|
|
Men det, der vel ligger i den konservative tankegang - og i Dansk Folkepart, i den udstrækning det er et konservativt parti - det er tanken om samfundet som en organisme. Ethvert samfund er forskelligt, har en udvikling med forskellige stadier, og i det øjeblik vi har nogle bestemte elementer, der ser ud på en bestemt måde, så binder de os: ikke måske til én løsning, men til at det, der skal komme bagefter eller ved siden af, skal være i en vis form for balance med det foregående. Lige meget hvor liberalt samfundet er - eller påstår at være - vil der altid være en meget stor grad af hensyntagen til: Hvad er det her lands temperament? Den multikulturalistiske udvikling påvirker alle verdens samfund, men der er alligevel identificerbare nationale forskelle - på Norge, Danmark og Holland, fx. Og i Danmark er der trods alt stadigvæk så stor en del af befolkningen, som i hvert fald føler at den har den samme referenceramme: det kan godt være at det ikke er 80-90% men kun er 60% eller 40, men det er alligevel en langt større enkeltgruppe end nogen anden gruppe - om det er dine "Lord of the Rings"-fans eller hinduerne, buddhisterne eller muslimerne. Hvor dén gruppe så kommer til at sætte dagsordenen.
REL: Nu er det jo ikke bare "Lord of the Rings"-fans, der er jo talrige subkulturer i det her land, og det er jo ikke bare sådan nogle, som er lette at identificere - som fx folk, der måtte være fans af det ene eller det andet, eller banddirektører eller specielle socialklasser eller undergrupper indenfor dem. Alle mennesker, dybest set, tilhører jo en forskellig minoritet. Hvadenten vi er bankdirektører eller arbejdsløse eller muslimer, så er vi jo ikke kun karakteriseret ved dét, vores arbejde er, eller ved den religion, vi fx tilhører, vi er jo karakteriseret ved tusind andre ting: Vores børn, vores familie, vores fritidsinteresser, vores præferencer - vores seksuelle præferencer, vores moral, de bøger vi har læst, de ting vi ser, det vi spiser, dem vi omgås. Alle mennesker er faktisk - og bliver - forskellige. Det er simpelthen for mig at se dét, virkeligheden er. Dansk Folkeparti taler så meget om at 'vi tager udgangspunkt i virkeligheden - virkeligheden er, at Danmark er et kristent land'. Danmark har en kristen folkekirke, det er rigtigt, men virkeligheden er, at danskere er forskellige.
Så kan man spørge om der er 40%, der i hvert fald føler de har den samme referenceramme. Jo, jeg tror de fleste føler, at 'vi lever i et demokratisk, kristent samfund'. Men problemet er jo den måde som det overfladiske signalement bliver misbrugt på - fordi der jo ikke er noget indhold i det. Du har aldrig nogensinde fået et svar fra Dansk Folkeparti på hvad der ligger i det indhold. Hvad er det for et indhold?
Hvis de skal begynde at sige det, bliver det sådan noget vævende: "Jamen, altså --- [rømmer sig] --- 'vi tolererer hinanden', kan de endda finde på sige - det skal de være de sidste til at sige, ikke? Men der er ikke noget klart indhold. Hvis du spørger Karen Jespersen, så er det noget andet - nogle idealer, der er defineret af arbejderbevægelsen. Hvis du spørger en tredje, så er det noget tredje.
Det er jo også karakteristisk at se: Hvor mange partier hedder ikke noget med folkeparti? Socialistisk, kristeligt, konservativt: der er ikke noget så misbrugt som folket. Folket er et begreb - det er abstrakt - mennesket er konkret. Jeg mener: jeg har aldrig nogensinde mødt folket! Ved hvert eneste valg hører vi: "Folket har nu besluttet at det skal være en borgerlig regering. Folket har nu besluttet at vi stemmer ja til EU - eller nej til EU." Folket har ikke besluttet en skid. Et flertal af vælgerne har syntes sådan-og-sådan - og så kan man definere og fortolke. Folket har ikke nogen livret. Folket ønsker ikke noget. Folket går ikke hen og siger goddag til nogen. Folket gør ikke noget - folket eksisterer ikke. Mennesket eksisterer. Så vi skal vi passe på med hele tiden at foretage den der massekategorisering af det enkelte menneske. Og det tror jeg altså ligger desværre både i international politik og især også i den hjemlige politiske debat.
Det er ligesom Per Højholts gamle vittighed om at samfundet ikke vil være i stue med ham. Når han er ude at holde foredrag så siger folk: "Ude i samfundet..." "Hvor?" spørger han så. "Ude i samfundet..." "Nå," siger han, "så er jeg kommet for sent igen!"
Portrætfoto: Humanisme.dk Illustrationsfoto: US Dept. of Defense
|
|
|
|
|
|
|
|
