Alsidighed under pres

4. Dagbladene er uundværlige

Når det gælder udviklingen på medieområdet i det hele taget, så er vi tvunget til at slippe den traditionelle danske berøringsangst overfor direkte pressestøtte. Dagbladsbranchen er trængt. I hvert fald, når det gælder antal annoncer og abonnnenter. Knap så meget, når det gælder læsere. Dagbladene udgør fortsat en væsentlig del af den journalistiske fødekæde. Det gør dem uundværlige. Derfor skal det selvfølgelig ikke alene være annoncemarkedet, der er bestemmende for omfanget og indholdet i en offentlig debat. I både Sverige og Norge tildeles der direkte pressestøtte. Det er en vej, der på ingen måde er uproblematisk. Det kræver en helt særlig disciplin i det politiske led. Det er en økonomisk udskrivning uden indflydelse. Men det skal kunne lade sig gøre. Umiddelbart vil det være nærliggende at udvide de økonomiske rammer for pressens finansieringsinstitut. Og herigennem sikre udviklingsmuligheder for udvalgte dagblade.

En stigende kommercialisering vil ikke gøre DR’s rolle mindre. Tværtimod. Stationen er intet uden en høj grad af troværdighed, hvorfor ethvert angreb på den redaktionelle frihed selvfølgelig er dybt problematisk og uacceptabel. Set i det lys er regeringen og Dansk Folkepartis beslutning om at give DR’s bestyrelse det overordnede programansvar selvfølgelig en hel forkert vej at gå. Samtidig er DR intet uden sine seere og lyttere. Det værste scenarie er i mine øjne hvis en forfladende privatisering af TV2 kobles sammen med en indsnævring af hvad der skal forstås som DR’s public service forpligtelser. Og dermed af DR’s sendeflade. Så bliver TV2’s privatisering dobbelt problematisk - og dansk public service risikerer at ende som en ubetydelig niche-produktion.

Den politiske opgave er ikke alene at sikre rammerne for en mangfoldig udvikling på medie-området, men også at kæmpe for det alsidige afsæt. De kommercielle medier skal nok klare sig. Sikkert også godt. Der er sikkert også flere indgange at vælge imellem. Det betyder bare ikke nødvendigvis mere kvalitet. Derfor må den mediepolitiske virkelighed i al væsentlighed tage udgangspunkt i behovet for netop de nødvendige alternativer; ordentlig public service fjernsyn og radio. Ligesom der selvfølgelig er behov for et bredt udbud af de skrevne medier. Det gælder dagbladene - men også andre fremtidige initiativer. For eksempel via internettet.

Det kræver en sammenhængende mediepolitik - som på en og samme tid tager ansvar og slipper fri. Dét er udfordringen!

UDGIVET 23.02.04 kl.8.59 CET

ark og ulands