|
|
Hvor USA svigter
CBK: Du havde en pointe før ifbm. forskellen på jer og Dansk Folkeparti – du sagde at det har konsekvenser, hvad vi gør og hvad vi ikke gør, ift. verden. Den uenighed der i øjeblikket eksisterer mellem Europa og USA – er det i virkeligheden et valg mellem det at være aktiv og ikke være aktiv? Der er nogle der vil sige, ’ det er ligeså amoralsk, vores hænder bliver lige så beskidte hvis vi sætter os tilbage og ikke går ud og griber ind, militært fx, når det er behov for det’. Lider Europa – måske Danmark i særlig grad – stadigvæk af denne her illusion om at hvis vi bare vender ryggen til så kan det godt være det ikke går godt, men så har vi i hvert fald ikke noget med det at gøre’.
JS: Nej, det mener jeg ikke. Man kan sige at specielt beslutningen i 98 hvor Danmark gav militært bidrag til operationerne ifbm. Kosovo, der tog vi jo stilling – og det gjorde vi endda også på trods af at Rusland havde nedlagt veto i sikkerhedsrådet. Det var for mig at se en form for nødret i virkeligheden, fordi alle og enhver kunne se at der var en etnisk udrensning i gang. Og der valgte vi altså så også i virkeligheden at sidde et russisk veto overhørig. Man kan sige at situationen nu ift. Irak er ikke – synes jeg – identisk som den var fx i 98 i den forstand at Saddam Hussein bestemt ikke er blevet bedre, han behandler stadigvæk sin befolkning lige skidt. Men det er svært at se at der i situationen er sket noget absolut nyt ift. det, der har været de sidste mange år. Så derfor så er det for mig at se i hvert fald en anden situation når man skal diskutere krig ift. Irak.
CBK: Vil amerikanerne ikke svare, ”der er sket noget nyt og det var 11.september”? Altså: ”Det kan godt være at han ikke er spor værre end han har været for fem eller for ti år siden---” hvor de jo for øvrigt også har bombet ham i hele den periode, sådan lejlighedsvist. Kan man sige at det er det, der er ændret? Bare fordi han ikke har ændret politik lige nu eller er blevet hverken værre elle bedre kunne man sige: Vi har ændret vores tærskel for hvornår vi griber ind og hvad det er for en verden vi ønsker?
JS: Jo, det er sådan set rigtigt nok – i den forstand har 11.september selvfølgelig ændret en del, men så kan man så sige er det så Irak, i givet fald – er der så ikke andre lande, der skulle afmilitariseres, afvæbnes? Og jeg tror det er dér, at tvivlen melder sig hos mange i dag – og specielt i relation til Irak når man ser på andre uhyrlige regimer, som gemmer terrorister men som så måske lige står på – i situationen – venneside med USA, uanset at det er måske mere tvivlsomt om de reelt er det.
CBK: Hvad tænker du på dér?
JS: Jamen, der er nogle af de arabiske lande – Saudi-Arabien osv., for at tage et eksempel. Hvor man kan sige: hvorfor skal man så være nogenlunde venner med dem, pleje omgang med dem? Så på den måde er er mange inkonsekventheder i international politik – og det kan nok ikke være anderledes, når det endelig kommer dertil, men jeg tror det er det, der er stødende for mange.
Plus det at USA i denne her sammenhæng ligesom har advokeret for at verdenssamfundet skulle handle på baggrund af 11.september og selvfølgelig også for at bekæmpe terrornetværk – og det er jeg sådan set enig i, men hvor USA så svigter – vil jeg sige – verdenssamfundet på en lang række andre områder. Når det gælder miljø og udvikling, fx: man vil ikke ratificere Kyoto-aftalen, den internationale strafferetsdomstol. Man vil ikke – før sådan at der er optræk til krig og man ligesom skal have FN med på vognen så vil man ikke betale sit bidrag til FN-systemet osv. osv. Jeg tror det er det, der gør, at der er sådan en vis – jeg vil næsten sige: naturlig skepsis overfor USA’s ageren på den internationale scene.
CBK: Er det her et rent spørgsmål om sådan øjeblikkelige magtinteresser - er der nogle praktiske omstændigheder der gør at USA er engageret de her steder og Europa ikke er det? – eller er der også en mere kulturel politisk forskel?
JS: Jamen altså traditionelt har USA jo raget kastanjerne ud af ilden – kan man sige – på verdenssamfundets vegne, og der kan man sige Europa da klart også svigtet i de senere år. Det tror jeg ændrer sig i de kommende år, også som følge af udviklingen i EU-samarbejdet, og de er sådan set positivt, synes jeg. Men det er lidt den gamle rolle vi ser USA i nu– som reelt set den eneste supermagt, der både kan og så også vil når det kommer til stykket, og som også somme tider er villig til at gøre det på trods af andres vilje.
CBK: Men der jo nogle der vil sige at der er et stærkt religiøst element i det USA gør, ikke? At der er et missionerende element næsten – i hvordan USA betragter sig selv? Og USA er jo også et samfund ---(jf. hvad vi snakkede om før omkring Danmark) meget kan man sige om USA men sekulariseret er det jo for så vidt ikke. Religionen spiller jo en hverdagsrolle i USA på mange områder hvor den ikke gør det her i landet, ikke?
JS: Men – mission for hvad kan man så diskutere! Men det er klart at amerikanerne kæder det her meget tæt sammen med 11.september.Og det er klart, det tror jeg var en begivenhed der ikke bare rystede hele verden men selvfølgelig i særdeleshed rystede amerikanerne. Og som har afstedkommet – tror jeg også - denne her mere håndfaste politik. Og også at Bush i virkeligheden kærer sig mere om det, der sker ude i den store vide verden end han gjorde før 11.september hvor han jo var præget af lidt isolationistiske tendenser.
CBK: Er det rigtigt at sige at det er lettere at vende den anden kind til når man ikke bliver slået? Du sagde lige præcis at 11.september har haft en større betydning i USA: er det ikke en triviel hvis 11.september havde fundet sted i Europa, så havde vi – måske ikke truffet nogle andre beslutninger, når det kommer til stykket, men vi havde i hvert fald haft en anden diskussion end vi har?
JS: Jo, men det tror jeg da givetvis vi havde haft. 11.september – de mange menneskeliv der gik tabt i New York og Washington, det er klart det er selvfølgelig alt for mange menneskeliv men der dør tusinder hvert eneste år, rundt omkring i verden, som ikke får den samme bevågenhed. Der dør endnu flere mennesker også i krige og konflikter rundt omkring, som heller ikke har verdenssamfundets bevågenhed eller indgriben.
Så – i den forstand kan man da sige at så er det på mange måder, hvis man skal se proportionerne i det, nogle mærkelige diskussioner vi har i øjeblikket.
Foto: Folketinget
