|
|
Den anden globalisering
Hvad ville amerikanerne sige om Lettre? Ville de betragte det som et europæisk forsøg på at opruste åndeligt?
PN: Det ville nogle måske sige - hvis det var sådan at vi var super-europæiske, men vi er ikke så europæiske for vi er lige så interesserede i andre dele af verden - Den Tredje Verden og også i USA.
Men på baggrund af den anglo-amerikanske position i mediebilledet? Jørgen Dragsdahl gav i foråret i RÆSON udtryk for, at selv når det kommer til at kritisere USA er man afhængig af amerikanske kilder og tænkere. De er både sig selv og deres egen opposition; på bogmarkedet er der en massiv tilstedeværelse af det engelske sprog osv.
PN: Jeg ville slet ikke gøre forskellen mellem Europa og USA særlig stor - jeg mener ikke den er så betydningsfuld. Den er der, men det er mere et had-kærlighedsforhold, og nogle modsætninger som har med det historiske og med kultur at gøre - igen: uden at man så skal overdrive den ved at sige at amerikanerne er uden historie, uden kultur. Det der er tale om, det er at de vesteuropæiske lande ligner jo meget mere USA end den anden del af verden, vi også er interesseret i. Og det er også der, hvor vi trækker de lande ind som vi ikke hører så meget om - de østeuropæiske lande. Vi flytter grænsen længere og længere mod øst - og vil gerne vise billeder og tekster fra Ukraine og alle mulige andre dele af verden. Der er meget større forskel internt i Europa end der er mellem de vesteuropæiske lande og USA.
Hvis vi snakker om globalisering, så er det jo netop dér, vi kan sætte ind - ved siden af den overfladiske globalisering, der hvor alting er det samme og ligegyldigt. Vi kan lige pludselig få nogle helt andre nuancer ind - helt andre billeder på verden. Hvis vi skal tale om mediekritik, så vil jeg sige at Lettre er en kritik af den måde massemedierne fremstiller verden på. Det tilføjer simpelthen tusind nye aspekter af verden - føjer nye billeder på. Vi kan næsten gå og bilde os ind, at lige meget hvor vi rejser på kloden så ligner det alligevel lidt hinanden - og det er noget sludder. Vi kan se lidt anderledes ud i huden og gøre nogle forskellige ting, men forskellen virker nogle gange ikke særlig stor. Det er meget mere dét, vi er oppe imod - den anden form for globalisering...
Du siger ligesom to ting nu, at der ER forskel på verdens lande - og at der IKKE er forskel?
PN: Ja, givet! Ting er modsætningsfyldte! Det er rigtigt.
Men du ser ikke udfordringen som at opruste i forhold til USA så meget som i forhold til det medieudbud, der ikke reflekterer tingene som de faktisk forholder sig?
PN: Ja - det at verden er meget mere kompleks. Vi har hele tiden én bestemt opfattelse af verden, eller ofte én bestemt verden inde på vores fjernsynsskærme: det er billeder de samme steder fra. Det er jo også derfor, eksempelvis hvis man rejser rundt og ser filmfestivaler rundt omkring i verden, at man pludselig får et chok, når man ser film fra andre, små lande. Det kulturchok det er at se billeder andre steder fra - som er lige om hjørnet, lige ved siden af, det kunne være Polen, det kunne være Bulgarien, det er lige ved siden af os; det er en del af os - men det ser bare så forskelligt ud. Folk er født, er rundet af en anden historie, en anden måde at tænke på, som vi hele tiden glemmer: at der er den mangfoldighed, forskellige måder at se verden på. Og det er dén, vi aldrig nogensinde må bagatellisere.
Du fortalte før at I trækker mange områder ind, går på tværs af discipliner og genrer. Hvad ser du som motoren i den tid vi lever i? Vi har haft et billede i vesten af, at det var teknologien og udviklingen, der satte dagsordenen - eller måske frihed og demokrati. I Østblokken havde man en anden opfattelse - andre vil med postmodernismen mene at det er netop er søgen efter forskellighed og identitet. Hvad ville du mene dér?
PN: Jeg vil mene at alle de eksempler du nævner - demokrati, identitet teknologi osv. - fungerer som motorer i vores verdens udvikling og i vores verdensbillede. Jeg ville svare at de er lige relevante allesammen - og de spiller stadigvæk en rolle. Det er jo ikke sådan at vi lægger dem bag os, som faser. Det er jo også det interessante: lige nu er hele demokratiopfattelsen jo også i den grad udfordret, ikke - af aktuelle begivenheder. Og det er lige så nødvendigt som det har været for 10 år siden og på andre tidspunkter at blive ved med at tænke over, konfrontere forskellige måder at opfatte det på: Hvad er demokrati?
Selvfølgelig gør hele Krigen mod Terrorisme og alt hvad den bringer med sig af udfordringer til demokratiet det jo superrelevant hele tiden at reflektere over dét. Hvilket i parentes bemærket er et af de hotteste emner i det første nummer af Lettre.
Identitet er lige så vigtigt som det har været altid - at reflektere over hvad det vil sige at have en dansk identitet, en europæisk identitet, begge dele eller det ene som en overbygning på det andet, eller hvad man nu vil. Men man kan være begge dele - man behøver ikke være dansk, man kan være europæer, man kan være kosmopolit: man kan være det hele på en gang og det kan skifte med minutters intervaller, og i nogle af livets situationer er man det hele, men kun en af delene på andre tidspunkter.
De emner vil blive ved med at være emner, der vender tilbage, igen og igen og igen - og kræver nye svar, kræver nye refleksioner, kræver nye stemmer.
UDGIVET 19.09.03, 11:52 CET
DOWNLOAD DENNE ARTIKEL SOM WORD-DOKUMENT (INKLUSIV SPØRGSMÅL TIL UNDERVISNINGSBRUG)
Illustrationsfoto:
Lettres tyske udgave
