FØRSTE KVARTAL 2004
23. februar 2004

2:4

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.4) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Murdochs mål og midler

Lad mig give et eksempel. De to nye delvist landsdækkende radiostationer er for nylig gået i luften. Begge radiostationer er solgt til udenlandske koncerner. Isoleret set en styrkelse af mangfoldigheden. Knap så god en løsning for alsidigheden.

Erfaringerne fra det Murdoch’ske Sky-imperium er indtil nu ret entydige. Trods public service forpligtelser i forhold til både nyhedsudsendelser og magasinprogrammer er den femte landsdækkende radiokanal blevet endnu et strømlinet produkt i Murdochs globale underholdningsregime. Sky Radio har således valgt at opfylde deres nyhedsforpligtelser ved først og fremmest, at sætte lyd på overskrifterne fra Ritzau, mens magasinprogrammerne primært handler om sex og samliv.

Murdoch står i spidsen for det verdensomspændende News Corporation. News Corporation er godt i gang med at skabe en monopollignende tilstand i det globale mediebillede, og Murdoch har af flere omgange udnyttet sin favorable position til at fremme egne interesser - også politisk. Ud over en generel opbakning til Bush, så leverede det Murdoch-ejede Fox News også en dybt manipulerende og nærmest kampagnelignede dækning af krigen i Irak. I hjemlandet Australien har der også været en direkte politisk støtte fra Murdoch, først til arbejderpartiet, senere til partiets modstandere. Samme historie har vi set i Storbritannien, hvor støtten først var henvendt de konservative. Så blev Blair hjulpet til magten. Og nu kan det snart være, at tredje halvleg skydes ind. Murdoch er først og fremmest forretningsmand. Medierne er midlet. Ikke målet.

Personligt tror jeg faktisk, at vi kun har set begyndelsen af imperiets historie. Der er allerede nu flere eksempler på, at Murdoch har genereret nationale ændringer på medie-området. Alt sammen af hensyn til den videre ekspansion af virksomheden.

Med det Murdoch-ejede Sky Radios køb af den femte landsdækkende radiokanal sidste sommer, har Murdoch for alvor fået fodfæste på det danske mediemarked. Er næste skridt monstro TV2?

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

      

 

Illustration: Den Danske Billedbase, KB