Man kan ikke bombe sig igennem

2. USA - 'så afgørende for os alle sammen'

Det andet sted, vi skal kigge hen, er USA?

ML: USA er jo, uden nogen form for sammenligning, i denne her fase af verdenshistorien supermagtEN. Derfor er det så afgørende for os alle sammen, hvordan den magt forvaltes. Derfor er der nogle af os, der er meget bekymrede over, at det er de mest ultrakonservative - også påvirket stærkt af religiøs fundamentalisme, som de har en stor del af deres støtte fra - der sætter dagsordenen og gør det med dén meget stærke understregning af den militære del af deres magt.

Med Irak vil mange jo ellers sige, at USA vil være travl i lang tid fremover; desuden - hvis man ser fx på opblødningen i forhold til Libyen - kan man mene at planen har virket: nu har man Irak som et skræmmebillede, og kan fra nu af bero på de diplomatiske midler.

ML: Det er meget svært at fælde en endelig historisk dom over noget, som stadigvæk er så tæt på. Vi må da håbe, at amerikanerne og koalitionen i Irak bliver i stand til at overdrage magt - også reel magt - til et repræsentativt styre hurtigt. Fordi: hvis de bliver siddende fast, som en besættelsesmagt og opfattes som en besættelsesmagt, så bliver det en kilde til permanent spænding mellem den arabiske verden og Vesten.

Ser du tegn på af den skepsis overfor Bush der har været - fra jer, fra Europa mere generelt, også internt i USA - er ved at trænge ind? Så det er en mere moderat Bush, vi får at se til præsidentvalget?

ML: Jeg ved det ikke. Bush har jo en fortræffelig udenrigsminister, som på en lang række strækninger signalerer større vilje til forpligtende internationalt samarbejde end det, præsidenten - når det kommer til stykket - har været villig til at medvirke i. Jeg ved ikke hvor meget de folk kan påvirkes, men jeg tror det vil gøre en stor forskel om man kunne få en anden præsident i USA. Det er ikke det mest sandsynlige, sådan som tingene er lige nu. Omvendt er der meget lang tid til valget, stadigvæk: politik kan ændre sig vældigt hurtigt. Det vil selvfølgelig være meget afgørende hvordan økonomien udvikler sig hjemme i USA - som Clinton så klart formulerede det i starten af 90erne er det nok det, der i sidste ende er mest afgørende for folk. Men det vil selvfølgelig også have stor betydning hvordan resten af verden former sig, ikke mindst hvordan processen i Irak udfolder sig - hvor mange problemer de løber ind i.

Ang. den balance mellem hvad indenrigs- og udenrigspolitikken betyder for amerikanerne. Vi har jo en parallel til Danmark - og hvad økonomien og arbejdsløsheden betyder. Ser du tegn på at den balance er ved at skifte? Er amerikanerne mere eller mindre fokuserede på økonomien end for 5 år siden? Hvad er det, der afgør hvorvidt udenrigspolitikken betyder noget for dem?

ML: Udenrigspolitikken betyder noget, men i forhold til hvor stor USA's magt er i denne verden overraskende lidt i de amerikanske vælgeres opfattelse. Det er meget store triumfer, der umiddelbart er blevet fejret - eller meget store fiaskoer, der umiddelbart er indtrådt, der kan påvirke udfaldet af det amerikanske præsidentvalg - som jo, i parentes bemærket, har en overraskende lav valgdeltagelse i forhold til vores europæiske traditioner. Det er jo også fordi de har dette indviklede registreringssystem, hvor man først skal møde op og melde sig som vælger og derefter gå hen og stemme, hvad der betyder at den mest magtfulde stilling i den her verden besættes med en valgdeltagelse på omkring eller under 50% af det samlede antal valgberettigede borgere i landet. Det er i sig selv skræmmende.

Efter Schwarzenegger havde vundet guvernørposten i Californien spurgte talkshowværten David Letterman Colin Powell hvornår man solgte staten fra! Der smider man en 'professionel' politiker på porten i utide - på en bølge af folkelig skepsis og modstand. Man vælger en filmskuespiller, som muligvis har visse skjulte kvaliteter, men de er i så fald godt tildækkede: en mand, der ikke fx sammenlignet med Reagan har haft nogen høj profil på den offentlige scene. Kunne Schwarzenegger være blevet valgt i Europa?

ML: Det er aldrig til at vide. Men det, som selvfølgelig ligger i det forløb, det er at man overhovedet har en statsforfatning i Californien der gør det muligt i utide at afprøve mandatet for en guvernør. En del af det repræsentative demokratis livsnerve er jo, at man giver de mennesker, man vælger, en eller anden periode på op til 4-5 år, til at demonstrere hvad de kan og ikke kan. Hvis du kan udløse folkeafstemninger på et vilkårligt tidspunkt i en valgperiode, hvor en regering prøver at håndtere vanskelige sager, så kan du næsten vælte en hvilken som helst regering. Så mister det repræsentative demokrati sin mening.

Ser du det primært som et protestvalg mod det politiske system?

ML: Hvis du havde den samme forfatning mange andre steder i verden, som de har haft i Californien, så kunne du også risikere at se regeringer som, hvis de fik lov at fuldende deres politiske program på en fire-års-periode, ville klare sig godt, blive væltet undervejs. Det kunne du sagtens se.

Så der er dels noget, som jeg i hvert fald mener er en - i forhold til hele idéen om det repræsentative demokrati - systemfejl derovre, der udløser det her mærkelige fænomen. Det andet er, den voldsomme fokusering på medie-stars, hvor det åbenbart i høj grad er enten skuespillere eller generaler, der kan blive valgt til noget. Og det tredje: hvor stor betydning penge har. En også set fra vores synspunkt, skræmmende udvikling - som selvfølgelig har været i gang længe i Amerika. De private pengetanke, som opbygges - i kraft af et skattesystem, som tager meget, meget, meget mindre fra de rige end vi gør her i Europa, ikke? Den voldsomme økonomiske magtkoncentration, der er i det samfund: med nogle afsindigt rige mennesker og afsindigt rige koncerner, betaler jo i virkeligheden i meget høj grad for hvem, der vinder de valg.

Gør de det? Hvis man ser på Californien - en stat, som er en af de rigeste i verden. En befolkning, som er kendt for at være meget liberale - venstreorienterede, i amerikansk forstand - som alligevel stemmer på en mand som Schwarzenegger. Er det ikke et udtryk for at demokratiet fungerer? EN befolkning, der ved præcis hvad den gør: sender et signal?

ML: Jojo. Men så vidt jeg er orienteret: igen med meget lav valgdeltagelse. Og selvfølgelig også med en meget massiv investering fra republikanernes side i at få netop denne her traditionelt demokratiske stat flyttet over på deres side. Der er mange penge i amerikansk politik - og det twister selvfølgelig i forholdet til, hvilke holdninger og synspunkter, der overhovedet kan komme ud i den yderste kartoffelrække.

NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

ark og ulands