|
|
Krarup og næstekærlighedsbuddet
CBK: Men det er jo et interessant spektrum, fordi man kan sige: så længe vi havde Fremskridtspartiet, så var der ikke nogen der kunne finde på at sammenligne jer med dem, at trække jer ind i en sammenligning eller i et eller andet modsætningsforhold. Fordi der var entydigt hvad forskellen var på den form for borgerlighed som Kristeligt Folkeparti stod for og den form for borgerlighed som Fremskridtspartiet stod for. Men i det øjeblik Dansk Folkeparti har Søren Krarup – der kan man jo sige at der trækker han på én side af det kristne etos, og I trækker på en anden side, ikke?
Ud fra hans fortolkning af kristendommen, så kunne man sige: "jamen altså, de værdier og den udvikling som du taler om, det internationale perspektiv, det internationale ansvar og de her ting, det er jo en dagsorden der har været prøvet i et stykke tid. Vi har haft FN og verdenssamfundet og menneskerettighederne i et halvt århundrede, vi har haft bistandspolitik, vi har haft alle de her forsøg på at bygge international solidaritet og international opmærksomhed." Og alligevel, set fra hans synsvinkel, så er dét, der slår igennem bestandigt noget lokalt og noget nært, det er dét som folk orienterer sig i forhold til – det er det som de orienterer sig i forhold til alle steder, og så er der ikke noget unaturligt i at vi gør de herhjemme, tværtimod. "Vi er nødt til at få en overensstemmelse mellem det som vi siger vi beskæftiger os med og det som vi faktisk beskæftiger os med: derfor er vi nødt til at tage udgangspunkt i det nære, og så må vi i virkeligheden lægge den der ambition om at komme hele verden ved fra os."
JS: Jamen et eller andet sted – altså sådan er det jo mange gange – så har han jo ikke helt uret, vel – altså: jeg mener jo i virkeligheden at nærhedsprincippet skal udfoldes i praksis, noget af det vigtigste for Kristeligt Folkeparti det er jo faktisk det helt nære: det er familien. Familiepolitikken er jo i virkeligheden det bærende element for vores politikker over en bred kam. Vi anskuer vores eget samfund – forskellige politikdiscipliner – ud fra: Hvilken indvirkning har det rent faktisk på familiens liv? Fordi vi erkender at det helt nære miljø er utroligt vigtigt både for voksne og for børn. Hvis vi ikke kan fungere i de helt små sammenhænge, forholde os til vores ægtefælle og vores børn, på en god måde – eller vores naboer eller vores arbejdskammerater osv., jamen, så er det selvfølgelig ikke så mærkeligt hvis det går helt i koks i de bredere samfundsmæssige sammenhænge også.
Så det er helt naturligt og også vigtigt at vi orienterer os ud fra vores nære miljø. Men det alene gør det ikke – vi må også erkende at sådan som vi agerer i det nære miljø, sådan som vi agerer som Danmark, ja, så influerer vi på hvordan andre menneskers livsvilkår er. Man kan ikke bare se på Danmark som en eller anden isoleret øde ø, og så kan vi leve som vi nu engang vil, ’det har ikke nogen indflydelse på andre’. Det har det. Og det er dét, jeg mener kæden godt og grundigt hopper af, ikke mindst i den måde som Dansk Folkeparti argumenterer for brugen af næstekærlighedsbuddet, i virkeligheden – hvor det jo er de absolut nærmeste vi skal tænke på, og så sådan set ikke så meget mere. Det mener jeg er fuldstændigt fejlslagent.
Foto: Folketinget
