|
|
|
7. De "uafskrækkelige" stater? - Iran
|
Det påståede problem må altså skyldes bestemte andre egenskaber ved de angivelige “slyngelstater”, nemlig at de skulle være irrationelle og derfor uafskrækkelige. Denne antagelse viser sig imidlertid ved nærmere analyse helt grundløs. Trods de tre regimers mange ubestrideligt dårlige egenskaber er der intet, der tyder på, at de skulle være selvmorderiske.
Mens Shahens Iran (med amerikansk støtte) førte en meget interventionistisk politik overfor sine naboer (inkl. Irak),[i] har landet (i hvert fald siden slutningen af 1980erne) ført en meget pragmatisk og grundlæggende fredelig udenrigs- og forsvarspolitik, som ikke mindst har taget sigte på at oprette normale forbindelser med så mange stater som muligt, herunder f.eks. EU-landene og USA.[ii] Ydermere er Iran – trods store mangler mht. menneskerettigheder – langt mere demokratisk end flertallet at de lande i regionen, som USA har allieret sig med, hvilket (iflg. USAs forståelse) burde borge for Teherans rationalitet og fredelighed. Det eneste, der ville kunne få et Iran til at forsøge at erhverve sig atomvåben ville formentlig være en eksistentiel trussel som netop den, USA med sin tale om forkøbsangreb mod medlemmer af “ondskabens akse” udgør – og den eneste eventualitet, hvor præstestyret i så fald kunne tænkes at ville anvende disse atomvåben, ville være en, hvor landet var blevet angrebet (af USA) og stod umiddelbart overfor udslettelse.
[i] Hooglund, Eric: “Iran”, in Peter J. Schraeder (ed.): Intervention into the 1990s. U.S. Foreign Policy in the Third World. 2nd ed. (Boulder, CO: Lynne Rienner, 1992), s. 303-320; idem: ‘The Persian Gulf’, ibid. s. 321-342.
[ii] Chubin, Sharam: Iran's National Security Policy. Capabilities, Intentions and Impact (Washington, D.C: The Carnegie Endowment for International Peace, 1994). Se også Ehteshami, Anopushiravan: “Iran's National Strategy. Striving for Regional Parity or Supremacy?”, International Defense Review, vol. 27, nr. 4 (april 1994), s. 29-37; Katzman, Kenneth: “The Politico-Military Threat from Iran”, i Jamal S. al-Suwaidi (red.): Iran and the Gulf. A Search for Stability (London: I.B. Tauris, 1996), s. 195-210; Cordesman, Anthony H.: “Threats and Non-Threats from Iran”, ibid., s. 211-286; idem: Iran’s Military Forces in Transition. Conventional Threats and Weapons of Mass Destruction (Westport, CT: Praeger, 1999); Arnett, Eric: “Iran is not Iraq”, Bulletin of the Atomic Scientists, vol. 64, nr. 1 (januar 1998), s. 12-14.
Foto: COPRI
