|
|
|
8.
Norden: Hvordan man "stemmer med albuen" |
CBK: Lad os prøve engang lige at dvæle ved det nordiske også... Jeg skulle til at sige: ”det har været en realistisk option indtil for 30 år siden”, men det er der jo nogle der vil sige, at det aldrig har været: at det nordiske altid, lige siden de skandinavistiske drømme i sidste århundrede, har været en sentimental dagdrøm og ikke ret meget mere. Samtidig med at det helt tydeligt har været en sproglig realitet, en kulturel realitet, på en hel masse områder som vi dårligt nok tænker på – så har det så selvfølgelig en naturlighed som EU ikke har og som EU er langt fra at blive. Der er nogle der siger – ikke mindst borgerlige politikere i øjeblikket – at EU vil blive realiseringen af det nordiske samarbejde: vi får mere nordisk samarbejde end vi nogensinde har haft før; det får en større betydning og en større vægt og en større realitet end det har haft i hvert fald under Nordisk Råd. Er det rigtigt?
MOURITZEN: Ja, det tror jeg nok. Men man kan sige, det nordiske har også – og har haft - langt større realpolitisk betydning end den dér romantik-tolkning du nævner dér, fordi i alle mulige internationale organisationer – herunder nu også EU – der sidder vi jo hele tiden ved siden af andre, ikke, og lægger os mere eller mindre tæt op af – eller i hvert fald afstemmer vores holdninger med – dem. Hvor det så er denne her underlige blanding af samarbejde og rivalisering – lige så meget det sidste.
CBK: Du har skrevet et sted at vi på et vist tidspunkt praktiserede noget som embedsmændene kalder at ”stemme med albuen”?
MOURITZEN: Nå ja – det er et gammelt udtryk, jeg ved ikke om det bruges mere. Du kan godt se hvad det betyder – at vi sidder sådan her, og så skal vi ligge kigge –
CBK: Man rækker albuen op først når der er afstemning og så venter man på hvad Sverige gør før man rækker hånden helt op!
MOURITZEN: Ja, nemlig. det var sådan en gammel instruks i Udenrigsministeriet om hvad danske embedsmænd – det var en eller anden FN-sammenhæng, hvor man så ikke havde måske fået forberedt sin holdning så meget, så sagde man ’blæse være med dét, bare stem med albuen” – det betyder altså dét der.
CBK: Men jo implicit også en stor tillid til svenskerne i virkeligheden?
MOURITZEN: Ja, men det er der også. Der er der på alle samfundsområder. Hvis du ser en liste over alle de ting, vi har gennemført som Sverige har gennemført – det er dog helt utroligt.
CBK: Men stadigvæk i dag? Eller er det skiftet de sidste 10 år?
MOURITZEN: Nej, det er det ikke. Det kunne man godt tro det havde fordi den svenske model økonomisk er kommet ud i meget store vanskeligheder – eller kom det i starten af 90erne, nu går det så bedre igen. Men man kunne tro at derfor så var det gået af mode; men det kører jo på alle mulige sådan småting, mikroting, som jo så alligevel samlet set er vigtige. Og det har sine fordele jo, fordi man så kan se hvordan tingene bliver prøvet af, se andre prøve dem af først. Det har sine pragmatiske fordele. Men det har også den ulempe det appellerer ikke så meget til vores egen opfindsomhed. Du kender det, når man har et eller andet der er skrevet af en anden person i forvejen, så er det meget lettere lige at kigge på: hvad står dér? Frem for at sidde med et blankt stykke papir selv. Og det vil sige: på en måde så hæmmer man lidt sin egen fantasi.
CBK: Nogle vil jo sige, det er jo et udtryk for at det Nordiske samarbejde eksisterer i forvejen i bedste velgående, bare uformaliseret for så vidt som det, der står i de svenske aviser i dag står i de danske aviser om et par måneder; ”nu har de gjort sådan-og-sådan”.
MOURITZEN: Men det er også derfor jeg siger: det vi taler om her er jo netop ikke romantik, det er jo netop realpolitik: de ting, der bliver til noget.
CBK: De konkrete ting.
MOURITZEN: Ja. Både på grund af samarbejde OG på grund af rivalisering. Rivalisering det kan jo være det, at ’vi skal i hvert fald ikke være dårligere stillet end de andre nordiske lande, ergo gør vi det samme som dem’. Så det er derfor jeg siger den der romantik-tolkning, den holder ikke. Måske nok møntet på Nordisk Råd, men altså Nordisk Råd som institution har måske heller aldrig været så supervæsentligt. Men det er mere på den der bilaterale måde vi snakkede om lige før.
CBK: Og i virkeligheden er de eksempler du nævner med Sverige er jo indenrigspolitik langt hen ad vejen – samfundets indretning –
MOURITZEN: Ja, så det vil sige det har et nedslag i samfundet meget mere end så meget andet.
