|
|
||
|
|
FJERDE KVARTAL 2003 |
|
|
4:4 Artiklen kan her downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning
|
||
|
|
4. At slukke brandene på forhånd
Tyrkiet er det muslimske land, der er tættest på Europa, både holdningsmæssigt og geografisk. Det er altafgørende at det fastholdes som et moderat land. Et medlemskab af EU er derfor nødvendigt. Alligevel gør man alt for at holde landet ude af det gode selskab. Regeringen – og en lang række andre europæiske regeringer – er mere bange for en intern debat om de ”mange muslimske tyrkere, der vil oversvømme Europa” end de er for de katastrofale udenrigs- og sikkerhedspolitiske konsekvenser, en mere radikal tyrkisk stat vil få. Igen prioriterer man indenrigspolitiske sejre højere end sikkerhed.
De gamle sovjetiske republikker i Centralasien (Kazakstan, Kirgisistan, Usbekistan osv.) er stort set ude af dansk udenrigspolitisk tænkning. Dette på trods af, vi kan se stigende problemer i landene. Demokratiseringen er stagnerende. Der er stigende polarisering. Talibanere fra Afghanistan og folk fra Iran forsøger at infiltrere: Målet er at omdanne landene til mere rabiate muslimske lande. På trods af dette, samarbejder vi kun i ringe grad med landene. Kendsgerningen er imidlertid, at Europa vil få ganske store sikkerhedspolitiske problemer, hvis stabiliteten og den moderate linie forsvinder fra denne region. USA har opdaget det, men Danmark har ikke.
Europa har som sin sydlige nabo flere hundrede millioner muslimer. Vi skal afklare vort naboforhold. Allerede den tidligere tyske kansler, Helmut Schmidt, advarede mod det fjendebillede og den mangel på forståelse, der er mellem Europa og den muslimske verden. Vi er nødt til at finde en fredelig sameksistens. Men det kræver, at en række af myterne og fordommene fjernes på begge sider. I den sammenhæng er det ikke hjælpsomt, når danske politikere – for at opnå en indenrigspolitisk gevinst – udmaler et billede af muslimer som mennesker, der kun ønsker at omstyrte det danske demokrati og vort samfund. Vi skal samtidig vise den muslimske verden, at det billede, der er skabt af os, er forkert. At vi faktisk tror på menneskerettigheder og kæmper for, at mennesker får et bedre liv. Her er det et problem, at Vesten – inklusiv Danmark- er så passive overfor det bestialske styre i Saudi Arabien. Saudiaraberne ville længe have været i toppen af enhver liste over menneskerettighedskrænkere, hvis ikke lige vi havde haft brug for deres baser. Danmark burde være mere aktiv i den sammenhæng. Vi er for lette at udstille som dobbeltmoralske.
Listen kunne blive meget længere – men det er der ikke plads til her. Dansk udenrigspolitik ligner sig selv – desværre. Danmark kommer derfor til i en årrække at medvirke som brandslukkere – dygtige – men uden vision om, hvordan næste brand forhindres. Der ville måske være mere ide i at slå ned, når det er nødvendigt, men bruge lige så mange kræfter på at hindre, at noget overhovedet bryder ud.
UDGIVET 30.12.03 10.23 CET
|
|
Illustration:
Det Kongelige Bibliotek
