|
|
12. "Amerikanerne er meget naive, det er der ikke tvivl om"
Du var jo blandt de relativt mange, der - selvom man idag siger EF-afstemningen i '72 kun handlede om flæskepriser - var klar over at der var nogle andre perspektiver i samarbejdet. Når du siger at den store udfordring for danskheden og for det danske samfund, hvor fjern en #2 er EU så?
SK: Indvandring og EU er to sider af samme sag. Fordi det er i begge tilfælde foragten netop for det historisk-givne, det konkrete. Det er jo klart at EU er forsøget på at hæve sig over det nationale - national diskrimination er jo hovedsynden i EU, og det er jo ganske det samme som ligger i indvandrerpolitikken. Det er to sider af samme sag: det er ganske samme bevægelse.
en du talte før om at forskellen på København og New York ikke var så stor, fordi de trods alt er indenfor den samme vestlige kultursfære?
SK: Den er ikke så stor som forskellen mellem København og Mellemøsten, fordi det er samme vestlige verden og kultur, men det ophæver jo ikke at Europa har fra historiens begyndelse været nationalstaternes Europa - og så tror man at man kan trække sig ud af historien ved at trække sig selv til vejrs ved håret, op i den blå luft... Men altså: Europas virkelighed er de forskellige nationalstater, og det, der var brug for, det har vi jo sagt til bevidstløshed: det er et samarbejde imellem dem, ikke en ophævelse af dem.
Men hvis den islamiske fundamentalisme er den trussel, I mener den er - kunne man så ikke sige at så må vesten stå sammen og så må Europa slutte sig sammen imorgen - have en fælles hær osv.?
SK: Det er jo fuldstændigt meningsløst - at man for at modstå en islamisk fundamentalisme skal ophæve sig selv. Nej, Europa skulle slutte sig sammen i de forskellige nationalstater, vi er - et samarbejde lidt ligesom NATO. NATO var en alliance af selvstændige stater, og havde EU været noget andet end EU - nemlig et europæisk samarbejde, så var der ingen, bortset fra kommunisterne, der havde protestere mod det. Vi ønskede alle et samarbejde efter den forfærdelige 2. verdenskrig.
Der er jo nogle der i det amerikanerne har gjort ser - og det har de i nogen grad også selv lagt op til - at der er tale om en kulturel eller ihvertfald en politisk transformation af Mellemøsten. Hvordan vurderer du succesudsigterne for det projekt, hvis det er rigtigt?
SK: Hvad mener du med 'politisk transformation'?
Jeg mener: Idéen om at man kan bringe demokrati og menneskerettigheder dertil.
SK: Amerikanerne er meget naive, det er der ikke tvivl om. Utroligt naive - og de tror altså at de kan sådan skabe verden i deres eget billede. Det, der jo efter min mening er realiteten i det, der foregår i Irak eller i Mellemøsten, det er jo det, som amerkaneren Huntington kaldte: clash of civilizations. Det er jo altså, til syvende og sidst; konfrontationen mellem islam og kristenheden. Og der kan man sige at Irakkrigen tjener til at gøre den vestlige verden opmærksom på hvad den står overfor. Hvor man har været ufatteligt naive hidtil.
Man risikerer ikke at gøre terrorismen til et endnu større problem end den har været hidtil?
SK: Den ER et umådeligt problem, og jeg tror kun problemet bliver større ved at man lukker øjnene for det.
Men ud fra nogle af de principper, som er jeres, kunne man jo sige: 'Hvis de er forskellige fra os og vi fra dem, og vi alligevel ikke kan sammen - vi går ikke ind, vi går ikke ind med det amerikanske flag. vi går ikke ind med danske styrker, vi går ikke ind med det, de ser som vestlige værdier, for så accelererer konflikten'.
SK: Det kan man godt sige. Nu er det vel - sådan forstår jeg Irakkrigen: det er et selvforsvar imod den terror, som lå på spring til at ramme vesten endnu en gang. Dvs.: det er et slag for at forhindre en ny terrorisme. Men jeg giver dig fuldstændig ret i at Vesten handlede klogest i at lade være med at tro at man skal missionere for demokrati og menneskerettigheder overalt. Lad dog den muslimske verden få lov at være hvad den er - men lad os så besinde os på hvad vi er, sådan at vi ikke i blindhed lukker øjnene for det, der sker i vores øjne, i retning af opbygning af muslimske, islamiske ghettoer som jo virkelig er en trussel.
Ligger der i det, at betydningen af Irakkrigen er mere som et politisk signal til de vestlige befolkninger end som et signal til befolkningerne i Mellemøsten?
SK: Det kan man godt sige, man kan måske sige: det er to sider af samme sag. Men jeg mener egentlig først og fremmest det er et signal - for nu at bruge det dårlige ord - til den vestlige verden selv.
Nogen stor demokratisering af Mellemøsten bør USA ikke foretage?
SK: Demokratisering i muslimske lande er umulig. Man kan ikke demokratisere et land med en islamisk kultur, fordi den kender ikke til at respektere den verdslige, sekulære lov som er demokratiets fundament: nemlig at følge loven. Der er altid en hellig shariah, en hellig koran-regel, som sætter loven ud af kraft.
Nu kan vi jo ikke vide hvordan terrorismen udvikler sig, men ligger der i det du siger at du ikke ser Irakkrigen som 'det første kapitel' i sådan et missionsprojekt?
SK: Altså, jeg ser det ikke som et missionsprojekt. Jeg brød mig ikke om Kosovokrigen - for det var NATO, der missionerede for menneskerettighederne og krænkede et suverænt land. Det her opfatter jeg som sagt som et vestligt selvforsvar. Og derfor er krigen i mine øjne væsensforskellig fra Kosovokrigen.
Så hvis man skal fortsætte med en krig til - et andet sted i Mellemøsten fx - så ville det blive i selvforsvar, også?
SK: Og derfor skal man være meget forsigtig med det. Man skal ikke, som sagt, tror jeg, fortsætte ad den vej USA er slået ind på fordi man kan jo ikke være - og skal ikke være - politibetjent eller missionerende ordenshåndhæver overalt i verden.
UDGIVET 25.09.03 kl.18.01 CET
Illustrationsfoto:
Dansk Folkeparti
Portrætfoto: Folketinget
