|
|
|
13. Enhver er sig selv nærmest - ingen er sig selv nok
|
CBK: Men den reaktion der har været på flygtninge/indvandrerspørgsmålet på den ene side og på udenrigspolitikken, nu med ulandsbistanden—
MIMI: Det er utroligt vigtigt, for det er udtryk for det samme menneskesyn. Hvor mit er: enhver er sig selv nærmest, men ingen er sig selv nok. Og det er den sidste sætning jeg synes de mangler. Jeg kan ikke holde ud at leve i et land, der er så velhavende, hvis ikke vi samtidig er det land i verden, der giver mest i ulandsbistand - jeg kan ikke holde det ud; jeg har det klamt med det.
CBK: Jamen, har der været en udvikling de sidste 30 år, hvor indtil for – nu siger du godt nok at flygtninge/indvandrerdebatten begyndte at skifte i midten af 80erne-
MIMI. Sådan har jeg opfattet det, ja – der sad jeg jo også i en regering, der beskæftigede sig med det; det kan godt være den offentlige først begyndte lidt senere.
CBK: Man kan sige, Dansk Folkepartis succes og gennemslagskraft kom senere. Og måske i hvert fald rykket hos Socialdemokratiet og hos de andre partier kom for et par år siden –
MIMI: Ja, det er rigtigt. Det rykkede senere.
CBK: Har der været tale om, de sidste 30 år, hvis man ser det helt store perspektiv, det verdenshistoriske perspektiv, at der har været en internationaliseringsproces, der i virkeligheden er gået i én retning indtil for omkring 5 år siden, og så er vi et sted nu, hvor folk alligevel holder lidt tilbage – fx er der jo også en mærkbar forskel på Anders Fogh Rasmussens EU-profil og Uffe Ellemann-Jensens EU-profil. Og er det så den der nationalisme, du taler om?
MIMI: Ja, det tror jeg det er. Du kan jo se den rundt om i Europa, ikke? Haider, og hvad der nu ellers sker. Nu er det ikke kun høre fløj, venstre fløj kan også være nationalister. Den dér med: vi er os selv nok; det er derfor jeg siger – det er ikke højre eller venstre, det er det der med de skal ikke komme her. Vi holder os for os selv. Vi ved hvad vi har. Enhver er sig selv nærmest. Det er dén holdning, overfor den anden, der så hedder: vi er på, vi er med, vi har et ansvar, ja – vi har overskud, vi giver ud af det. Det er den jeg ser i det hele. og det er jo også en bevægelse du kan se herhjemme – hvor jeg tror Socialdemokraterne, noget af deres problem er, at de ikke har erkendt at fra hele den der kollektivisme og fællesskabet og fagforeningerne og alt dét der (altså – unge mennesker i dag siger: hvorfor skal jeg være medlem af en fagforening?)
Der er den drejet over: fra den dér kollektivisme til individualisme. og jeg har ikke noget imod individualisme; men det jeg er bange for, det er at den skrider over i egoisme. Der er nemlig forskel på individualisme og egoisme. Jeg kan godt sige: jamen jeg vil gerne have indrettet mig noget mere specielt end ham ved siden af, og det synes jeg er helt okay, vi har lov at være selvtænkende væsner. Men derfra og så til at sige: i øvrigt rager det ikke mig hvordan ham der ved siden af har det. Så skrider den. Og i det øjeblik Socialdemokraterne har været noget for tunge bagi til at forstå at de systemer, der har bygget op er for urummelige, er for firkantede, er det at folk siger, i forhold til det offentlige system eller fagforeningerne; ”Så kan det også være det samme, så vil jeg slet ikke være med. Så ordner jeg det selv.” Så går jeg på private forsikringer, privathospitaler, ud af fagforening, eller hvad det nu kan være.
CBK: Når du sagde før med 11.september, ’hvis de nogen, der efter 11.september’ osv. - men der er jo nogle, der vil sige præcis det omvendte –
MIMI: Ja, netop, at ’nu kan vi se hvordan’-
CBK: ’Det hjælper ikke, dialog fører ingen vegne’
MIMI: Nu har der ikke været så meget dialog med Afghanistan; der har jo ikke været nogen, der interesserede sig for hvad der foregik dér, eller med Osama Bin Laden. Men det jeg synes i hvert fald man kunne se på det, det var --- jamen, jeg husker jo den valgkamp. (Det var jo Nyrups virkelig fejl; synes jeg, og én af de få han har begået, det kære menneske: at udskrive et valg lige efter at danskerne troede --- der var breve om at nu havde de set Osama Bin Laden på en grillbar i Silkeborg. De gik jo fuldstændig agurk: nu havde vi dem, nu vidste vi hvordan de var, de muslimer. Og derfor har du da ret i – der er nogle, der gik lige den anden vej: sagde, ’det tænkte vi nok! Har vi ikke hele tiden sagt…’
Men jeg er jo nødt til at sige det modsatte fordi jeg mener det modsatte: her kan I se hvordan det, der sker i et fuldstændigt fremmed land - nu er USA jo ikke et fremmed land, men det kom jo fra et helt andet sted - det påvirker de danske pensionsopsparinger, hvis vi endelig skal tage det med ussel mammon. Og derfor er verden blevet for lille til det her. Og hvorfor? Fordi de kan sidde og se os i fjernsynet. Hvis jeg boede derude og havde mine to børn, der intet håb havde om en fremtid --- jeg ville give min højre arm, rejse mig og gå, for at få de børn hen et sted hvor der var en fremtid. Og det kan jeg godt forstå hvis nogen gør. Men det kan de jo bare ikke. Det er ikke bare at vi hører mere om hvordan de har det, det er sandelig også at de begynder jo at kende hvordan vi har det. Og derfor holder den ikke mere, den ballon.
Og derfor tror jeg – jeg har ikke en dyt forstand på C02 og kemi og alt det der – for mig at se er det her det langt farligste problem, det bliver: hvordan får vi fordelt verdens rigdomme noget bedre inden det går fuldstændigt galt. Og der kan man jo passende starte med børnene – fordi hvis vi ikke gør det (og jeg siger ikke … at de bliver terrorister alle sammen, så primitivt er det jo slet ikke) men: intet håb, ingen uddannelse, er du så ikke en godbid for fanatister? Jo, det er du da – i den grad. Og det er altså vores børn, som vi selv går og forkæler her, der skal vokse op og få denne her verden reddet videre sammen med de børn derude. Og det er derfor jeg synes det er så vigtigt at få sagt: jamen, hvordan kan de gøre det? Efter 11.september? Kan de da ikke se? Og det er jo ikke de fire milliarder, Danmark har sparet, som redder hele verden, det er signalet i at et af verdens mest stinkende rige lande føler at nu har de alligevel ikke rigtigt råd – og vi har aldrig været så rige som vi er nu. Og så for at give folk skattelettelser, så vi kan æde os endnu federe.
'
Foto: CentrumDemokraterne
