FØRSTE KVARTAL 2003: 19.marts

5:10

<  >

 

 

ark og ulands

 

 

 

Folk skal IKKE arbejde mere

CBK: Er det måske i virkeligheden det, der er forskellen på den borgerlighed som I står for og så dén, regeringen har? At vi har jo en regering i øjeblikket der virker meget cool cash-orienteret, og ser meget på bundlinien?

JS: Det er meget præcist, sådan set. Man kan jo se det også ift. noget så konkret som regeringens skatteudspil: hvor man kan sige at der er selvfølgelig mange elementer i, men ét af elementerne det er jo at man gerne vil have folk til at arbejde mere. Det ser vi faktisk ikke som et mål i Kristeligt Folkeparti: at folk de skal have et øget økonomisk incitament til at knokle endnu mere end de gør i forvejen. Vi synes at vi skal have flere ind på arbejdsmarkedet, flere personer ind på arbejdsmarkedet og at vi på den måde får ’øget arbejdsudbud’, som det hedder, men altså vi ser det om noget mål at de, der allerede er i gang, ved at få mere ud af den sidst tjente krone efter skat simpelthen skal knokle noget mere.

CBK: Man har jo i 30 år (i hvert fald!) forudsagt at nu holdt denne her højre-venstre-deling ikke ret meget længere. Den omdannelse af partisystemet der skete for 30 år siden – Fremskridtspartiet, CD og jer, trods alle de forskelle der i øvrigt jo er - så må man jo sige at det ligesom for mange mennesker stod lidt som et brud med det gamle partisystem. Som du lige selv sagde: I har nogle andre værdier, ligger på en lidt anden skala. Er du klar til fuldstændig at afskrive den dér højre-venstredeling og sige ’den er forbi, den er smidt på historiens mødding’?

JS: Jamen, det er jeg, altså den er død. Men den lever jo sådan set i bedste velgående i folks hoveder, alligevel – tror jeg. Altså det er jo det paradoks – jeg har jo sådan set afskrevet den for længst, fordi jeg mener bl.a. ikke at man kan placere Kristeligt Folkeparti på en traditionel højre-venstre-skala, som baserer sig på jo i høj grad overvejelser om den økonomiske politik, og hvor meget statslig indgriben, der skal være i i vores finanspolitik, eller i vores økonomiske liv. Det har været yt længe efter min bedste overbevisning – bl.a. fordi jeg jo altså mener det er nogle helt andre værdier, som også er helt afgørende for menneskers liv.

CBK: Men så har vi jo så lige identificeret hvad det er, der gør Kristeligt Folkeparti til noget særligt i partisystemet som sådan, men er der nogen anden deling, er der nogen anden sådan større uenighed eller struktur i partisystemet nu?

JS: Jeg sagde før, den lever sådan set alligevel i bedste velgående selvom den ikke duer, og jeg tror der er mange der tænker på, ’der findes borgerlige partier’ og så findes der socialistisk-inspirerede partier – og så har vi ligesom den der blok-ting, uanset at vi i Danmark har midterpartier, som sådan set – i hvert fald for Kristeligt Folkepartis vedkommende – ikke føler at den måde at dele det politiske liv op på er særlig fremkommelig. Så det er det paradoks som vi lever med.

Men bortset fra det så synes jeg så er der jo selvfølgelig en eller anden principiel diskussion om hvor meget individ og hvor meget fællesskab skal der egentlig være – også i det politiske liv. Hvor lægger man hovedtyngden? Det vil stadigvæk være en skillelinie, som selvfølgelig også har præget de skillelinier der har været mellem højre og venstre traditionelt herhjemme. Det synes jeg stadigvæk præger de politiske diskussioner.

                                                                                                NÆSTE SIDE

TILBAGE

INTERVIEWETS FORSIDE

 

 

 

 

Foto: Folketinget