|
|
6. Hvem er i vejen?
Med det synspunkt, at
”EU-kritik bremser den europæiske udvikling”, bliver det naturligvis
nødvendigt for Gade som følende menneske at skifte hest. Ingen vil vel bremse
udviklingen. Sagen er blot, at EU-kritikere ikke bremser udvikling per se, men
er med til at skabe den. En del af den udvikling er at få bygget om på den
samarbejdsmodel, som EU hviler på: Unionen. Den var sikker fin og
tidssvarende, dengang mine forældre var teenagere - før ungdomsoprøret, der
gjorde politisk deltagelse, indflydelse og demokratisk kontrol til kodeord i
måden at tænke politiske systemer på. Derfor skal samarbejdsmodellen opdateres
for at matche både de opgaver, der skal løftes, og de krav, man som
internationalt orienteret demokrat, dansker og europæer stiller. Det er en
afgørende forudsætning for at EU-samarbejdet bliver det redskab, vi har brug
for netop for at løse de problemer, som bogen så glimrende beskriver.
Gade henviser til en bog af Oluf Palme, ”Demokrati er at ville” (der nu hedder
”Politik er at ville”) som er et fantastisk manifest over den
nødvendige aktive internationalisme, fordi ”vi kommer ud i verden… og verden
kommer hjem til os”. Men han tør ikke indse, at udviklingen kræver nye
redskaber.
Dermed er ringen sluttet. Det,
man savner, er egentlige handlingsanvisninger, aftegnelser af en ny politisk
kurs, som kan skabe det nødvendige politiske gennembrud i det fortvivlende
dødvande af borgerlige teknokrater, der har mistet lysten til at forholde sig
til verden udenfor nationalstat Danmarks grænser. Der er simpelthen for lidt
ansats til reel alliancedannelse som bud på en ny progressiv vision for et
aktivt Danmark i en europæisk og global sammenhæng - og alt for meget
villighed til at opløfte det eksisterende EU – med småjusteringer – til den
store vision.
Det er vældigt synd, når nu
Danmark, Europa og Verden skriger på nye svar på de mange udfordringer. Det
eneste svar, Gade rent faktisk giver, er det samme som Poul Nyrup giver i sin
bog: EU er svaret, uanset spørgsmålet, uanset EU’s strukturelle problemer. Og
sidstnævnte får Gade ikke gjort noget ved - de reduceres til skønhedspletter.
Måske er det aldersforskellen, men jeg kan ikke som Gade læne mig tilbage og
gøre EU i sin nuværende form til min vision. Det demokratiske ambitionsniveau
er simpelthen for lavt.
UDGIVET 21.05.2004 KL.10.02 CET
DOWNLOAD SOM WORDDOKUMENT
| DOWNLOAD SOM PDFDOKUMENT
ARTIKLENS FORSIDE
RÆSONS FORSIDE
TILBAGE
|
DOWNLOAD SOM WORDDOKUMENT
| DOWNLOAD SOM PDFDOKUMENT
|
