ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

3. Det demokratiske ideals fordærv

Forfatningsskitsen, der burde have været en befæstning af europæernes frihedsrettigheder, er endt som et skrækeksempel på det demokratiske ideals fordærv. Ikke sådan at forstå, at udkastet lider af ”demokratisk underskud”; en kliché, der ofte både bruges og misbruges af EU-modstandere. Nej, det virkelige problem er, at demokratiet ophøjes til et mål i sig selv, og dermed fremstår som et almægtigt og allestedsnærværende princip for alle menneskelige relationer.

Selv om flertalsstyre er prisværdigt, så forvandles det i sin ubegrænsede form til et gidsel for diverse interessegruppers modstridende krav og ender i magtfordrejning og korruption. Det vidste Benjamin Franklin og de øvrige deltagere ved Philadelphia-konventet i 1787. Og derfor rummer den amerikanske konstitution klare grænser for, hvad flertallet kan og ikke kan i forhold til det enkelte individ. Noget tilsvarende er ikke at finde i den europæiske forfatningsskitse.

Valéry Giscard d’Estaing er – selv om han koketterer nok så meget med det – desværre ikke et moderne europæisk spejlbillede af Benjamin Franklin. For havde han været det, ville vi have set et andet og mere perspektivrigt forfatningsudkast. Et udkast, hvor grænsen mellem den politiske og private sfære havde været anderledes mere præcis.

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

UDGIVET 26.11.03 kl. 22.34 CET

  FORSIDEN

TILBAGE

 

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfotos: EU, Virtualology.com