæmningspolitikken blev udvidet, for derigennem fortsat at sikre stabilitet. I slutningen af 2002 vil vi se kulminationen på denne proces, når en række østeuropæiske lande bydes indenfor i EU og NATO.
Den logik som USA’s 43. præsident følger er imidlertid forskellig fra den hans far, den 41. præsident, fulgte. Hvor George Bush Sr. fortsatte afskrækkelsespolitikken med dens fokus på forsvar og stabilitet, har George Bush Jr. fundet det nødvendigt at fokusere på en forebyggende strategi. En strategi, der er offensiv og udfordrende for status quo, snarere end defensiv og konserverende. Derfor er den krig som George Bush Jr. forbereder mod en Irak en angrebskrig for at forhindre Irak i at handle (dvs.: anskaffe sig masseødelæggelsesvåben), mens den krig hans far førte mod Irak i 1991 var et forsvar af status quo i den arabiske verden efter at Irak havde invaderet Kuwait. Bush Sr. fulgte dermed en linie, der havde været USA’s siden Eisenhower, mens hans søn slår ind på en hel ny politik.
foto: IFS (Kbh U)