|
||
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|
2:10 Go to the final page (page 10) to download this article as a Word-document or a PDF-file Artiklen kan på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning |
2. Undtagelsestilstand
Al Gore har rejst billedet af “1984” - givet udtryk for at nogle af udviklingerne i USA minder om den dystopiske vision om en politistat. Der kunne ligge det i det, at USA i Krigen Mod Terror har krænket nogle af sine fundamentale friheder: værdier, som både for amerikanerne og os andre, udgør visse af USA’s kerneprincippier. Ville du være enig med ham?
MH: Absolut. Vi har på en måde et dobbeltfænomen når det drejer sig om loven og livet. På den ene side er USA i krig - men har også, gennem hele Bush-administrationen, været besluttet på at overtræde den internationale retsorden på forskellige måder. Ved at nægte at underskrive internationale traktater som fx Kyoto; ved at af-underskrive [un-signing] traktater sådan som den om den Internationale Domstol - og så også ved at overtræde de internationale love i en række henseender: princippet om forebyggende angreb er ét tegn, og tilbageholdelserne på Guantánamo et andet.
Men svarende til denne overtrædelse af den internationale retsorden er selvfølgelig overtrædelsen - eller undermineringen - af rettighederne hjemme. Så Al Gore refererer til det ene af fænomenets to ansigter. Generelt ville jeg sige: USA handler med undtagelsestilstanden som sin juridiske ramme. Det opstiller en undtagelsestilstand, som herefter vil tillade suspenderingen af loven og af demokratiske rettigheder, både på den globale og den hjemlige scene. Dette passer fuldstændig med det begreb jeg talte om før - en slags monarkisk brug af forfatningen. Man tiltager sig unilateralt kontrol med de andre dominerende magters rettigheder - for slet ikke at tale om befolkningernes.
Men både i en historisk og filosofisk forstand kunne man sige at præcis dette er den originale retfærdiggørelse for suverænen [statsmagten]: at han kan beskytte dig mod trusler udefra, mod fjenderne - og at det er præcis den pointe, som den nuværende amerikanske regering opstiller.
MH: Jeg tror, du har ret - dem, der formulerer den amerikanske politik udtrykker det ikke altid lige så elegant som du lige gjorde. Hvis man argumenterede sådan, tror jeg man ville sige: “Vi lever nu i en globaliseret verden. Den globaliserede verden har brug for en overordnet magt [a sovereign power]. USA er den eneste kandidat til rollen som overordnet magt - og landet vil nu udøve sin suverænitet og undtage sig selv fra loven. Fordi, i vores gamle europæiske politiske teori-tradition, STÅR Suverænen netop ovenover loven: Suverænen ER lovens undtagelse”.
Jeg ville sige - og det er i virkeligheden vores argument i Empire - at med det argument forveksler USA en moderne form for suverænitet, der fungerer i en national sammenhæng, med de behov, der i en global sammenhæng kalder på en ny idé om suverænitet. Denne teoretiske og poltiiske misforståelse leder i virkeligheden til alle mulige forskellige tragedier i mellemtiden - både for USA og for os andre. Så med andre ord siger jeg, at det kan ikke bare være Præsident Bush, som er suveræn for hele planeten - der må komme en ny form for suverænitet, der ville være i stand til at styre en global orden. Det ville være vores argument - vi siger selvfølgelig ikke, at vi er for sådan en instans og ønsker at støtte den, men blot, at dette er, hvad tiden kræver [the necessity of the times].
I Europa taler man om anti-amerikanismens spøgelse. Mange af Irakkrigens kritikere gør en dyd ud af at fastslå, at de ikke er “imod USA”, ikke kritiske overfor USA som sådan, men overfor den nuværende regering. Et centralt spørgsmål bliver derfor, hvorvidt den nuværende amerikanske politik stemmer overens med den amerikanske befolknings ønsker. Ville du i lyset af det spørgsmål - og på baggrund af præsidentvalget i 2000 – sige, at USA idag er et demokrati?
MH: Well, jeg synes faktisk at USA er så demokratisk som nogen anden nation, idag. Ihvertfald på de store linier - jeg mener, der er mange henseender i hvilke mange europæiske lande er langt mere demokratiske end USA, men set i det store perspektiv er USA faktisk ikke ret meget mindre demokratisk end andre, eller det selv har været tidligere.
Men mange venstreorienterede kritikere af USA ville være uenige - de ville sige at siden kun omkring halvdelen af befolkningen stemmer i præsidentvalgene har I simpelthen ikke et demokrati. At det er “penge, der gør udslaget” - jf. debatten om finansieringen af de præsidentielle kampagner.
MH: Jeg ville vel være enig i dét, men jeg ville også kritisere de andre eksempler, de ville trække frem. Her er jeg ikke ude på at fejre USA overhovedet! Jf. dit udgangspunkt: det er langt mere præcist at fortolke det, endog nogle af demonstranterne selv udtrykker som anti-amerikanisme (over hele verden - ikke blot i Europa, men også i USA) som: en protest mod tyranniet, for nu igen at bruge de gamle udtryk. Man kan da trække distinktionen mellem “denne regering” og “amerikansk historie”, eller “denne regering” og “den amerikanske befolkning”, men i mere umiddelbare termer er det en protest mod den rolle, som USA nu spiller. Landet spiller en tyrannisk rolle; en rolle i hvilken det har tilranet sig [usurped] suverænitetens position - og på en vis måde lader som om det repræsentanter alle andres interesse. Disse protester eller udtryk for anti-amerikanisme - ikke kun fra befolkningerne men også fra ledere - er en protest mod foregivelsen af repræsentation uden faktisk repræsentation. Denne foregivelse [pretence] af at den amerikanske regering kan repræsentere og lede andres interesser - uden faktisk at være i stand til det.
Det er her, jeg ville sige, at spørgsmålet står - og det er i så fald ganske tæt på den måde hvorpå enhver kritik af den israelske regering straks bliver oversat til at være et udtryk for anti-semitisme.
|
|
Foto: NASA og Duke